15. marts 2026
Derfor har du svært ved at få øje på de gode nyheder
Medierne overser ofte de gode nyheder i deres dækning. Den slags gemmer sig nemlig et helt andet sted, end hvor de er vant til at kigge
Engelsktime i et børnehjem udenfor Kenyas hovedstad, Nairobi. Andelen og antallet af børn verden over, der kan læse og skrive, er gået frem årti efter årti. Foto: iStock
”Hvor finder I alle de gode nyheder henne?”
Det spørgsmål er jeg blevet stillet igen og igen, når jeg heldigvis ofte har fornøjelsen af at holde foredrag rundt omkring i landet.
Og de første par gange misforstod jeg totalt, hvad spørgsmålet handlede om. Jeg henviste til, hvilke kilder Verdens Bedste Nyheders journalister typisk bruger i deres historier. Kilder som Verdenssundhedsorganisationen, Det Internationale Energiagentur, Danmarks Statistik eller energitænketanken Ember.
Men efterhånden har jeg fundet ud af, at spørgsmålet ikke nødvendigvis handler om, hvor vi får vores tal fra.
Det er mere et spørgsmål om, hvordan vi opdager, at der er sket et konkret fremskridt.
En del af svaret handler om perspektiv. De gode nyheder ligger oftest i det lange, seje træk. Lad mig komme med et oplagt eksempel:
Nærmest intet er så grundlæggende som evnen til at læse og skrive. Vil du give et menneske de bedste forudsætninger for at skabe et godt liv for sig selv og for børn og børnebørn? Lær hende at læse!
Og der er sket et kæmpe spring. Se bare grafen her.
Da min far blev født i 1955, kunne kun knap 40 procent af verdens befolkning læse og skrive.
Da jeg selv blev født i 1987, var det tal steget til over 70 procent.
Og de allernyeste tal viser, at i dag kan over 87 procent af verdens befolkning læse (kurven bliver kun mere imponerende, når man husker på, at udviklingen er sket i en periode, hvor verdens befolkning også er steget heftigt).
Der er bare dét med det lange seje træk, at det sjældent siger BANG! Den gode nyhed om analfabetismens tilbagetog er noget, der er sket stille og roligt i løbet af en menneskealder.
Men det betyder ikke, at det er sket af sig selv. Det lange seje træk er stort set altid et spørgsmål om en vedvarende og målrettet indsats, som helt utroligt mange mennesker har bidraget til.
Som for eksempel da verdens fattigste land, Burundi, gjorde grundskolen gratis og nu kan høste frugterne af investeringen: Børnene er strømmet til klasselokalerne.
Før beslutningen om gratis grundskole satte kun omkring halvdelen af Burundis børn sig på skolebænken. I dag er det ni ud af ti, der går i skole.
En skoleklasse i det nordlige Burundi. Foto: Lise Emming Weber-Hansen
Selv om der er vigtigt OG imponerende, bliver det bare aldrig breaking news.
For ”rigtige” nyheder er hændelser, der afviger fra det normale. Et enkelt mord kan trække mange overskrifter igen og igen. Men den lange udvikling, nemlig at den globale mordrate falder og har gjort det i årtier, bliver sjældent beskrevet.
Det er ikke fordi, medierne med vilje vil vildlede eller misinformere. Skævvridningen ligger blot i selve forestillingen om, hvad der er værd at beskæftige sig med. Afvigelsen, det unormale og dét, der sket pludseligt.
Derfor vil mange medier blive ved med at overse vigtige fremskridt i deres dækning af verden igen og igen.
Så hvordan finder Verdens Bedste Nyheder mange af vores historier? Ved at zoome ud, se på det store perspektiv. Ved at lave slow news frem for breaking news.
Ved at fokusere på alt det, der ikke siger BANG!
●Gode nyheder og dårlige nyheder - begge dele findes der masser af. Men mange af fremskridtene dukker altså ikke op på medieradaren, og mange kan nok føle, at det især er de dårlige nyheder, der fylder. Her er et par tips at huske på, hvis man synes, at de gule breaking-nyheder fylder lige lovligt meget:
Guide til at bevare håbet, når du læser nyheder
