29. april 2013

Debat: 2015-mål er gode nyheder

Da fattigdomsbekæmpelse kom på den globale dagsorden via FN og live8-koncerter, vidste få danskere noget om 2015-målene. Det affødte Verdens Bedste Nyheder, der ifølge sekretariatsleder Thomas Ravn-Pedersen viser, hvilken succes 2015-målene er.

Da verdens ledere i 2000 lovede hinanden, at de på 15 år ville halvere den globale fattigdom, gav de verden en gave. 2015-målene gjorde det muligt for første gang at måle, hvad der virker – og ikke virker – i alle verdens regioner.

Dét er en af grundene til, at vi i dag kan fejre, at tre af målene for verdens udvikling er nået. To år før tid. At andelen af ekstremt fattige er halveret, lige mange piger og drenge starter i skole, og at 2 milliarder flere mennesker nu har adgang til vand.

2015-målene har også gjort, at FN har styrket sin autoritet som verdens leder. Nationalstaterne samledes om en fælles vision for verden, der førte til konkrete resultater, som de færreste dengang troede var mulige. Det er et vigtigt afsæt, når vi lige om lidt skal formulere en ny fælles vision for verdens udvikling.

Opskriften på 2015-målenes efterfølgere er faktisk simpel. Tydelige, præcise og frem for alt, målbare mål, er afgørende for succes. Og udgangspunktet for en konstruktiv post-2015-proces er langt gunstigere, end tilfældet var i 90’erne, da 2015-målene blev født.

Skepsis og luftige løfter 

Da 2015-målene blev præsenteret i 2001, var ikke alle lige begejstrede. 
De danske udviklingsorganisationer heller ikke. Dels blev målene skabt af FN-teknokrater uden folkelig proces, og dels var de for upræcise – særligt fattigdoms- og ligestillings-målene (mål 1 og 3). Men også mål 7 om bæredygtig udvikling og mål 8 om det globale partnerskab var uklare i forhold til de rige landes ansvar.

2015-målene var måske velegnede kommunikationsredskaber, men de bidrog ikke til at mindske fattigdom i ulandene, mente man.

Følgerne af terrorangrebene på World Trade Center 11. september 2001 vanskeliggjorde også 2015-målenes indflydelse på den globale udvikling. Kampen mod terror stjal desværre fokus, budgetter og dagsorden på den globale scene. 
Men i 2005 lysnede det.

FN og Bono satte fattigdomsbekæmpelse tilbage på dagsordenen 

FN holdt sit første opfølgningstopmøde, og NGO’erne genvandt langsomt opbakning til fattigdomsbekæmpelse i befolkningen.

White Band-kampagnen, G8 topmødet i Storbritannien i juli 2005, og fattigdomsmarcher med flere hundrede tusinde demonstrerende med Bono og Bob Geldorf i spidsen. Live8-koncerterne blev set af tre milliarder mennesker, og Bono afleverede 26 millioner underskrifter fra borgere i hele verden, der ønskede fattigdommen afskaffet.

De rige lande lovede gældslettelse til de fattigste lande, og de europæiske G8-lande ville give 0,7 procent af deres BNP i ulandshjælp senest i 2015. Gælden blev slettet, men desværre kan vi konstatere, at foreløbigt kun Storbritannien har nået de 0,7 procent.

Hjemlig medvind for 2015-målene 


I Danmark blev der efter syv års arbejde med 2015-målene skabt udviklingspolitisk konsensus blandt NGO’er, Danida og politikere: Målene var vigtige og gavnlige. Men de forblev stort set en hemmelighed for resten af befolkningen. I december 2009 kendte kun 12 procent af befolkningen til 2015-målene. Der var brug for en særlig oplysningskampagne.

Kombinationen af ringe viden og en generelt pessimistisk opfattelse af situationen i ulandene blandt danskerne var en udfordring. I efteråret 2009 blev NGO FORUM derfor enige med daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og Danidas Oplysningsudvalg om at satse på en storstilet kampagne for 2015-målene. 
Sådan blev Verdens Bedste Nyheder født.

Tanken var, at nogle af de mest markante globale fremskridt skulle formidles som faktuelle nyheder. Kampagnens indhold afspejledes i konceptet, som alle var baseret på de seneste FN-rapporter og statistikker, slået op som nyhedsbaskere på avisforsider som f.eks.: BØRN I AFRIKA SNYDER DØDEN MED MÆSLINGEVACCINE.

Succes: “Vi kan afskaffe fattigdom!” 

Et utraditionelt samarbejde mellem FN, Danida, NGO’erne og erhvervslivet skulle få kampagnens budskaber ud til danskerne – via overraskende og uvant kommunikation. På virksomheders intranet og nyhedsmails, på DSB-tog, mælkekartoner og poser med et æble, der hvert år på kampagnedagen i september bliver delt ud af 1.000 frivillige over 100 steder i Danmark med budskabet: “Vi kan afskaffe fattigdom”. Her bakker politikere på tværs af det politiske spektrum op – som uddelere af det gode budskab.

I 2013 er målet 100 virksomheder og 80 NGO’er, der står sammen om at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne. Kampagnen har været et første vigtigt skridt i retning af at få dannet et fundament, der kan få 2015-målene og global fattigdomsbekæmpelse længere op på danskernes dagsorden.

2015-målene har været en kæmpe succes. Den tætte monitorering og det statistiske materiale hjælper både dem, der skal arbejde med målene i felten, og os, der skal kommunikere dem. Det er blevet nemmere at kommunikere, at udvikling nytter, og at verden bliver bedre på afgørende områder. Et budskab, verdens borgere ellers ikke er forvænt med.

Visionen er, at 2015-målene og deres afløsere kan være den anledning, der samler FN, nationalstater, NGO’er og erhvervsliv i en slutspurt for i fællesskab at løse verdens fattigdoms problemer.

Nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks én gang om ugen.

Seneste