05. april 2026
Det tog 30 år, men nu er dette hjørne af Europa endelig minefrit
Hundredetusindevis af miner er endelig fjernet. Men erfaringerne fra Kroatien viser også, hvor lang tid det tager at rydde op efter krigen.
En minerydder inspicerer et minefelt med en metaldetektor i skovene i Chernihiv-provinsen i Ukraine. Foto: FSD
I det østlige Kroatien ligger den lille landsby Kusonje. Den er omgivet af store, bakkede landskaber med tætte skove og marker, der dyrkes af lokale bønder. I 1991 bor der omkring 1.000 mennesker, da den kroatiske selvstændighedskrig bryder ud i lys lue.
Den dag i dag er byen mest kendt for et dødbringende serbisk angreb under krigen, hvor 20 kroatiske politi- og militærfolk blev tortureret og dræbt.
Byens tragiske krigshistorie hjemsøgte området i mange år, og faren lurede faktisk stadig, selvom krigen var slut. Krigens frontlinje havde været tæt på, og derfor var der både landminer, ueksploderede bomber og gammel ammunition spredt i byen. Man vidste ikke, hvilke områder der var sikre, og hvilke der ikke var. Folk måtte derfor forlade deres hjem og flytte væk.
Men i 1998 fik en lille, nystartet humanitær minerydningsorganisation fra Schweiz som de første nys om, at de kunne hjælpe med at gøre Kusonje til et sikkert sted igen.
“Vi fik at vide, at der var en landsby, som stort set var brændt ned og ødelagt, og at alle havde forladt byen,” fortæller Hansjörg Erbele. Han er direktør og medstifter af organisationen, der i dag hedder FSD, den schweiziske humanitære minerydningsorganisation.
●Angrebet på Kusonje i 1991 er blevet filmatiseret i den kroatiske film Broj 55, der betyder Nummer 55.
“Vi rydder alt, der kan sige bang!”
Hansjörg Erberle, FSD
Mange områder i Kroatien var potentielt farlige på grund af de mange landminer efter krigen. Foto: iStock, InesWiehle
FSD var en af de første udenlandske organisationer, der fik lov til at arbejde med minerydning i Kroatien. De endte med at rydde omkring 40.000 kvadratmeter jord, som de derefter overdrog til myndighederne.
Kusonje var langt fra den eneste landsby, der havde kæmpestore problemer med landminer og ueksploderet, efterladt ammunition. Siden krigens afslutning i 1995 og frem til 2020 er mere end 2.000 mennesker kommet til skade, og 208 har mistet livet.
Men over de seneste årtier er næsten 107.000 miner og 407.000 stykker af ueksploderet ammunition blevet fjernet i Kroatien. Og i dag er Kroatien nu helt fri af landminer.
Krigen i Kroatien
Den store mængde landminer i Kroatien stammer fra Den kroatiske selvstændighedskrig fra 1991-1995, der fulgte efter den voldelige opløsning af Jugoslavien.
I løbet af krigene i det tidligere Jugoslavien blev der placeret millioner af landminer i Kroatien, Bosnien, Kosovo og dele af Serbien.
Mere end 20.000 mennesker mistede livet under krigen i Kroatien.
Hvad er minerydning?
Når man tænker på minerydning, er det ofte billedet af folk i beskyttelsesudstyr med metaldetektorer, der centimeter for centimeter gennemsøger jorden.
Men typisk går der rigtig meget arbejde forud for det, forklarer Hansjörg Erberle.
“Det kan tage mange måneder eller år at rydde på den måde, og måske er der slet ikke nogen miner i de områder, man har brugt lang tid på at tjekke.”
Så hvis man kan sikre, at områderne er minefri, uden at behøve at tjekke med metaldektorer, er det bedst. Først laver man det, der kaldes en ikke-teknisk undersøgelse. Her tager eksperter ud for at finde ud af, hvor der overhovedet er fare. De taler med lokale beboere, politi og tidligere soldater for at forstå, hvad der er sket i området. I dag bruger de også satellitbilleder, droner og databaser.
Så kan teamet ofte vurdere, at bestemte områder faktisk ikke er farlige, og frigive dem med det samme. Det er både billigt, hurtigt og effektivt.
Men der kan også være tydelige indikationer på, at der er landminer, og så bliver de farlige områder markeret med afspærringer og skilte.
Først der går man i gang med den tekniske undersøgelse, hvor man bruger hunde, maskiner og kortlægger området, fortæller Hansjörg Erberle.
“Hvis der virkelig er et minefelt, så er der brug for mineryddere, der scanner området med en metaldetektor og fjerner landminerne.”
Miner er farlige længe efter krigen
I Kroatien var et areal på omkring 13.000 kvadratkilometer mistænkt for at have landminer efter krigen. Minefelterne strakte sig langs tidligere frontlinjer, der skar gennem skove, landbrugsjord og landdistrikter, hvilket gjorde, at store områder af landet var farlige længe efter krigens afslutning.
“Det kunne betyde, at en forbindelse mellem to landsbyer eller adgang til et marked var brudt, fordi ingen turde bruge vejen af frygt for landminer,” fortæller Hansjörg Erberle.
Ofte er ueksploderet ammunition som bomber, morterer og granater faktisk et endnu større problem end landminer. Det er både, fordi der er langt mere af det, men også fordi det kan være spredt helt tilfældigt.
FSD var i Kusonje for at sikre området for landminer, efter at krigen i Kroatien var slut. Her ses en af minerydderne sammen med en kvinde og hendes hund i den lille by i 1998. Foto: FSD.
Her ses forskellige eksplosive ammunitionsrester, der er blevet ryddet af FSD. Foto: FSD
Over årene har det kostet, hvad der svarer til næsten ni milliarder danske kroner at rydde Kroatien for miner og ammunition. Samtidig er arbejdet også kommet med en høj menneskelig omkostning. Det har nemlig også kostet 41 mineryddere livet.
“Vi tager mange forholdsregler, når vi arbejder med minerydning. Vi holder sikkerhedsafstande i minefeltet og bærer beskyttelsesudstyr: skjold, Kevlar-vest og hjelm. Men på trods af alt det er minerydning fortsat farligt,” siger Hansjörg Erberle.
“Når jeg ser tilbage på min karriere inden for minerydning, har jeg mistet et par gode venner. Men det betyder heldigvis ikke, folk dør som fluer i det her fag, for de fleste er det et job, hvor de også når pensionsalderen, ” fortæller han.
En minerydder og hundefører leder efter miner i Kharkiv, der er den næststøste by i Ukraine. Foto: FSD
Ukraine og landminer
Det er svært at tale om landminer i dag uden at tale om Ukraine. Ruslands invasion af landet og den årelange krig har nemlig gjort, at landminer igen er højaktuelt i Vesten.
Efter fem års krig er Ukraine nu det land i verden med flest landminer. Næsten en fjerdedel af landjorden er potentielt sprængfarlig, og FN vurderer, at der er hundredtusindvis, hvis ikke millionvis af landminer og eksplosive ammunitionsrester.
“Militær brug af landminer retfærdiggøres ofte som en måde at bremse en fjendens fremrykning på, men dette skal afvejes mod deres alvorlige og langvarige påvirkning på civilbefolkningen,” siger Hansjörg Erberle.
Flere lande, der grænser op til Rusland, opruster nu også, og det gælder også landminer. For nyligt har både Finland, Letland, Estland og Polen varslet, at de vil trække sig fra den internationale konvention mod landminer.
“Jeg finder det nedslående, at lande trækker sig fra de internationale aftaler. Fra et humanitært perspektiv er det et markant problem,” siger Hansjörg Erberle.
“Måske vil den nationale sikkerhed være bedre, men om 10, 20, 30 år, så ved vi ikke længere, hvor minerne er. Der vil ske ulykker, og der vil være civile ofre.”
Det lange, seje træk
Det er en stor succes, at Kroatien 30 år efter krigens afslutning nu er minefrit, fortalte den kroatiske indenrigsminister Davor Božinović på et nyligt pressemøde:
“Det er ikke blot en teknisk succes – det er opfyldelsen af en moralsk forpligtelse over for ofrene for miner og deres familier,” sagde han.
En rapport fra Klyngeammunitionskoalitionen, CMC, vurderer, at mellem 57 og 77 lande stadig har landminer, der mangler at blive ryddet. Grafik: Teo Olsen
Tre årtier kan måske umiddelbart lyde som lang tid for at nå til den milepæl.
Men det er på mange måder mere undtagelsen end reglen, at det “kun” tager et land 30 år, siger Hansjörg Erberle.
“Når et land håndterer problemet godt, så kan det være minefrit inden for 30 år, som Kroatien. Men det kommer ikke til at ske i lande som Sudan, Somalia eller Congo. De fleste lande har ikke midlerne og er ikke lige så velorganiserede, derfor tager det meget længere tid.”
Han forklarer, at Kroatien fik skabt et slags minerydningsøkosystem i landet, og landet er kendt verden over for den måde, de har grebet minerydningen an på.
“Der var snesevis af små virksomheder, der bidrog til arbejdet, og en af verdens største producenter af minerydningsmaskiner er fra Kroatien. For 30 år siden havde de slet ikke den industri, men nu eksporterer de deres minerydningsmaskiner og knowhow over hele verden.”
●Selv når man tror, at alt efterladt ammunition fra en krig er ryddet, så kan der stadig dukke ting op. I Danmark finder vi stadig efterladt ammunition fra Anden Verdenskrig langs vestkysten, selvom det er mere end 80 år siden.
