13. oktober 2024

Elskovs-kur: Fik privat, græsk strand. Nu lægger de æg som aldrig før

For 30 år siden købte WWF Grækenland en strand for at give plads til, at havskildpadder år efter år kan vende tilbage og lægge æg. Arbejdet har betalt sig, og i år har rekordmange skildpadder lagt æg i sandet.

Foto: WWF Grækenland

Når en skildpadde skal lægge æg, vender den tilbage til den samme strand, hvor den selv engang blev udklækket. Her gravede den sig som lille op af sandet og begav sig ud i den farefulde færd at krybe over stranden og ud i bølgerne.

Fordi en skildpadde altid vender hjem igen, er det et problem, hvis den kommer tilbage og finder sin barndomsstrand fyldt med turister, parasoller, strandstole og plastikskrald. Det er tilfældet mange steder i verden, hvor de eftertragtede kyststrækninger bliver udnyttet af os mennesker til fulde – men ikke på den græske ø Zakynthos.

Her valgte Verdensnaturfonden WWF Grækenland nemlig at opkøbe jorden bag den 550 meter lange Sekania-strand, i 1994, og det betyder, at skildpadderne, der selv blev udklækket her, kan vende tilbage og bygge reder i fred. Og det har båret frugt. I sommer var der nemlig et rekordhøjt antal reder af den såkaldte uægte karette-skildpadde, som yngler her – hele 1.201 reder.

”Det er en virkelig god følelse,” siger Charikleia Minotou. Hun er projektleder hos WWF Grækenland for netop Sekania-stranden, beskyttelse af de uægte karette-skildpadder og naturområdet på Zakynthos.

Den uægte karette er en skildpaddeart, som bliver 75 til 100 centimer lang og vejer mellem 100 og 135 kilo. Og så bliver de rigtig gamle, nemlig over 100 år

Den uægte karette-skildpadde vender tilbage til den samme strand, hvor den blev udklækket, når det er tid til at lægge æg. Foto: Andrea Bonetti, WWF

Hun fortæller, at der i år blev optalt i alt 2.365 reder i hele området.

”Vi har seks forskellige strande, hvor de bygger reder, i bugten. Sekania er en af de seks strande, og her har vi mere end 50 procent af det totale antal reder. Den er kun 550 meter lang, og det betyder, at for hver 50 centimer har vi en rede,” siger hun.

Hver rede har omkring 120 æg, så det er ”et fantastisk antal,” som Charikleia Minotou siger.

En 100 millioner år gammel art

Den uægte karette er én ud af syv forskellige skildpaddearter, som har levet på jorden – og i havet – i hundrede millioner år, side om side med dinosaurerne. Skildpadden lever i Middelhavet, og over halvdelen af arten yngler på strande i det græske øhav. Ét af de steder, skildpadderne lægger sine æg, er altså på øen Zakynthos.

”I slutningen af 1980’erne kom der pludselig mange flere turister til området. Det var på det tidspunkt, at forskellige NGO’er, især WWF, så, at der var brug for at beskytte de her områder og de levesteder, hvor skildpadderne kommer og laver reder,” fortæller Charikleia Minotou.

Derfor begyndte arbejdet med at samle penge ind fra hele Europa til at købe området omkring stranden – og ifølge Charikleia Minotou er noget lignende aldrig før sket i Grækenland.

”Det var en kæmpe kampagne, og det er ikke udbredt at købe land udelukkende for at beskytte det. Men det var den eneste måde at redde det på, at sikre det for fremtiden,” siger hun.

I dag må Sekania-stranden kun bruges til videnskabelige undersøgelser, og altså ikke til badende gæster.

”Så vi har arbejdet i mere end tre årtier for at sikre os, at forholdende forbliver de samme,” siger Charikleia Minotou. ”Altså, at vi undgår at skildpadderne ikke har et sted at bygge reder.”

Antallet af reder er forskellig fra år til år, men de seneste to år har været årene med flest skildpaddereder i Zakynthos. Det giver ifølge NGO’en Archelon, som tæller rederne, grund til optimisme.

120 æg

bliver lagt i hver rede, når en hunskildpadde graver sine æg ned i sandet. De bliver liggende de næste to måneder, indtil de udklækkes, og de små skildpaddeunger selv må grave sig op og finde vej til havet.

1 ud af 1.000

Det er ikke alle æg i en skildpadderede, der udklækkes, og skildpadderne i dem, der gør, skal ud på en farefuld færd mod vandkanten. Det er kun én ud af 1.000 skildpadder, som overlever helt til de er fuldvoksne, for selv når de har fundet vej til havet, er der fare på færde.

Man kan ikke komme og bade i det blå vand ved Sekania-stranden som turist, stranden må nemlig kun bruges til videnskabelige undersøgelser, så skildpadderne får ro. Foto: WWF Grækenland

Få år efter, at Sekania-stranden blev opkøbt, blev marinenationalparken Zakynthos oprettet i 1999. Det dækker både en del af havet ud for øen og flere af strandene, hvor skildpadderne yngler, og her er det blandt andet ulovligt at sejle med både eller fiske, og på strandene må man ikke grave, stille solparasoller op tæt på havet eller opholde sig mellem solnedgang og solopgang.

Plastik, klimaforandringer og for mange turister

Skildpadden er sårbar på IUCN’s internationale rødliste over truede arter, og på verdensplan er bestanden faldende, der er nemlig mange forskellige trusler mod de svømmende krybdyr ifølge WWF: Klimaforandringer, plastikforurening i havene, boringer efter olie og gas på havbunden, skovbrænde og erosion, så strandene enten bliver ædt af havet, eller jord og ler blander sig med den fine sand, så dyrene ikke kan grave reder.

Men også turisme truer skildpadderne.

”Sidste år havde vi 1.500.000 turister i området, som alle vil bruge de samme strande, hvor skildpadderne bygger reder. Turistperioden er fra maj til oktober, og redeperioden for skildpadderne er fra maj til oktober,” siger Charikleia Minotou.

Nogle af truslerne er det lettere at gøre noget ved end andre. I redeperioden har WWF Grækenland vagter, der går rundt i området og fortæller folk, der kommer til Sekania-stranden, at de må vende om igen, men WWF har også taget en ny teknologi i brug: Kameraer og mikrofoner. Med dem kan man overvåge, om der kommer ubudne gæster og advare over et højtaleranlæg. Der bliver også samlet skrald på strandene, og passet på naturen, der omgiver stranden.

Og spørger man Charikleia Minotou, tyder det på, at det tre årtiers lange arbejde, har ført til, at skildpadderne har bedre levevilkår i dag.

”De tal, vi ser nu, er højst sandsynligt resultatet af det gode arbejde, som vi, ikke kun WWF, men også andre NGO’er og den marine nationalpark, de frivillige, de ansatte, os alle sammen, gjorde for flere årtier siden,” siger hun.

”Nu har vi en bemærkelsesværdig bestand, og vi har set et rekordhøjt antal reder. Det er imponerende, det er en god følelse.”

Kønnet på nyudklækkede skildpadder afhænger af temperaturen i reden. Hvis æggene har lægget i høje temperaturer, bliver skildpadderne hunner. Hvis temperaturen har været kold, bliver de hanner. Det er altså et af problemerne ved global opvarmning, at der kan komme en mangle på hanskildpadder.

Vi har før skrevet om et stort studie, der viser, at når verden går sammen om naturgenopretning, så virker det.
Lossen er reddet, og odderne trives: Når verden går sammen om naturgenopretning, så virker det