12. maj 2024
Det er kun et halv århundrede siden, verden begyndte at vaccinere børnene uden for de rige lande. Og de små stik redder et liv hvert 10. sekund
På 50 år er den globale folkesundhed blevet revolutioneret. Vaccinationer er nemlig blevet sat i system verden over.
Stik. Et spædbarn i Etiopien får sin poliovaccine. Vaccinen mod polio har reddet mindst 1,5 millioner liv og afværget lammelse hos yderligere 20 millioner mennesker siden 1988. Foto: UNICEF Ethiopia CCBY
”Det er altid meget kaotisk, når man kommer ud til starten af et udbrud,” siger lægen Mads Geisler.
For seks år siden hastede han til Den Demokratiske Republik Congo, da myndighederne slog alarm:
Der var udbrudt ebola i det vestafrikanske land.
Det er en voldsomt farlig og smitsom sygdom, der dræber 50 procent af de smittede, så det kræver en hurtig indsats for at identificere og behandle dem. Det var vigtigt at undgå, at udbruddet blev større og spredte sig i millionbyen Mbandaka, hvor der var registreret en smittet, eller til nabolandene.
”Der er en panikagtig stemning, folk er bange. Og vi skal hurtigt isolere og undersøge dem med symptomer for at finde ud af, om de er smittede, så vi kan starte behandlingen. Og vi skal opspore dem, de har været i kontakt med,” fortæller Mads Geisler, der blev udsendt for Læger Uden Grænser til landsbyen Itipo syd for Mbandaka for at stoppe ebolasmitten der.
Der er mange ting, der skal ordnes. Der skal findes isolationsrum til de smittede. Det lokale sundhedspersonale skal oplæres i de særlige sikkerhedsprocedurer omkring ebolabehandling med afstand, håndvask og så videre. Både rengøringsfolk, køkkenpersonale og portører skal lære stramme hygiejneregler for at sikre mod smitte. Lokalbefolkningen skal oplyses om sygdom, smittefare, behandlingsmuligheder. Logistikken skal på plads.
Men én ting var anderledes i forhold til de to andre ebolaudbrud, Mads Geisler havde været udsendt til før:
Denne gang var der en vaccine.
”I forhold til det store ebolaudbrud i Vestafrika fire år tidligere var udbruddet i 2018 noget helt andet,” siger Mads Geisler. ”Vi kunne vaccinere både sundhedspersonalet og to kontaktled rundt om de smittede med en vaccine, der måske er 100 procent effektiv”.
Flere tusinder blev vaccineret, og det gjorde det meget nemmere at stoppe smittespredningen, siger han. To en halv måned efter det første smittetilfælde blev registreret, kunne sundhedsmyndighederne erklære udbruddet for helt overstået.
”Det var fantastisk smukt at se den vaccinationskampagne blive rullet ud,” siger han.
Et liv hvert 10. sekund
Ebolavaccinen er blot en af mange effektive og vigtige vacciner, der er blevet udrullet verden over det seneste halve århundrede.
I foråret i år er det 50 år siden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede en ny vaccinestrategi, der satte vaccinationer i centrum for den globale sundhedsindsats, og det har revolutioneret folkesundheden på verdensplan. Og i anledning af jubilæet har eksperter fra WHO regnet på, hvor mange menneskeliv den globale vaccinationsindsats har reddet.
Det er et helt enormt tal, der så stort, at det næsten er svært at fatte: 154 millioner dødsfald er blevet afværget på grund af vacciner siden 1974.
Det svarer til et liv reddet hvert 10. sekund i 50 år.
●Der er to godkendte ebolavacciner, der beskytter mod typen Zaire ebolavirus. I alt findes der seks forskellige ebolavirusser, hvoraf fire kan smitte mennesker.
●I alt blev blot 54 smittede under udbruddet - 33 døde.
En fuldstændig revolutionerende udvikling. Læg mærke til, at mange vaccinationer tog et dyk omkring 2020. Det skyldes corona, der groft sagt tog opmærksomhed og penge fra andre vaccinationsindsatser - men puklen fra corona er begyndt at aftage igen. Illustration: Eva Søe Olsen
Og det inkluderer kun de 13 vacciner, der er en del af WHO’s såkaldte ”udvidede vaccinationsprogram”, Expanded Programme of Immunization, eller EPI. Det er vacciner mod store dræbere som mæslinger, difteri, hepatitis b og nu også corona – og tæller altså ikke effekterne med af andre vacciner, herunder fx de nye ebolavacciner.
Det betyder, at tallet for alle vacciner er endnu højere end 154 millioner.
Dertil kommer de mange millioner, der har undgået svær sygdom eller handicap. Eksempelvis har udrulningen af vaccinen mod polio ikke bare reddet 1,5 millioner børneliv siden 1988 men har også afværget lammelse hos 20 millioner mennesker, der ellers ikke ville kunne gå i dag.
”Der er ingen tvivl om, at vacciner er det mest effektive værktøj til at forbedre folkesundheden, vi har,” siger Bjørn Melgaard, der er pensioneret læge med årtiers erfaring fra udviklingslandene og tidligere direktør for WHO’s vaccinationsprogram.
”Uden sammenligning”.
Stik i system
Det har krævet et enormt arbejde at opbygge den globale vaccinationsindsats, fortæller Bjørn Melgaard.
En sygeplejerske i Haiti kigger en sygeplejerskestuderende over skulderen for at kontrollere, at hun fylder sin kanyle korrekt. Foto: USAID U.S. Agency for International Development CCBY
Det hele startede for lang tid siden – i mindst 500 år har man prøvet at undgå fremtidig smitte ved at eksponere raske personer for sygdomme. I 1796 blev det første menneske rigtig vaccineret mod kopper, den eneste sygdom, som menneskeheden sidenhen har elimineret helt.
Op gennem det 19. århundrede blev vacciner mere og mere udbredt i Vesten, og i årtierne efter Anden Verdenskrig kom der gennembrud i udviklingen af nye vacciner mod nogle af de kæmpestore folkesygdomme som fx difteri, stivkrampe, polio og mæslinger.
”Men,” siger Bjørn Melgaard, ”vaccinationer var stadig noget, man kun havde i de rige lande. Der blev ganske vist vaccineret i udviklingslandene, men det var spredte og nærmest lokale indsatser, ofte drevet af NGO’er”.
Men i 1974 skabte nogle fremsynede WHO-læger det globale vaccinationsprogram, EPI. Grundtanken var meget simpel, fortæller Bjørn Melgaard: At lave et standardiseret system for vaccinationer, der var nemt at implementere og nemt at kopiere, så det enkelte land, enkelte sundhedsdistrikt eller enkelte klinik ikke skulle opfinde den dybe tallerken igen og igen.
Vaccinationsprogrammer kræver selvfølgelig, at selve vaccinerne er blevet udviklet, testede og kontrollerede. Men derefter er det især en logistikudfordring. Vaccinerne skal produceres og transporteres fra fabrikkerne til en lang række lande. Fra lufthavne og havnebyer skal de ud til landsbyerne, og der skal uddannes personale og laves informationskampagner. Alt det blev sat i system.
5 procent
Var selv med til at indføre EPI-systemet
Længe inden han blev ansat i WHO, var Bjørn Melgaard med til at opbygge vaccinationsprogrammer på nationalt niveau gennem det danske udviklingssamarbejde, Danida. Danmark var i starten af 80’erne med til at finansiere opbygningen af et standardiseret vaccinationsprogram i en provins i det centrale Kenya som et pilotprojekt. Resultaterne var så gode, at man i 1983 besluttede at udbygge det til hele landet – og der blev Bjørn Melgaard ansat til at styre det.
”WHO-direktøren dengang ansatte blandt andet to geniale nytænkere, et par britiske arkitekter, der startede det, man kalder kølekæden. Vacciner skal nemlig holdes kolde, og det er svært i fattige lande, hvor der måske både mangler køleskabe, frysere og strøm,” fortæller Bjørn Melgaard. ”De designede ikke bare køleskabe, der kunne fungere midt i ørkenen, men alt det rundt om med træning af personale, planlægning og så videre”.
”Det hele handler om at lave et standardiseret system, der kan få vacciner fra bench-to-bush, altså fra laboratorierne til børnene langt ude på landet”.
Logistik logistik logistik
EPI har opnået store resultater. Ret hurtigt, omkring i 1990, opnåede WHO i samarbejde med verdens lande at få vaccineret omkring 80 procent af verdens børn mod seks store sygdomme.
Alligevel er der stadig alt, alt for mange børn, der ikke bliver nået. I 2022 var der 14,3 millioner børn, der slet ikke fik en eneste vaccine. Dertil kommer millioner af børn, der måske får det første stik af en given vaccine, men ikke det andet eller tredje stik, der ofte er nødvendigt for at sikre fuld beskyttelse.
Et vigtigt element i vaccinelogistik er kølekæden. Her er vacciner i kølebokse på vej til Ukraine. Foto: UNICEF Ukraine CCBY
Vaccinationsbehovet er altså stadig kæmpestort. Verden er langt fra at være i mål.
”Det er især de områder, der er plaget af konflikt eller ekstrem fattigdom, hvor det er svært at få alle vaccineret,” siger Mads Geisler. Udover at blive sendt til pludselige krisesituationer som ebolaudbruddet, har han også stået for at etablere vaccinationskampagner i lande verden over som udsendt for Læger Uden Grænser – eksempelvis var han egentlig i gang med en børnevaccinationskampagne mod mæslinger i Østcongo, da han blev sendt til at bekæmpe ebola i regionen Équateur der tilbage i 2018.
”Det er en mange praktiske udfordringer, når man kommer ud til områder, hvor der ikke er noget asfalt på vejene, der i perioder bliver oversvømmet i regntiden. Hvis der er konflikt, kan der være vejspærringer og væbnede grupper,” forklarer Mads Geisler, der selv har været nødt til at sidde bag på motorcykler og sejlet op ad floder fra landsby til landsby for at komme ud med vacciner til afsidesliggende områder.
”Og der skal arrangeres vaccinefrysere og kølevogne, der skal sættes generatorer op til strøm, der skal uddannes hundredvis af personale til at gennemføre selve vaccinationerne”.
Og så skal man overbevise mennesker, der måske har et begrænset kendskab til, hvad en luftvejsinfektion er, eller hvad mortalitet betyder, om, at vacciner er gode for deres børn. Nogle gange hjælper man måske også med at opbygge et børnehospital, så folk i lokalområdet kan se, at man virkelig er der for at hjælpe, og ikke bare vil stikke deres børn og løbe igen.
En revolution
På bare 50 år har vacciner revolutioneret folkesundheden – hvad enten det handler om det lange, seje træk som EPI-vaccinerne eller ”brandslukning” som ebolavaccinerne eller den nye fem-i-en-vaccine, der beskytter mod fem meningitisbakterier på én gang, der netop bliver rullet ud i Nigeria for at stoppe et udbrud af den farlige hjernehindebetændelse.
På kun tre årtier er den globale børnedødelighed faldet med 61 procent – det svarer til, at verden redder omkring otte millioner børneliv hvert eneste år i forhold til 1990. Det skyldes en masse forskellige ting: Flere kan komme til lægen, flere fødsler sker ved hjælp af en jordemor, adgang til rent vand, bedre ernæring, flere har smittefrie toiletter.
Og så vacciner. De små stik står for cirka halvdelen af fremgangen mod børnedødelighed siden 1990, anslår Unicef, FN’s Børnefond.
Mange af vaccinerne er mod sygdomme, der mere eller mindre er forsvundet på vores breddegrader – netop på grund af vaccinationer.
”Når jeg har været ude med Læger Uden Grænser ser man, hvor velsignede vi er herhjemme,” siger Mads Geisler.
”DR Congo havde i 2019-2020 et enormt mæslingeudbrud, op mod en halv million smittede. Det er en sygdom, befolkningen i Danmark ikke skænker mange tanker mere. Men den er farlig, især for børn i risikogrupper i områder med dårlig ernæring, høj befolkningstæthed og mangelfuld hygiejne”.
Når han for eksempel er ankommet til en flygtningelejr, skal man først og fremmest sikre rent vand, mad og etablere latriner. Men ellers starter man med at vaccinere mod mæslinger med det samme.
●Sidenhen er EPI blevet udvidet - vaccinationsprogrammet er vokset fra seks til 13 faste vacciner og med 17 yderligere vacciner, der kan indsættes i de enkelte landes vaccinationsprogrammer efter behov. Det var i øvrigt en dansker, Halfdan Mahler, tidligere generalsekretær i WHO, der var med til at udvide ambitionen om både at få alle børn vaccineret og at få flere og flere vacciner ind i programmet.
En kvinde fra Witoto-folket bliver vaccineret mod corona i storbyen Manaus i den brasilianske regnskov. Foto: IMF/ Raphael Alves CCBY
”Jeg var faktisk overrasket over, hvor høj prioritet mæslingevaccinationer er,” siger han.
”Man står midt i en flygtningelejr under kummerlige forhold for hundredtusindvis af mennesker, der mangler helt basale fornødenheder. Men især her er vacciner så vigtige, fordi de er så ekstremt effektive”.
Bjørn Melgaard har også arbejdet med mæslinger.
”I Sahel-området i Afrika sagde man, at man ikke skulle tælle sin børn, før mæslingeudbruddene var drevet over,” fortæller han.
Det var simpelthen så stor en børnedræber, at familierne dengang regnede med at miste børn, når den hærgede. Og mæslinger dræber stadig. 136.000 mennesker – primært børn under fem år – døde i 2022, selvom der altså findes en sikker og billigt vaccine, der kunne afværge det.
Men før vaccinationerne mod mæslinger blev udbredte verden over, kostede mæslinger flere end to millioner liv hvert eneste år. Dødsfaldene er altså faldet med næsten 95 procent.
Og det er bare en ud af de mange vacciner, der har ændret millioner og atter millioner af folks liv på kun et halvt århundrede.
