17. december 2023
De afrikanske lande rykker tættere sammen. ”Opmuntrende udvikling”, mener forsker
Flere lande i Afrika åbner for bevægeligheden til deres nabolande. Skridtet mod fri bevægelighed er ifølge eksperter et godt tegn for kontinentets sammenhold.
I Europa betragtes fri bevægelighed nærmest som en selvfølgelighed, og europæere kan bevæge sig frit i landene indenfor EU. Ikke kun som turist, men også for at bosætte sig, arbejde og eje ejendomme i andre EU-lande.
Sådan er det ikke på det afrikanske kontinent, men der er alligevel strømninger imod friere bevægelighed for befolkningen i Afrika.
I efteråret vedtog Kenya, at alle afrikanere kan rejse ind i landet, uden et visum. Dermed sluttede Kenya sig til Benin, Gambia og Seychellerne. En måned senere gjorde Rwanda det samme.
Og selvom det nu kun er fem ud af kontinentets 54 lande, der tillader det, viser det alligevel en tendens mod mere bevægelighed for den afrikanske befolkning.
”Den frie bevægelighed er ekstrem vigtig, fordi det forener mennesker,” siger Michael Mulei Mutava, som forsker i migration på New South University i Johannesburg i Sydafrika.
”Kolonialisterne splittede bare Afrika på bordet, og delte samfund af grænser. Det er de samme mennesker, der taler det samme sprog, og har den samme kultur, men alligevel er de splittede,” siger han.
Regionale aftaler
Den frie bevægelighed i Afrika er en afgørende målsætning for den Afrikanske Union, som på nogle punkter kan sammenlignes lidt med Afrikas svar på EU. Unionen har eksisteret siden 2002 med formålet at skabe fred, stabilitet og bæredygtig økonomi på det afrikanske kontinent.
I 2018 fremlagde Unionen en protokol for fri bevægelighed, hvor op mod 30 lande underskrev protokollen, men kun fem lande fået den godkendt i deres hjemlige parlamenter.
”Det er ikke overraskende, at Kenya tog skridtet og åbnede landet. Det, der burde være overraskende, er, hvorfor de andre lande ikke tager dette skridt,” siger Michael Mulei Mutava, og henviser til aftalen fra 2018.
Så den overordnede plan går meget langsomt, men Michael Mulei Mutava ser alligevel fremskridt.
”Der er en udvikling indenfor regionerne, som er opmuntrende. Eksempelvis mellem Kenya, Uganda og Rwanda,” siger han.
For flere lande laver aftaler med deres nabolande om indrejseregler. Blandt andet også mellem Botswana og Namibia, men også mellem Sydafrika og Ghana, som ikke grænser op til hinanden.
Og at en af de større lande som Kenya med økonomi og indflydelse går forrest og tillader indrejse fra hele Afrika, mener han, har en betydning.
”De her tiltag er skridt på vejen,” siger Michael Mulei Mutavamod. ”Mod friere bevægelighed i Afrika.”
Hvad betyder det?
At de fem afrikanske lande har åbnet op, betyder, at man kan besøge landene som turist i op til tre måneder, eller som en del af sit studie. Det betyder ikke man kan bosætte sig, arbejde eller eje bolig i landet. Derfor er det de spæde skridt, mod den frie bevægelighed vi kender fra Europa.
