Brasilien slår hårdt ned på ulovlige guldminer i regnskoven: ”Det er på høje tid”

En humanitær krise har udfoldet sig i Brasilien, som du måske ikke har hørt om. Det oprindelige folk, som bor i området Yanomami – et område i Amazonas på størrelse med Portugal – er på grund af ulovlig mineaktivitet blevet skubbet ud i hungersnød. De ulovlige guldminer har blandt andet forurenet drikkevandet, dræbt fiskene i floderne og skræmt dyrene, som yanomamifolket jager, væk.

Men i løbet af årets tre første måneder har Brasiliens regering slået hårdt ned på ulovlig minedrift i Amazonas, og nu er stort set alle ulovlige guldminer i yanomamiområdet stoppet. Det skriver Reuters.

”Jeg synes, det er en vanvittig god nyhed. De her folk i yanomamiområdet har været på sultedødens rand, så det er i den grad en god nyhed, at der bliver sat hårdt ind overfor det nu,” lyder det fra Gry Bossen.

Hun er teamleder for politik og engagement hos naturbeskyttelsesorganisationen Verdens Skove, som også støtter oprindelige folks rettigheder. Hun fortæller, der er et direkte lighedstegn mellem de ulovlige miner og den humanitære krise, som har udspillet sig hos yanomamifolket.

Guldminerne har forurenet floderne med blandt andet kviksølv, som betyder, at fiskene i floden er døde, og at vandet ikke længere kan drikkes. Ifølge Gry Bossen er det, at floden er ren, ”alfa omega” for de oprindelige folk i området. Samtidig har de mange minefolk skræmt vilde dyr væk, så yanomamifolket ikke længere kan jage.

Derudover har der været voldelige sammenstød og seksuelt misbrug i forbindelse med de ulovlige miner, og minearbejderne har haft nye sygdomme med til området, blandt andet malaria.

En ny dagsorden

Årsagen til, der bliver slået hårdt ned på de ulovlige miner, er, at Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inácio da Silva, overtog posten fra den kontroversielle Jair Bolsonaro i januar. Den nye præsident, som i folkemunde bliver kaldt Lula, har sat en helt anden dagsorden for både oprindelige folk og for regnskoven end sin forgængers.

Bolsonaro gjorde det lovligt at invadere oprindelige folks territorier for at bruge jorden til minedrift – men det var en af de første love, Lula afskaffede. Desuden begyndte Lula sit præsidentembede med at erklære situationen i yanomamiterritoriet for en humanitær katastrofe og at sende nødhjælp afsted.

Det er ikke noget nyt, at der skyder ulovlige miner op i Amazonas, hvor der bliver gravet efter guld i undergrunden. Ifølge organisationen MapBiomas er andelen af en bestemt slags miner, som hovedsageligt udvinder guld, fordoblet de seneste ti år og blevet mere industrialiserede. Man regner med, at 28 procent af Brasiliens samlede eksport af guld kommer fra ulovlige miner.

Det samme fortæller Alejandro Parellada. Han er seniorrådgiver i IWGIA – en dansk organisation, som arbejder for at fremme oprindelige folks rettigheder – og han har besøgt Yanomami flere gange.

”Minerne er ikke noget nyt. Jeg besøgte yanomamifolket for første gang for 30 år siden, der var der også guldminer, men det er vokset ekstremt under Bolsonaro,” siger han.

I 2022 vurderede IWGIA, at der var cirka 21.000 ulovlige minearbejdere i yanomamiterritoriet.

Satellitter overvåger skoven

En af de teknologier, Brasiliens politi har brugt for at finde og fjerne de ulovlige guldminer, er satellitbilleder – og det er ikke en ny teknologi, fortæller Gry Bossen.

”Det er faktisk en meget normal teknologi i Brasilien. Det her med at bruge satellitovervågning af regnskoven er noget, landet har været langt fremme med i mange år,” siger hun.

”Ulempen er, at når det er overskyet, kan man ikke se så meget – og der er jo regntid i lange perioder – men det kan stadig give billeder af, hvor der sker noget. Man kan se på billederne, der er noget afskovning, og så tager man ud i området og undersøger det. Så man ved, hvor man skal sætte ind.”

Ifølge Reuters har det brasilianske politi ødelagt 250 minelejre og 70 minetømmerflåder, og de vil finkæmme yanomamiområdet for at få ram på de sidste miner. Desuden vil politiet fokusere på at fjerne ulovlige miner fra seks andre territorier i regnskoven i løbet af året.

Problemet er nemlig langt fra løst, lyder det fra Alejandro Parellada fra IWGIA.

”Situationen er den samme i andre områder af Brasilien og ikke kun i Yanomami. Det er et generelt problem i Amazonas,” siger han.

Vigtigt at bevare skoven

Minedrift er ikke kun et problem for menneskerne, der lever i Amazonas, det går også ud over selve regnskoven. Minedrift hænger nemlig tæt sammen med fældning af ældgammel skov, og ifølge Gry Bossen fra Verdens Skove er det en klimakatastrofe, hvis al den CO2, der er bundet i skoven, bliver frigivet. Hun fortæller, der er et tipping point, hvor skoven ikke længere kan regenerere sig selv.

”Hvis vi stopper al afskovning nu, kan vi nå at genoprette det. Ingen ved rigtigt, hvornår vi når det tipping point, så hver dag tæller,” siger Gry Bossen.

Desuden peger hun på, at jo flere rettigheder oprindelige folk har over deres egne territorier, jo bedre er det for skoven.

”De er et kerneelement i forhold til at passe på naturen i Brasilien. Rigtig mange lever i pagt med naturen. Der, hvor de passer på skoven, bliver skoven slet ikke fældet på samme måde som i andre områder – det kan man se på satellitbilleder,” siger hun.

Derfor er det vigtigt, at arbejdet med at nedlægge de ulovlige miner fortsætter.

”Indsatsen mod minerne er supervigtig, men om det er nok til at sætte ind overfor alt det, der foregår i Amazonas, det er jeg i tvivl om. Men det er et enormt vigtigt sted at starte, og det er kun på høje tid,” siger Gry Bossen.