Analyse: Europæerne vil have velfærd for de dunede dyr - og resten ud af burene

Klimavenlig kost hitter i stigende grad hos forbrugerne. Mindre kød, mere grønt. Men over de seneste årtier er flere og flere også begyndt at gå op i, hvor det blødkogte æg kommer fra og bøffens ve og vel. Undersøgelser viser, at dyrevelfærd er blevet vigtigere for forbrugere verden over. Og indenfor de seneste år er der virkelig sket noget.

Især hos de dunede dyrearter er dyrevelfærd kommet på dagsordenen. Næsten halvdelen af Europas 365 millioner æglæggende høns lever som burhøns. Her er tale om produktionsdyr med fed streg under produktion. Livet for en burhøne leves på et område, der er lidt større end et stykke A4-papir uden mulighed for at strække vingerne, komme ud i den friske luft eller se solens lys. I langt tid har burhønsenes vilkår dog været under spotlight, og flere og flere danske supermarkedskæder har derfor droppet salget af buræg – ja faktisk ryger der nu flere økologiske æg end buræg over diskene i de danske detailbutikker. Også mange af Europas fødevarekoncerner har forpligtet sig til at udfase buræg og opfordrer ligefrem EU-kommissionen til helt at forbyde produktion med burhøns.

Et stykke med foie gras kan også snart være en saga blot. For nyligt vedtog EU-Parlamentet et forslag om at forbyde tvangsfodringen af fjerkræ i produktionen af den fede paté – en praksis som Dyrenes Beskyttelse betegner som decideret dyremishandling.

Også i Tyskland har etik vundet over profit. Som første land i verden forbyder de nu aflivning af nyudklækkede hanekyllinger – en skæbne, som seks milliarder hanekyllinger i verdens kommercielle æggeproduktion lider om året, fordi de ikke kan lægge æg eller sælges som kød. De 45 millioner hanekyllinger i Tyskland, som ellers ville blive slået ihjel kort efter at være kommet til verden, vil nu i stedet blive frasortere på et tidligt stadie i æggene.

Dyrevelfærd på dagsordenen

Over de sidste 50 år er verdens samlede kødproduktion næsten firedoblet – og altså vokset meget hurtigere end den globale befolkningstilvækst, og samtidig er fortæringen af kød i gennemsnit steget med 20 kilo per person om året. Landbruget producerer i dag over 70 milliarder dyr hvert år – to tredjedele af dem lever under dybt kritisable forhold, vurderer dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection. Det er næppe en hemmelighed, at verden ikke har uanede mængder plads til landbrugsdyr. Og da dyrevelfærd ofte er lig med mere plads til dyrene, viser et hurtigt regnestykke, at et øget kødforbrug og mere dyrevelfærd ikke går hånd i hånd. Ifølge Eurobarometeret, der undersøgte Europæeres holdninger til dyrevelfærd i 2015, er antallet af EU-borgere, der finder det meget vigtigt at beskytte landbrugsdyrenes velfærd, alligevel steget fra omkring en tredjedel i 2006 til 57 procent i 2015. Samtidig er flertallet af europæerne villige til at betale mere for animalske produkter med god dyrevelfærd, og i 2015 ville to ud af tre EU-borgere gerne vide mere om forholdene for Europas landbrugsdyr.

Velfærden for både de firbenede og fjerede dyr er altså blevet en hjertesag for rigtig mange europæere. I 2015 mente 82 procent af europæerne, at landbrugsdyrenes velfærd faktisk skulle beskyttes bedre. Ønsket om bedre dyrevelfærd fik de europæiske borgere op på barrikaderne. I 2020 havde 1,4 millioner europæere skrevet under på borgerinitiativet ’End the Cage Age ’, der vil afskaffe bure i EU’s industrielle landbrug. For nyligt ramte initiativet politikerens dagsorden, hvor et massivt flertal i EU-parlamentet vedtog en resolution, der anbefaler at sætte en stopper for burhøns, kalve i bokse, fikserede grise, og indespærrede gæs, ænder og kaniner i hele EU. Det kan føre til en ny lov, der ændrer livet for over 300 millioner dyr. Selvom Danmark i 2020, som det første land i verden, fik en dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsner, lever 32 procent, svarende til over 1,7 millioner, af danske landbrugsdyr stadig i bure. Måske er de snart færdige med at ruske tremmer.