Analyse: Byggesektoren skal ud af stenalderen

Klimakrisen kræver, at vi stort set skal ændre hele den måde, vi har indrettet vores samfund på. Og mange steder er verden i gang, selvom det indtil videre stadig er de første spæde skridt i forhold til den enorme samfundsombygning, der er krævet.

Det er en bunden opgave at få CO2-udledningerner ned. Og nogle steder går det hurtigt – grøn strøm, især solceller, springer frem i rasende tempo, halvdelen af nysolgte busser i verden er nu batterimodeller, varmepumper går som varmt brød og gør varmen i radiatoren grønnere. I andre sektorer går det langsommere: Der bliver eksempelvis kun lige taget de første spadestik til at gøre industriproduktionen mindre klimaskadelig, og der er meget langt til grøn luftfart.

Og andre steder er udledningerne skåret i sten, nærmest bogstaveligt talt.

Bygninger og byggesektoren står nemlig for omkring 40 procent af verdens udledninger af drivhusgasser, og det går alt, alt for langsomt med at sænke dem, siger FN. Størstedelen af udledningerne kommer fra brugen af bygningerne – energi til radiatorer og aircondition, madlavning, varme brusebade, køleskabe og fladskærme og så videre. Men omkring 11 procent af verdens samlede udledninger kommer fra at producere byggematerialer som cement eller stål og fra selve byggearbejdet med gravemaskiner, kraner og lastbiler. Det er mere end fem gange så meget drivhusgas, som den globale flysektor udleder.

Verdens bygninger er nemlig i langt overvejende grad bygget af beton og mursten, stål og stenuld. Det er materialer, der kræver ufattelig meget energi at producere: For at lave cement, ”limen” i beton, skal man bruge temperaturer på over 1300 grader. Det gøres ved at brænde ufattelige mængder kul af, for efter vand er beton det mest brugte materiale i verden (og råmaterialerne udleder også CO2 i processen til at blive til cement). Mursten skal brændes ved mere end 800 grader, stål skal opvarmes omtrent til det dobbelte af det, og så videre og så fremdeles.

Så hvordan får man gjort bygningerne grønnere? Først og fremmest kan vi jo bo mindre. Husstørrelserne vokser og vokser herhjemme – men de grønneste kvadratmeter er jo dem, vi ikke bygger. Og byggesektoren skal selvfølgelig blive meget bedre til at genbruge byggematerialerne i langt, langt højere grad end nu, fra enkelte mursten til kæmpe betonelementer. Så kan man selvfølgelig prøve at producere cement, mursten og stenuld renere – ved at skifte kul ud med grøn brint fx, eller ved at indfange CO2 fra produktionen. Men begge dele er både relativt dyre og findes indtil videre kun på forsøgsbasis.

Men derudover kan man jo finde nogle andre materialer at bygge med end beton, stål og stenuld. Hvis man kan ændre byggeriet til at bygge mere med træ og andre biologiske materialer i stedet, er der dobbelt klimaeffekt – det er nemlig både et karbonlager, der binder CO2 fra atmosfæren i byggematerialerne, og man undgår den voldsomme CO2-udledning fra de mineralske materialer. Og forskningen viser, at klimapotentialet er enormt. Danske forskere anslår, at biologiske materialer i byggebranchen herhjemme hvert år kan lagre den samme mængde kulstof, som bliver udledt af vores årlige forbrug af beton. Samtidig er byggematerialer, man kan dyrke, jo fornybare ressourcer, hvis det bliver forvaltet bæredygtigt.

Byggesektoren skal altså ud af stenalderen.

Allerede nu kan man bygge højhuse i træ. I USA er der flere end 1700 større bygninger i træ enten bygget eller på vej (og mange, mange flere enfamiliehuse), og verdens højeste højhus af træ troner med 25 etager i  Wisconsin. Og lande som Canada, Østrig og vores nordiske naboer bygger relativt meget i træ, også højhuse og broer. Herhjemme begynder der også at ske mere og mere, med tusindvis af enfamilieshuse i træ, men også skoler og større bygninger, inklusiv et 20-etagers højhus i Aarhus, på vej.

Det er ikke bare råt træ, der bliver brugt til bjælker, men højmoderne såkaldt CLT-træ, hvor træplanker bliver limet sammen i lag på kryds og tværs, der giver dem styrke som stål, men med en meget lavere vægt og klimaaftryk. CLT-fabrikker skyder op, og markedet forventes at blive fordoblet over den næste håndfuld år. Den samme type produkt bliver i øvrigt også lavet af bambus, der er stærkt, fleksibelt, vokser voldsomt hurtigt og findes i nogle af de regioner, hvor der potentielt mangler tømmer.

Men der er mange andre materialer end træ og bambus fra planter og endda dyr, der kan erstatte svinende byggematerialer. Bare herhjemme undersøger og eksperimenterer forskere og håndværkere med muslingeskaller, tagrør, siv, halm, hamp, træfibre, tang og ålegræs. De såkaldte ”biogene materialer” kan eksempelvis bruges til isolering i stedet for stenuld, til tagdækning i stedet for tegl, eller som delmaterialer til bærende elementer i stedet for mursten, beton og stål.

Det er alle materialer, der har været brugt ”i gamle dage”, men som nu bliver testet for at se, om det kan standardiseres, efterleve krav til fx fugt, brand og akustik, og hvad mulighederne er for at opskalere en produktion og byggeteknik, så nogle af materialerne rent faktisk kan komme ind i byggesektoren i stor stil. Nogle af tingene er nu kun i småtingsafdelingen, andre produkter er allerede i fabriksstørrelse, som fx isolering lavet af træfibre.

På den mere eksperimenterende side arbejder forskere fx også på at dyrke byggematerialer – og hele huse for den sags skyld – af svampeceller, i Holland har forskere lavet en bro af ”bio-komposit”, der er en blanding af hørfibre og en biobaseret lim eller harpiks, der får styrke som stål, og en amerikansk virksomhed arbejder med at lave byggeplader ud af fibrene fra hurtigvoksende græsser, der kan lagre CO2 hurtigere end træ.

Så der sker en hel masse i øjeblikket med at undersøge og udvikle alternative materialer, der både er sikre, bæredygtige og billige. Det er der også behov for. Men der er meget, meget lang vej til en mere bæredygtig byggesektor. En ting er materialerne, men det kræver også nye evner og en ny kultur hos bygherrer, arkitekter og håndværkere, opdaterede krav og love som fx bygningsreglementer, og selvfølgelig politisk pres for et mere bæredygtigt og mindre klimaskadeligt byggeri.

For det handler om skala: Det er anslået, at verdens samlede boligareal stiger med det, der svarer til alle boligkvadratmeter i Nordamerika, frem til 2030. Samtidig er der millioner af gamle sten- og betonbygninger, der skal klargøres til en mere bæredygtig fremtid, hvor de bruger mindre energi. Her er det oplagt at renovere så bæredygtigt som muligt i stedet for at blive ved med at bygge på den gammeldags maner.