Dyt dyt! Indiens elektriske trehjulere har fart på. Det er godt for både klima og kvinder

Da Verdens Bedste Nyheder møder Sita Devi, er det midt i myldretiden foran Lotus Templet i New Delhi. Jeg prajer hendes lilla rickshaw, hopper ind og har nu 20 minutter til at snakke med hende, inden vi når min destination. Sita Devi taler ikke engelsk, så vi snakker sammen på hindi.

På turen dytter Sita Devi kun to gange, holder for rødt og svinger elegant om hjørnerne, mens hun fortæller, hvordan hendes elektriske rickshaw er så rar at køre i. “Den er god, fordi der er automatgear, og den er stor og så stille,” siger Sita Devi. “Og så skal jeg kun oplade én gang om dagen. Den er jo også god for klimaet,” ler hun.

I det lange rickshaw-løb

Sita Devi fortæller, at hun valgte at købe en elektrisk rickshaw frem for en, der kørte på diesel eller benzin, fordi driftsomkostningerne er meget lavere i længden, selvom den var lidt dyrere at købe.

“Det virkede bare bedre for alt,” siger hun, aer lidt på rettet og fortsætter: “Desuden får man tilskud fra regeringen, når man køber en elektrisk rickshaw”.

På trods af billigere driftsomkostninger og de klimamæssige fordele er der stadig mange, der kører rundt i gamle diesel- eller benzindrevne rickshaws. Årsagerne er mange, lige fra uoverkommelighed på grund af ekstrem fattigdom, manglende bevidsthed om regeringens tilskud og en generel frygt for det ukendte.

“Man kan sammenligne det med Danmark, hvor alle jo ikke bare har skiftet deres bil ud med en ny elektrisk bil, selvom mange har,” siger Subash Dhar, som er seniorøkonom ved UNEP Copenhagen Climate Centre og Senior Forsker ved Globale Center for Klima and Energi ved Ahmedabad Universitet.

“Men skiftet er altså ved at ske i Indien,” tilføjer Subash Dhar. “Jeg forventer, baseret på de nuværende tendenser, at på et tidspunkt indenfor de næste 20 år vil alle indiske rickshaws være elektriske,” siger han.

En af de største årsager til, at flere endnu ikke er skiftet til batteridrevne rickshaws, er prisen. En elektrisk rickshaw er nemlig lidt dyrere at købe. Den koster omkring 14.000 danske kroner, hvorimod en gammeldags rickshaw kan købes for helt ned til 5.000 kroner. Når priserne er så ulige, kan det være svært at se, at den elektriske bliver billigere med tiden.

Men de elektriske bliver billigere i det lange løb.

For selvom det kan være dyrt at oplade et batteri og endnu dyrere at få det byttet ud med et fuldt opladet, er det altså alligevel dyrere at køre på diesel eller benzin.

En opladning kan koste op til 20 procent af en dagløn som chauffør, men en opfyldning med diesel eller benzin kan koste næsten 40 procent af en dagløn. Desuden holder mange af batterierne godt på strøm. “Batterierne opfylder chaufførernes behov, for de kan køre rundt med passagerer hele dagen og oplade om natten,” siger Subash Dhar.

Regeringen og andre virksomheder har allerede sat opladningsstationer og batteribyttestationer op i store byer i Indien. Men mange kan også oplade derhjemme, fortæller Subash Dhar.

Der er noget i luften

For Sita Devi var valget nemt, da hun skulle bestemme sig for at købe en rickshaw.

“Jeg vil gerne følge med tiden og passe på luften,” siger hun.

Hovedstaden New Delhi har den værste luftkvalitet i verden, og den giftige og tågede luft i Indien er ofte så tung, at den skaber en hinde for solen, så ingen stråler kan komme igennem.

Det kan sommetider føles som i en tåget drøm at bevæge sig rundt, men det er nærmere et mareridt. Hver dag du lever og ånder i storbyen, svarer til de skadelige virkninger af at ryge cirka . Alene sidste år bidrog dårlig luftkvalitet til over to millioner for tidlige dødsfald i Indien.

Hvis alle ​​rickshaws i Indien blev elektriske, ville det have en enorm betydning for luftkvaliteten. Lige nu er transportsektoren i Indien en af de største bidragydere til forureningen.

“De direkte miljømæssige fordele ved elektriske rickshaws er, at de ikke bidrager meget til den lokale luftforurening,” siger Subash Dhar.

Men mens de elektriske rickshaws helt klart er grønnere end de benzindrevne, er der stadig ulemper ved dem. Næsten tre fjerdedele af Indiens strøm genereres nemlig af kul, hvilket efterlader slutsummen af alle el-rickshaws og andre batteridrevne køretøjer på vejene afgjort mindre grønne, end de ville være i et land, hvor strømmen ikke kommer fra kul.

På trods af Indiens kulforbrug frigiver rickshaw-modeller drevet af strøm fra kulproduktion færre drivhusgasemissioner end trehjulede køretøjer, der kører på diesel eller benzin, påpeger Subash Dhar. “Desuden”, siger han, “så sigter Indien mod, at omkring 50 procent af elproduktionen skal komme fra vedvarende energi i 2030”. De eldrevne rickshaws vil altså blive endnu grønnere med tiden.

Sita Devi og hendes elektriske rickshaw er en del af en større bevægelse.

Det er nemlig ikke kun i Indien, at elektrificeringen af rickshaws finder sted. Over hele verden er elektrificeringen i gang, og især i Asien går det hurtigt, forklarer Subash Dhar. “Elektrificeringen af rickshaws er et globalt fænomen ,” siger han. “Jeg tror på, at elektrificering bliver en del af løsningen på klimaproblemer på lang sigt.”

Kvinder bag rettet

Elektriske rickshaws bidrager ikke kun positivt til klimaet og forbedrer luftkvaliteten i Indien, de spiller også en vigtig rolle i at styrke kvinders position i samfundet. Flere rickshawvirksomheder støtter i dag aktivt kvinder gennem de nye designs af rickshaws og ved at give dem førsteret til at købe dem.

Virksomheder som den, Sita Devi købte sin rickshaw af, ETO, er netop skabt som et feministisk alternativ i den ellers mandsdominerede branche. Virksomheden vil først sælge deres elektriske rickshaws til kvinder, dernæst mænd.

Desuden er de elektriske rickshaws designet til at passe til netop kvindernes behov i langt højere grad end de gamle modeller. De er større, så kvinder har mere pondus i den kaosramte trafik. Derudover er de nemme at køre, fordi de har automatgear, i stedet for en lang og uhåndterbar gearstang som er i de gamle modeller – og det er smart for kvinderne, som er nye chauffører.

I 2020 lancerede regeringen i staten Uttar Pradesh ’Mission Shakti’ – eller på dansk ’Mission Strøm’ – med formålet om at styrke kvinder gennem tryghed, træning og entreprenørskab. Her blev initiativet ’Pink E-Rickshaw’ også lanceret, som giver el-rickshaw-køreundervisning til kvinder.

Siden er der kommet mange initiativer og mange kvindelige chauffører til. 18.000 kvinder fra forskellige steder i Indien har fået køreundervisning til netop elektriske rickshaws. Flere hundrede af de kvinder, i forskellige indiske byer, kører allerede aktivt.

Sita Devi har ejet og kørt sin elektriske rickshaw i et år nu. Inden hun blev chauffør, var hendes fuldtidsjob at holde hjemmet. På det ene år med betalt arbejde har familien allerede formået at sende deres yngste datter i skole og to ældre børn på ungdomsuddannelse, fordi Sita Devi nu kan supplere sin mands indkomst.

“Min mand er også glad for, at jeg kører rickshaw nu, når det betyder, at vi kan betale vores børns uddannelse,” forklarer Sita Devi på vores køretur. “Før jeg købte min rickshaw, var vi bange for, at vi måtte trække børnene ud af skolen,” tilføjer hun. Kvinder, som Sita Devi, der tidligere havde begrænsede jobmuligheder på grund af deres køn eller manglende uddannelse, er nu i stand til at forsørge sig selv og deres familier.

Prikken over i’et er, at der er stor efterspørgsel fra kvindelige passagerer, der ønsker at køre med de kvindelige chauffører.

“Jeg synes, jeg ser mange kvindelige chauffører nu,” siger Sita Devi. “Og der er altid kunder, for kvinder vil helst køre med mig. Gaderne kan godt være vilde,” slutter hun.

Subash Dhar er enig. “I Indien er antallet af kvinder i arbejde stigende, og mange jobs kræver sene vagter – derfor er det også meget mere sikkert, når kvinder kan blive kørt hjem af kvindelige chauffører,” siger han.

Da Sita Devi og jeg er fremme ved destinationen, og jeg hopper ud i gadens kaos midt i et lyskryds, bliver hun holdende og venter med alvorlig mine, til jeg er helt fremme ved hoveddøren. Først da vi får øjenkontakt, og jeg giver et nik fra mig, kører hun videre med et lille vink.