Engang herskede ”sygdommens konge” i Indien. Men myggenet og insektgift er ved at vælte tronen

Indien har opnået kæmpe fremskridt mod malaria, en af verdenshistoriens allerstørste dræbere.

Det har krævet en enorm indsats med at behandle og bekæmpe sygdommen, og der er stadig et godt stykke, før den bliver udryddet helt i det store land – som flere og flere lande opnår – men både antallet af folk, der bliver inficeret med malariaparasitten, og antallet af dødsfald rasler ned.

I 1947, da Indien blev selvstændigt, kostede malaria 800.000 mennesker livet om året i landet.

Det svarer til 2200 menneskeliv hver eneste dag.

Nu er der kommet nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om Indiens kamp mod malaria.

I 2021 døde der 90 mennesker af malaria i Indien, viser tallene. Altså ikke 90 mennesker om dagen. 90 dødsfald igennem hele året.

WHO’s tal går kun frem til 2021. Men de indiske sundhedsmyndigheders kontor for bekæmpelsen af vektorbårne sygdomme anslår, at antallet af dødsfald faldt yderligere i 2022 – til 83.

”Vi skal ikke lang tid tilbage, før malaria var meget mere udbredt i Indien, og noget mange ofte havde inde på livet,” fortæller den indiske læge Rajiv Gambhir.

Han har boet i Danmark i mere end 15 år og arbejder ved Aarhus Universitetshospital som narkoselæge – der ikke har noget med malaria at gøre – men for to årtier siden arbejdede han som landsbylæge langt ude i de landområderne i den indiske delstat Haryana i den nordlige del af landet.

Der var malaria udbredt, og det var en hel normal opgave for ham at behandle smittede.

”Men man er simpelthen ikke særligt bange for malaria i hverdagen længere,” siger han. ”Smittetallene er faldet rigtig meget”.

En gammel plage

Malaria er en ældgammel sygdom.

Forskellige forgængere til de malariaparasitter, der stadig nu koster flere end 600.000 menneskeliv om året på verdensplan, er fundet i insekter, der blev indkapslet i rav for op mod 100 millioner år siden.

Da de første mennesker kom frem, tilpassede malaria sig, og parasitten har fulgt os siden. De gamle grækere, romere og kinesere kendte til malaria, og spor efter malaria er fundet i kongegravene fra oldtidens Egypten.

Og fortidens indere kendte også malaria. Den er nævnt i skrifter fra den vediske periode, lang tid før vores tidsregning, hvor den blev kaldt ”sygdommenes konge”. Inderne blev især ramt, da de bosatte sig sydpå, hvor der er varmere og vådere – malariamyggen trives nemlig i stillestående vand som vandhuller og moser.

Derfor blev det hele kun værre i Indien, da de britiske koloniherrer indførte vandingskanaler til markerne, og senere da de anlagde forhøjede veje og togbaner uden tanke for, hvad det betød for regnvandets muligheder for at løbe væk. Det skabte vandhuller og pytter, som myggene gladelig brugte til at formere sig i.

Behandling og bekæmpelse

Malaria er ikke bare en gammel sygdom. Det er også en ekstremt farlig sygdom, en af de største dræbere, der nogensinde har plaget menneskeheden, og som en ekstra tragedie er det især små børn, der bukker under.

Men med en blanding af behandling og bekæmpelse har mange lande taget syvmileskridt mod sygdommen. Herunder Indien, der har et mål om at udrydde malaria i 2030.

”En af de vigtigste værktøjer til malariabekæmpelse er effektive overvågningssystemer,” fortæller Rajiv Gambhir.

Hver gang han fik en patient med symptomer, skulle vedkommende hurtigt testes for, om det nu rent faktisk var malaria – ikke bare, så den syge kunne blive behandlet med malariamedicin, men også for nøje at følge eventuelle udbrud. Hvert smittetilfælde blev registreret og sendt ind til distriktets sundhedsmyndigheder. Var der for mange i et enkelt område, rykkede indsatsen sig fra behandling af patienten til bekæmpelse af smittesprederen – altså myggene.

”Der er mange måder, man sætter ind direkte overfor myggene,” forklarer Rajiv Gambhir. ”Man kan spraye med myggegift inde i folks huse, som er meget effektivt. Så er der fogging, hvor man sprayer hele områder. Og så kan man ødelægge myggenes levesteder med stillestående vand”.

Det gøres ved at dræne vandhuller, eller ved at man dræber myggelarverne i vandet med insektmidler.

Et andet vigtigt værktøj er myggenet, især dem der er forarbejdet med insektmidler – på verdensplan er den slags net det mest udbredte værktøj mod malaria, og der bliver delt millioner ud af dem gratis hvert år.

De er også populære i Indien, siger Rajiv Gambhir. ”Man sover under insektnet, mange huse har dobbeltdøre, altså en normal dør og en netdør. I regnsæsonen går folk med lange ærmer, og der findes et hav af salver til at afskrække myggene,” siger han.

Den sidste spurt

Det går altså fremad mod den gamle sygdom i Indien.

Nu er målet at få knækket den helt. 44 lande i verden har elimineret malaria helt, og Indien håber at kunne komme med i klubben, når årtiet er omme.

Hvis det skal nås til 2030, betyder det, at den ingen indere skal smittes med malaria fra 2027 og frem. Først når et land har formået at klare tre år i streg uden lokale malariainfektioner, kan WHO erklære malaria for elimineret.

Det bliver svært, men ikke umuligt. Antallet af smittede falder hele tiden. Ved årtusindeskiftet var der stadig flere end to millioner malariasmittede indere. I 2022 var der 180.000 smittede, et fald på 91 procent.

Og antallet af delstater og territorier med en ”moderat smitterisiko” er faldet fra ti til to bare mellem 2015 og 2021.

Alligevel understreger både WHO og de indiske sundhedsmyndigheder, at den store fremgang i landet er skrøbelig, for malaria kræver en utrolig vedholdende indsats. Selvom det er lang tid siden, er sygdommen flere gange kommet voldsomt retur efter at være banket kortvarigt nær i bund.

På trods af de forbehold mener WHO, at det er realistisk, at Indien kan nå sit mål – og endelig få has på ”sygdommens konge” efter mange tusind års hærgen.