09. May 2021

Bisonen tygger sig tilbage til Europa

Den tidligere næsten uddøde bison er vendt tilbage til Europas natur. Bisonen kan nemlig være en vigtig brik i spillet om bedre biodiversitet og færre skovbrande.

Bisonen kan spille en vigtig rolle i at genskabe Europas truede biodiversitet. Engang var der kun 50 bisoner tilbage i Europa, men nu er der flere end syv tusinde. Foto: CCBY Wer Mei.

Bisonen kan spille en vigtig rolle i at genskabe Europas truede biodiversitet. Engang var der kun 50 bisoner tilbage i Europa, men nu er der flere end syv tusinde. Foto: CCBY Wer Mei. Bisonen kan spille en vigtig rolle i at genskabe Europas truede biodiversitet. Engang var der kun 50 bisoner tilbage i Europa, men nu er der flere end syv tusinde. Foto: CCBY Wer Mei.

Gnask, tyg, gå. Gnask, tyg, gå. Sådan er hverdagen for den næsten et tons tunge bisonokse, som spiser op til hele 60 kilo græs, buske og bark om dagen. Men indtil begyndelsen af det 20. århundrede var arten tæt på udryddelse i Europa og kun 50 tilbage. Men i dag er at antallet steget til mere end syv tusinde. Og netop oksens utroligt store appetit er nu grunden til, at bisonen gør sit comeback.

Eksperter mener nemlig, at bisonen kan spille en vigtig rolle med at genskabe Europas truede biodiversitet. De æder sig gennem landskabet og skaber plads til andre arter.

”Bisonen er særligt god for biodiversiteten, da den rydder områder mere effektivt end eksempelvis heste og køer. Den går virkelig til den og fjerner både små træer, bark og buske. Det giver ekstra meget lys og plads til insekter og planter, som ikke kan leve uden,” siger Jens-Christian Svenning, som er professor og centerleder for Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Derfor er mange lande i Europa begyndt at sætte bisonen ud for at forbedre biodiversiteten. Eksempelvis har lande som Polen, Rumænien, Bulgarien og Danmark allerede afsat store landområder af, og England sætter også bisoner fri i 2022.

”Der sker klart en udvikling i Europa, hvor flere og flere begynder at gå op i vild natur og biodiversitet. Det er slet ikke noget, som man tænkte på for tredive år siden, og her er bisonen meget relevant,” siger Jens-Christian Svenning.

Tonstung brandmand

Ud over at være en vigtig spiller for naturens biodiversitet kan bisonen også være med til at forebygge skovbrande i tørre områder.

”Den måde, hvorpå bisonen spiser træer, buske og græs, åbner landskabet og bidrager til, at der ikke opbygges så meget brandfarlig død plantebiomasse, og at der laves naturlige brandbælter i landskabet. Man kan sige, at bisonen og andre store planteædere konkurrerer med ilden om de brandbare planter,” forklarer Jens-Christian Svenning.

Skovbrande er et stigende problem i Sydeuropa blandt andet på grund af klimaforandringerne, forklarer Jens-Christian Svenning.

Derfor er man eksempelvis i Spanien gået i gang med at undersøge bisonens potentiale i forhold til skovbrande. Det har allerede ført til, at antallet af bisoner i Spanien er steget fra 22 til over 150 på ti år.

Bisonen er særligt god for biodiversiteten, da den rydder områder mere effektivt end eksempelvis heste og køer. Den går virkelig til den og fjerner både små træer, bark og buske. Det giver ekstra meget lys og plads til insekter og planter, som ikke kan leve uden.

Jens-Christian Svenning, som er professor og centerleder for Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

7000

Bestanden af bisoner i Europa er steget til over 7000.