Danskerne vil (også) have nyheder om løsninger og fremskridt i verden

Endnu engang død og ødelæggelse i Israel og Palæstina. Krigen i Ukraine fortsætter. Og selv Paven advarer nu om, at verden kan bryde sammen, hvis vi ikke stopper klimakrisen. Det er bare et par af overskrifterne i medierne, mens jeg skriver denne artikel. Vi journalister føjer dagligt nye kapitler til krøniken om verdens jammerdal, og der er desværre altid nok at skrive om.

Men skal medierne kun rapportere om alle elendighederne? Er det alt, hvad vi har brug for at vide i dagens nyhedsoverblik?

Svaret er nej. Hele 87% af danskerne er faktisk enige i, at medierne også skal fokusere på nyheder om løsninger og fremskridt i verden. Og kun 1 procent er direkte uenige. Det viser en ny meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Epinion for Verdens Bedste Nyheder.

Negative nyheder? Nej tak

Det er langt fra kun herhjemme i Danmark, at læserne og lyttere ønsker mere konstruktive vinkler på verden. Ifølge Reuters’ internationale Digital News Report er andelen af personer, der aktivt undgår at følge med i nyhederne om vigtige emner, som blandt andet politik, fordoblet siden 2017 i nogle lande. Det skyldes, ifølge rapporten, at mange mennesker nu om dage føler, at mediedækningen er overdrevet negativ, repetitiv, utroværdig, og at nyhederne efterlader folk med en følelse af magtesløshed.

Medierne er dog efterhånden også ved at få øjnene op for, at læserne måske faktisk ønsker en helt anden type journalistik end den traditionelle, der konstant søger efter problemer, uden også at skrive om løsninger. I Reuters rapport var hele 72 procent af i alt 206 adspurgte mediechefer ”bekymrede” over, at så mange mennesker nu undgår nyhederne.

Eller med andre ord: ”Lokummet brænder”, som DR’s tidligere nyhedsdirektør Ulrik Haagerup formulerede det i bogen ’En konstruktiv nyhed’. I bogen argumenterer han for, at et ensidigt negativt fokus undergraver journalistikken på langt sigt, selvom eksplosive overskrifter nok kan sælge aviser på kort sigt.

Journalister har lugtet lunten

Men medierne nøjes ikke med bare at bekymre sig. Der er nu gang i en modbevægelse, hvor mange medier er begyndt at eksperimentere med, hvordan man kan fortælle vigtige historier på en mindre negativ måde, men hvor journalistikken stadig beskæftiger sig med reelle samfundsproblemer.

Den konstruktive journalistik er i dag kommet på pensum i flere landes journalistuddannelser, både i USA og i Europa, hvor det især er afdelingen for konstruktiv journalistik på Windesheim School of Journalism, med danske Cathrine Gyldensted i spidsen, der har sat retningen.

I Tyskland har tre medieselskaber sluttet sig sammen og oprettet instituttet Bonn Institute for Journalism and Constructive Dialogue, der netop skal sætte fokus på at fremme en mere positiv debat og journalistikkens sociale ansvar. Herhjemme har vi siden 2017 haft et lignende projekt, Constructive Institute, med hjemsted på Aarhus Universitet, som også forsøger at skubbe journalistikken mere i retning af at blive mere løsningsfokuseret og balanceret. Tanken er at skabe bedre forbindelser på tværs af samfundet og styrke demokratiet.

Prøver det af i praksis

Men det er ikke nok at tænke store tanker. På et eller andet tidspunkt skal den konstruktive journalistik også omsættes til konkrete historier om livet ude i virkeligheden. Hvordan gør man det, uden at det kommer til at handle om kattekillinger, der bliver reddet ned fra træer og andre søde historier fra småtingsafdelingen?

I Danmark har der allerede været flere forsøg på at arbejde seriøst med de nye tanker om journalistikken. Og der spirer stadig nye tiltag frem.

På det seneste har Midtjyllands Avis for eksempel givet læserne ’byens bedste nyheder’ fra september til efterårsferien. Det er en artikelserie, hvor avisen sætter fokus på det, der går godt i lokalområdet, og som gør området til et bedre sted at leve. Artikelserien er en del af en større satsning på at implementere konstruktiv journalistik i hverdagen på redaktionen.

Lignende toner lyder fra TV2, hvor de netop har dedikeret en fast nyhedsvagt til udelukkende at skrive positive historier, der kan efterlade læserne med en følelse af håb. Det skriver fagbladet Journalisten.

Stigende pres på pressen gør ny vej nødvendig

Mens journalistikken nu er begyndt at omstille sig, stiger presset hele tiden. De traditionelle medier har i mange år mistet både læsere og annoncekroner, fordi de er blevet snuppet af internettet og de digitale giganter som Google og Facebook. Og kunstig intelligens er nu også dukket op og er begyndt at kunne skrive artikler, der næsten er lige så gode som dem, en gennemsnitlig journalist kunne skrive. Hvordan skal en almindelig menneskehjerne kunne få brød på bordet i konkurrence med en overmenneskelig computerintelligens?

Måske er en del af svaret, at kunstig intelligens aldrig vil kunne holdes personligt ansvarlig, og at den er i stand til at skrive tusindvis af overbevisende løgne i sekundet. Spørgsmålet er nu, hvilken rolle, journalister af kød og blod, med alle deres fejl og mangler, kommer til at spille fremover. Og om en stor del af løsningen bliver at gentænke journalistikken, så den bliver mere konstruktiv.