21. september 2025
Engang fløj kulskyerne over Centraleuropa. Nu tænder Ungarn solceller på stribe
Krig og fordelagtige ordninger har motiveret centraleuropæerne til at investere i den grønne omstilling, og de er virkelig gået til den. På seks år har de overhalet resten af kontinentet.
En fjerdedel af Ungarns strømproduktion kommer nu fra sol. querbeet, iStock.
I Centraleuropa er solenergi det nye sort – altså, på den grønne måde.
På seks år har landene Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet næsten seksdoblet deres produktion af solenergi og dermed overhalet EU’s gennemsnitlige vækstrate for grøn strøm – faktisk er landenes vækst mere end dobbelt så hurtig som det samlede EU. Det viser en ny rapport af den internationale energitænketank Ember.
Landene, som ellers er kendt for deres kulkraftværker, er gået fra være afhængige af fossile brændstoffer til at investere massivt i vedvarende energi.
”Det er en virkelig positiv udvikling”, siger Tatiana Mindekova, der er politisk rådgiver i Ember med fokus på Central- og Østeuropa, og fortsætter:
”Centraleuropa er i forandring, og det er vigtigt, at vi støtter det.”
Tidligere er en tredjedel af Polens strøm kommet fra kulkraft, men så sent som i juni måned blev de fossile brændstoffer for første gang overhalet af vedvarende energi i strømproduktionen. I Tjekkiet er kulkraft faldet med 7 procentpoint siden 2019, og så har landet fremskyndet deres deadline for udfasning af kul med fem år til 2033. Og i Slovakiet lukkede landets sidste kulkraftværk i 2024.
●De fire landes samlede solenergiproduktion er næsten seksdoblet fra 5 TWh til 29 TWh. EU’s er gået fra 125 TWh til 308 TWh.
Centraleuropas vækst i solenergi er mere end dobbelt så hurtig som det samlede EU. Grafik: Eva Søe Olsen.
”Det er svært at pege på én enkelt årsag til alle landenes fremgang,” siger Tatiana Mindekova.
Ruslands invasion af Ukraine har dog spillet en væsentlig rolle for alle landene.
I lyset af verdenssituation med krig og energikrise, så er borgere blevet motiverede til at investere i decentrale energikilder, der gør landene mere uafhængige af russisk gas og som ikke er mål for mulige angreb.
“Polen, som stadig får meget af deres energi fra kul, ser nu fordelene ved vedvarende energi som en lokal energikilde. Fordi den er decentraliseret, giver det også nogle sikkerhedsmæssige fordele. Det var noget, man ikke talte om før den russiske invasion af Ukraine,” siger Tatiana Mindekova.
Det er dog især fordelagtige støtteordninger, der har motiveret borgere og virksomheder til at tage del i den grønne omstilling, fordi den grønne energi er billigere end den sorte.
●Decentral energi beskriver en model, hvor energiproduktion og -forbrug finder sted i mindre, ofte geografisk afgrænsede enheder tæt på stedet, hvor energien anvendes. I stedet for at være afhængig af få store kraftværker og lange transmissionsledninger, udnyttes små og mellemstore kilder som solceller, små vindmøller, biogas og varmegenvinding.
Ruslands invasion af Ukraine vs. grøn energi
Siden Ruslands invasion af Ukraine har Europa i den grad arbejdet for at gøre sig uafhængig af russisk gas. Inden krigen stod Rusland for 45 procent af den gas, EU importerede. I 2023 var det faldet til 15 procent.
I 2023 investerede EU-landene tilsammen knap 110 milliarder euro i vedvarende energi. Det er ti gange mere, end de investerer i fossile brændstoffer.
Samme år hævede EU sit 2030-mål for vedvarende energi fra 32 procent til 42,5 procent af det samlede energiforbrug. Dog med en ambition om at nå 45 procent. Udover at hæve målene har EU gjort det lettere at investere i sol- og vindenergi.
Hvis man inkluderer bredere investeringer såsom energilagring, elnet, elektrisk transport, industri, atomkraft og så videre, så investerede EU for 360 milliarder dollars i 2023 efter 267 milliarder dollars i 2022. Det svarer til mere end en halv billion dollars i investeringer i energiomstilling alene de seneste to år.
Ungarn tager førertrøjen
Ifølge Embers rapport skyldes en stor del af den grønne omstilling i Polen og Tjekkiet ordninger, som dækker omkostningerne for at etablere solcellepaneler på borgernes tage.
I juni stod solenergi for 22 procent af Polens elproduktion. Tjekkiet nåede næsten 15 procent i samme måned, mens Ungarn satte en månedsrekord med 42 procent af landets samlede strømproduktion fra sol.
Ungarn har endda indtaget en global førerposition, idet en fjerdedel af landets samlede strømproduktion nu kommer fra sol. Det er altså en ret hurtig udvikling. For så sent som i 2019 var det kun fire procent af landets samlede strøm, som kom fra sol. Stigningen skyldes især en nettomålerordning og feed-in tariff-ordning, der kaldes KÁT.
Danmark har tidligere også haft en nettomålerordning, der gav private solcelleejere mulighed for at benytte elnettet som et slags batteri, hvor al overskydende elproduktion, der blev sendt ud på elnettet, kunne trækkes tilbage og blive anvendt i husstanden uden omkostninger.
●Andelen af strøm fra kulkraft er halveret i Ungarn fra 2019 til 2024, så det i dag er 6 procent. Derudover faldt andelen af gas fra 25 procent til 19 procent.
Solenergi er i kæmpe fremgang verden over
Det er ikke kun i Centraleuropa, at grøn energi buldrer fremad. Siden 2019 hvor EU blev enige om planen Den europæiske grønne pagt om et klimaneutralt Europa i 2050, er det europæiske kontinent i den grad gået med på den grønne bølge.
Den grønne omstilling i Europa går så hurtigt, at solcelle-strøm i 2024 for første gang nogensinde overhalede kulkraft, og for femte år i streg faldt gassen. Samlet set er strøm fra fossile kilder i Europa nu det laveste i mere end 40 år. Læs om Europas fremgang her.
I USA er den grønne energi også i fremgang, selvom landets præsident Donald Trump forsøger at råber højt for sort energi med sit slogan: ’drill, baby, drill’.
Sidste år generede sol- og vindenergi for første gang mere elektricitet end kul i USA. Tilsammen stod de to grønne energikilder for 17 procent af landets elektricitet, mens kul faldt til et historisk lavpunkt på under 15 procent. Læs hvorfor amerikanerne vælger den grønne linje.
Og så er Kina selvfølgelig ikke til at komme udenom, for landet bygger mere grøn energi end resten af verden tilsammen. Læs om, hvordan det får tronen under kullet til at vakle.
Over 40 procent af verdens strøm er nu med lav udledning. Det er især solenergi, der fører i den grønne omstilling. Energiformen vokser hurtigere end nogen anden strømkilde nogensinde og er på tre år fordoblet på verdensplan. Læs hvorfor.
Feed-in tariff-ordningen gør vedvarende energi lukrativ for borgere og andre energiproducenter ved at tilbyde langsigtede kontrakter og faste priser over markedsprisen for den elektricitet, de leverer til el-nettet. Det reducerer de risici, der er forbundet med at investeringer i solenergi.
”Vi ser stadig projekter blive implementeret fra KÁT-ordningen. Desværre optages der ikke nye projekter, og ordningen er ved at blive afsluttet,” siger Tatiana Mindekova, men understreger, at Ungarn netop viser, at hvis de politiske rammer er til det, og der implementeres attraktive ordninger, så kan den grønne omstilling gå virkelig hurtigt.
”De her lande har udviklet deres solenergi så hurtigt, at elnettet kan have svært ved at følge med den nye energi som produceres. Derfor ser vi, at nogle lande ændrer reglerne for bevidst at sænke tempoet, så elnettet kan følge med,” siger Tatiana Mindekova.
Der bliver dog også produceret en masse batterier i Centraleuropa, så vi kan opbevare den nye vedvarende energi. For regionen er blevet en af verdens største eksportører af batterier. Ungarn står i dag for næsten 40 procent af EU’s samlede battericelleproduktion til netop vedvarende energi, og for eksempel Polen har en kæmpe portion store batterier på vej.
”Det vil hjælpe med at fastholde det høje tempo i udviklingen af solenergi,” siger Tatiana Mindekova.
Seneste
05. september 2025
