16. februar 2025
Den globale krig mod rotter redder øers unikke dyr og planter
Rotter udsletter øernes oprindelige natur. Men med hjælp fra droner, helikoptere og lokkemad er næsten 900 øer nu befriet, og når gnaverne forsvinder, vender livet tilbage.
I 2017 blev øen Desecheo, der ligger i nærheden af Puerto Rico, rottefri. Foto: Island Conservation.
Ude midt på havet, cirka 1.600 kilometer sydøst for Tahitis kyst, ligger en lille ø. Den hedder Kamaka og var engang kendt for sin overflod af havfugle. En af de fugle, der engang var fast beboer på Kamaka, er den hvidstrubede stormsvale. En havfugl med en grå- og hvidfarvet fjerdragt, der i dag er en truet art, og som forsvandt fra den fransk polynesiske ø i 1922.
For i løbet af 1900-tallet blev Kamaka invaderet af rotter, som åd fuglenes æg, og det efterlod de ellers kommende fugleforældre uden unger. Rotterne spiste ikke kun æggene. De hapsede også ungerne og endda nogle af de fuldvoksne stormsvaler – og det gjorde, at den hvidstrubede stormsvale måtte flygte fra sit yngleparadis.
Men nu blæser der nye vinde på øen. Efter en ihærdig rotteudryddelse blev Kamaka erklæret rottefri i 2022 – og nu er der sket endnu et fremskridt. Efter 100 år væk fra Kamaka er den hvidstrubede stormsvale nu vendt tilbage.
Stormsvalens tilbagevenden kunne kun ske, fordi øen blev fri fra rotter. På den måde blev det muligt for forskerne at lokke svalen tilbage ved at placere højtalere med fuglelyde på øen. Det fik svalen til at tro, at der boede en rigtig fuglekoloni, som den kunne tilslutte sig.
Kamaka er ikke den eneste ø, som nu er blevet rottefri. Et nyere studie viser, at der de seneste 100 år er gennemført 1.550 udryddelser af blandt andet rotter på 998 øer verden over – og det har givet gode resultater i næsten ni ud af ti tilfælde. Det betyder, at næsten 900 øer nu er uden rotter og andre dyr, der udgør en trussel for øens natur.
Og det er afgørende for øernes velbefindende, mener Nick Holmes, som har arbejdet med naturbevarelse i over 20 år og er ledende forsker hos miljøorganisationen The Nature Conservancy.
For rotten er nemlig en invasiv art, og de invasive arter er den største årsag til, at øernes oprindelige plante- og dyreliv forsvinder, forklarer han.
Selvom 900 øer ikke er mange i forhold til, at der er 465.000 øer i verden, er indsatsen stadig enorm vigtigt, mener Nick Holmes.
”Invasive arter er en fundamental trussel på øerne,” fastslår han. ”At nedbringe truslen fra invasive arter muliggør, at øerne begynder at reparere sig selv, eller også giver det os som naturbeskyttere mulighed for at tage andre skridt, der er nødvendige for at understøtte øernes sundhed.”
Nick Holmes peger på et andet studie, som viser, at når rotter og andre invasive arter bliver fjernet, vender de oprindelige plante- og dyrearter tilbage.
David Will, der er leder for innovation og påvirkning hos organisationen Island Conservation, som har været med til at udrydde rotter på hundredvis af øer, er enig med Nick Holmes. Han understreger også, hvor vigtige fuglene er for resten af naturen omkring øerne.
”Grunden til, at havfugle er så vigtige, er på grund af deres afføring, som er virkelig vigtig for øernes økosystemer,” forklarer han. ”Nogle steder ved kysterne er der ingen næringsstoffer, som kommer udefra, så når vi ser mere fuglelort, der med regnen driver ned i det nære havmiljø, så bliver koralrevene også sundere.”
Det har Verdens Bedste Nyheder også skrevet om.
●Studiet er fra 2022 og blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
●Udryddelserne, der først rigtigt tog fart i 1980’erne, har også været målrettet andre dyr end rotterne, men for de fleste indsatser har rotten været det primære mål.
75 procent
I nattens mulm og mørke blev den hvidstrubede stormsvale spottet på Kamaka. Foto: Island Conservation.
Fra skib til skadedyr
De fleste øer i verden over har rotter rendende. Faktisk anslår man, at der på 80 procent af verdens øer bor gnavere som mus og rotter, og de små, pelsede dyr hører ikke oprindeligt til øerne. Men hvis de ikke hører hjemme der, hvordan i alverden kom de så dertil i første omgang?
Det spørgsmål kan besvares med ét ord: Mennesker.
Siden tidernes morgen har mennesker lystigt sejlet rundt på verdenshavene for at udforske øer, men vi kom ikke alene. Med ombord var der blinde passagerer, som trissede ud på øerne, når bådene lå til. Rotterne kom altså til øerne på grund af os, og efterhånden som vi udforskede mere og mere, fik flere og flere øer nye beboere. Men hvad er så egentlig det store problem ved det?
Historisk set har rotter både smittet mennesker med sygdomme og ødelagt huse, kloakrør, ledninger, isolering og andet inventar for millionbeløb. De er altså en kendt plage for byerne. Men rotterne er ikke kun en pestilens for byerne. De ødelægger også øerne, fordi de er en såkaldt invasiv art. Det vil sige, at de ikke hører til i naturen på øerne, og i mange tilfælde både truer eller udsletter oprindelige dyre- og plantearter, fordi arterne ikke er evolutionært udviklede til at forsvare sig mod rotten. Men hvad er det specifikt rotter gør, når de udsletter andre arter?
”Gnavere æder ikke kun havfugleæg og andre arter. De spiser også frø, og mange gange spiser de frø fra unikke træarter, der kun lever på de enkelte øer, og det kan få nogle arter til at forsvinde eller ændre den overordnede skovsammensætning på en ø,” forklarer David Will.
For når rotter for eksempel bliver ved og ved med at æde havfugleæg, bliver nye unger jo aldrig født, og så forsvinder arten på sigt.
●Rotten er ikke den eneste invasive art på øerne. Det er geder, grise og katte også.
Den brune rotte
Rotter bliver af og til kaldt for ”det perfekte skadedyr”. Der findes over 60 forskellige rottearter. En af verdens mest udbredte rottearter er den brune rotte (Rattus Norvegicus), også kendt som kloak- eller vandrerotten. Det er også en af de tre arter, som er det største problem på verdens øer.
Den brune rotte kan leve af næsten alt og bo overalt, og oveni hatten er den også en ganske udmærket svømmer. Derudover forstår den brune rotte i den grad at formere sig. Hvis den har gunstige forhold, kan et rottepar blive til op mod 800 rotter på bare ét år.
Hunnen er nemlig kønsmoden efter blot tre måneder, og derfor kan flere af ungerne selv nå at få kuld inden for det samme år. Ikke nok med det kræver det kun et hul på et par centimeter i diameter, før den brune rotte kan slange sig igennem en åbning – og så bliver det jo rimelig let at sige ”adieu” og suse afsted på et skib med kurs mod tropiske øer.
Små gevinster, større tab
Rotterne kan altså både være en pestilens overfor planter, træer og dyr. Men betyder alt det her så, at rotterne slet ikke gør noget godt på øerne?
Ja, det gør det faktisk. Det mener både Nick Holmes og David Will i hvert fald.
”I akademisk litteratur kan man godt se nogle fordele på lille skala, fordi rotterne også godt kan sprede frø,” forklarer David Will. ”Men fordi de alligevel er den største grund til, at for eksempel træarter ikke er stand til at sprede sig, fordi de spiser dem, så er det, de byder ind med, generelt negativt.”
Ifølge Nick Holmes og David Will er konsekvenserne ved at lade rotten blive langt større end, hvis man fjerner dem. For hvis de oprindelige arter bliver udslettet, går det ud over øens evne til at tackle klimaforandringerne, siger de.
”Hvis rotten forhindrer træer i at vokse, eller den spiser alle insekter, der bestøver forskellige planter, så afbryder rotterne de naturlige processer i økosystemet, og så bliver det mindre modstandsdygtigt over for klimaforandringer,” fastslår Nick Holmes og tilføjer:
”Så hvis vi har muligheden for at fjerne rotterne, er det meget vigtigt, fordi det kan genoprette øernes oprindelige arter og økosystemer og give modstandsdygtighed overfor fremtidige klimaforandringer.”
●Der er også andre steder, hvor udryddelser har rystet opløftende resultater af sig.
Læs ni håbefulde historier her
Ifølge IUCN’s internationale rødliste er den hvidstrubede stormsvale en truet dyreart. Foto: Tehani Withers @ SOP Manu
Fyrtårne af håb
De pelsede bæster er altså en skurk, der bør fjernes. Men hvordan udrydder man egentlig tusindvis af rotter fra små øer, der ligger midt ude i havet?
Ifølge David Will, der har været med til over 25 udryddelser, bruger man blandt andet helikoptere og store droner til at sprede lokkemad med en dødelig mængde gift, der gør, at rotterne vil dejse om inden for få uger – men for at en rotteudryddelse virkelig batter, er der én ting, som er afgørende.
”For at interventionen bliver succesfuld, skal lokkemaden blive spredt alle steder, hvor rotterne holder til. For hvis en lille del af rottebestanden bliver tilbage, så vil hele populationen vende tilbage, og så vil interventionen ikke lykkes,” forklarer David Will.
Nick Holmes og David Will understreger også, hvor vigtigt det er at forhindre rotterne i at vende tilbage til øerne – eller ligefrem invadere nye øer. Det gør man for eksempel ved at kontrollere, at besøgende både ikke har ubudne gæster ombord. Derudover er der også kamerafælder installeret på øerne, som gennem kunstig intelligens sladrer til naturbeskytterne, hvis en rotte bliver fanget på kameraet – og så fiser naturbeskytterne ud på øerne for at fjerne rotterne, inden de når at etablere sig.
Kampen mod ø-rotterne er ikke slut endnu. Island Conservation har i samarbejde med en række andre organisationer sat sig for at genoprette 40 globalt vigtige øer inden for 2030, og det glæder David Will sig til.
”Det er et virkelig spændende initiativ, der skaber momentum og vækker opmærksomhed om øers betydning. Det sender et budskab om håb, at vi gennem målrettede indgreb kan skabe forandringer. Især i en tid med biodiversitetskrise og andre globale udfordringer fungerer øer som fyrtårne af håb. De viser os, at vi kan vende udviklingen og skabe målbare, positive forandringer.”
●New Zealand har et ambitiøst mål om at blive rottefrie inden 2050.
