Fugle hjælper oprindeligt folk med at genskabe brændt skov i Bolivia

”Det er med stor glæde, at vi ser de nye grønne træer i nogle af områder, som blev ramt af skovbrande. Vi genplanter oprindelige træsorter, som traditionelt set har stor betydning for vores lokalsamfund”, siger Ignacia Suppi Cuasace, der er leder af Chiquitano-folket fra landsbyen Rio Blanco, til Verdens Skove.

Chiquitano-skoven er et af verdens største områder med tropisk tørskov og er karakteriseret ved at være tilpasset til at modstå tørke dele af året, hvor det ikke regner. Den hører til den mest artsrige af alle tropiske tørskove i verden og er hjemsted til for eksempel jaguarer, edderkoppeaber, tapirer og leguaner.

Men på grund af klimaforandringerne er tørkeperioden længere og tørrere, og derfor er der større risiko for skovbrande. Skovbranden i 2019 skete dog som en konsekvens af den bolivianske regerings politik om at skaffe mere jord til landbrug. I juli samme år udsendte Bolivias daværende præsident Evo Morales et dekret, der tillod at rydde og brænde områder på op til 20 hektarer, en firdobling af den tidligere grænse. Det gjorde ilden sværere at kontrollere, og det betød at det endte med en kæmpe og ødelæggende skovbrand.

Oxfam Ibis, der er en udviklingsorganisation, der bekæmper ulighed, skriver, at de lokale myndigheder desperat havde forsøgt at bekæmpe ilden med ekstremt beskedne midler. Rygsække med vandtanke med 20 liter, macheter, river og plastikspande. Efter en lang periode med voldsom tørke var mange af områdets floder tørret ud, så der havde ikke engang været vand til at fylde vandtankene.

”Alarmklokkende bimlede, da Amazonas regnskov og Bolivias skovområder brændte, og historien gik kloden rundt: Nu er det hele ramt, og der kommer aldrig regnskov igen. Men det er langt fra sandheden. Selv i de hårdeste ramte områder, så er det langt det meste af skoven, der er ved at komme sig af sig selv,” siger Jens Kanstrup fra Verdens Skove.

”Det er en lille del, cirka 10-15 procent, hvor der kræves en større indsats, hvis man vil have skov igen hurtigt. Og det vil man gerne, fordi det hæmmer skovbrande. Store træer kaster skygger, hvilket gør området mindre tørt, og der er ikke lige så meget vind, der kan få branden til at tage fat”.

Verdens Skove samarbejder med APCOP, der er en lokal organisation, som arbejder for oprindelige folks rettigheder, det oprindelige Chiquitano-folks ledere og med beboere fra to landsbyer, Nokoborema og Río Blanco i Monte Verde-territoriet. I Monte Verde-territoriet brændte 207.861 hektar skov i 2019 og ved hjælp af satellitbilleder og feltture er de vigtigste områder for genskovning i skovene og omkring landsbyerne identificeret. Jens Kanstrup fortæller, at selvom der kun bliver genskovet under 2,8 procent af den brændte skov i Monte Verde-territoriet, så er det faktisk op til en tredjedel af de værst ramte områder i territoriet, der får en hjælpende hånd.

Udover at plante træer, så arbejder samarbejdspartnerne med metoder til at forebygge skovbrande i fremtiden. Blandt andet ved at etablere en branddam, hvor brandvæsnet kan skaffe vand til at slukke brandene og brandbælter, der gør det vanskeligt for branden at sprede sig.

Fugle pipper genskovningen op

Genskovning betyder ikke, at der bliver plantet træer på alle 6.000 hektar, men i stedet har Verdens Skove og APCOP sammen med lokalbefolkningen undersøgt, hvor der er særlig behov for at plante træer, og så gjort det der. Hvis man planter for mange træer et sted, hvor der ikke er behov for det, er det spildt arbejde, og de små træer dør, fordi de store træer snupper alt sollyset.

”Det er især i de områder, hvor branden dræbte de store træer, at der bliver sået nye træer, for der er ingen frøpulje. Det er nemlig de store træer, som kaster frø fra sig,” fortæller Jens Kanstrup.

Det er ikke kun mennesker, der skal hjælpe med at genskove, også fugle giver en hjælpende vinge til at reetablere deres levesteder. Lokalbefolkningen opsætter siddepinde til fugle de steder, hvor der ikke er træer, så fuglene nemmere kan sprede frøene. Ved at forsøge at tiltrække de arter af fugle, der normalt spiser træernes frø, så spredes frøene ved, at fuglene laver fugleklatter på de udvalgte områder omkring siddepindene, hvor der mangler naturlig opvækst af træer.

Frøene, der spredes af menneskehænder og fuglenæb, er ikke tilfældigt udvalgt. Samarbejdspartnerne har nemlig lavet en screening af, hvilke træsorter, der var før og hvilke, der ville have været vokset, hvis branden ikke havde futtet træerne af. Det er netop de træsorter, der er i fokus i genplantningen. Derudover skal træerne helst give lokalbefolkningen en indtjening, og derfor planter lokalbefolkningen blandt andet tømmertræer, frugttræer og kaffetræer. Og glæden er stor, når træerne begynder at skyde i vejret.

“Vi ønsker, at skoven skal genfødes og få liv igen,” siger Yirca Mendoz, som er leder fra Chiquitano-folket fra landsbyen Rio Blanco, til Verdens Skove.

Jens Kanstrup er også fortrøstningsfuld. Man kan nemlig allerede nu se en forskel på de over 1.000 hektar, der er blevet genskovet, og som er godt i gang med at komme sig. Han håber, at de værst ramte områder helt er genetablerede inden for kort tid, og de lokale ved, hvordan de standser skovbrande, så det ikke rammer de nyplantede træer eller udvikler sig voldsomt.