Færøerne går med på global skattetrend, og det nyder den nedslidte natur godt af

Derfor har det færøske parlament, Lagtinget, vedtaget en ny turismelov med en såkaldt turistskat, der skal gælde fra oktober 2025.

”Loven kan godt komme til at blive en gamechanger,” siger Jóhan Pauli Helgason, der er udviklingschef hos Visit Faroe Islands, som er Færøernes officielle turistråd, der hører under erhvervsministeriet.

Hvordan skatten helt konkret skal strikkes sammen, er endnu ikke bestemt, men formålet er, at lægge turisternes penge i en naturgenopretningsfond, som forskellige aktører kan søge til projekter.

Færøerne er langt fra det eneste land, der har valgt at indføre en turistskat, der skal komme naturen til gavn. Flere lande forsøger sig med turistskatter verden over, forklarer Carina Ren, der er lektor i turisme og kulturel innovation ved Aalborg Universitet.

“Vi ser et øget pres på lokalsamfund, fordi de lokale oplever pres på ressourcer og på den lokale infrastruktur i forbindelse med øget turisme. Her er der også mange lokale, der oplever en skævvridning, fordi dem, der oplever fordelene ved turismen, ofte er private virksomheder,” siger hun og fortsætter:

“Derfor er der er globalt set sket en bevægelse, der omprioriterer den værdiskabelse, som turismen giver og geninvesterer pengene tilbage ind i rejsedestinationen.”

Det kan så ske på flere måder. Det kan både være ved at skabe bedre toiletforhold, bedre skilte, bedre skraldespande, udvikling af kulturtilbud eller naturgenopretning af de områder, hvor turisterne slider mest – ligesom på Færøerne.

Hvordan skal pengene fordeles?

På Færøerne vil den nye turismeskat betyde, at gæster som overnatter på hoteller og andre kommercielle overnatningssteder skal betale 20 kroner i døgnet i op til 10 dage i turismeskat. Skatten kan altså ikke overstige 200 kroner. Derudover skal krydstogtpassagerer betale en afgift på 65 kroner, når de træder i land.

“Vi synes, det er en god idé for at sige det helt kort,” siger Jóhan Pauli Helgason og forklarer, at Visit Faroe Islands har opfordret politikerne til at indføre en form for naturbeskyttelsesafgift.

På Færøerne har de ikke problemer med masseturisme. Det er dog uklart, hvordan de får turisternes penge til at gavne alle borgere, naturen og selve turismebranchen.

Sagen er den, at omkring halvdelen af den færøske jord er privatejet – resten er offentligt, men leaset til private. De offentlige vandrestier er gamle bygdestier, der tidligere har knyttet bygderne sammen, inden landet fik veje. Det har altid været temmelig uproblematisk at gå på bygdestierne, men nu hvor turismen og interessen for at vandre vokser, er sagen pludselig en anden.

På de mest besøgte steder har nogle jordejere reageret ved at håndhæve gamle love om, at det ikke er tilladt at træde ud på deres jord uden tilladelse. Andre jordejere har reageret ved at sætte betalingsporte op ved de vandrestier, der ligger på deres jord, så de kan tjene penge på de turister, der vil gå på stierne.

Konflikten om betaling og den frie adgang til naturen, er anledningen til den nye turismelov, hvor politikerne nu stadfæster færingernes frie færdselsret i naturen, og at jordejerne ikke kan tage betaling for adgang alene. Loven har også klare regler for, hvordan færingerne må drive en turismevirksomhed. Det er her, at politikerne har bestemt, at pengene fra turistskatten skal gå til en naturgenopretningsfond.

Jóhan Pauli Helgason mener ikke, at turisternes slitage af naturen er et omfattende problem endnu. Der er dog visse områder, hvor der virkelig trænger til noget udvikling og genopretningsarbejde. Udviklingschefen nævner landets højeste fjeld, Slættaratindur, som et sted, hvor der kommer mange turister, og hvor der derfor trænger til at blive lavet en bedre sti.

“Med den her pulje får vi et stærkt værktøj til at udvikle turismen. Vi kan få bedre infrastruktur, så vi tager trykket fra nogle af de mest belastede steder på Færøerne og flytter turisterne til andre naturområder, der ikke er lige så besøgt,” siger han.

Bhutan koster mange basseører

Turisme står for hele otte procent af verdens samlede drivhusgasudledning, og antallet af turister stiger kun verden over.

Herhjemme slog København rekord sidste år med 15 millioner hotelovernatninger, mens de i Spanien slog rekord med over 94 millioner turister. Masseturismen i Spanien har også fået spanierne op af stolen de seneste år, hvor lokale blandt andet har lavet store demonstrationer i Malagas gader og sprøjtet vand på sangriadrikkene restaurantgæster i Barcelona.

Her kan turistskatter være en god metode til at fordele antallet af turister bedre, forklarer Carina Ren.

“Turistskatter er en måde at regulere turisme på. Succeskriteriet for turisme i dag er ofte at få flere turister, men der er ved at ske en ændring. Nu handler det i højere grad om at skabe større værdi for både turister og de lokale,” siger hun.

Et af de steder, der er lykkedes med at mindske masseturisme er det buddhistiske kongerige Bhutan, der ligger i Himalaya. Her valfarter hvert år omkring 300.000 turister til, og de betaler alle en daglig turistskat på 660 kroner, der går til udviklingsprojekter inden for skole- og sundhedsområdet. Derudover skal alle ledsages af en lokal guide, hvis de rejser uden for hovedstaden Thimpu eller byen Paro, og det er ikke tilladt at leje en bil og selv køre rundt i landet.

Bhutan har gjort disse tiltag for at mindske antallet af turister, men til gengæld give de turister, der kommer, en særlig oplevelse, der ikke går ud over landets befolkning eller natur.

At bruge turistskatter som en metode til at regulere turismen, er helt sikkert noget, vi vil se mere af i fremtiden, spår turismeforskeren.

“Når vi kigger 10 år frem, så vil vi i Skandinavien have udviklet turismeskatter på forskellige måder, der gavner turisterne, besøgsstederne og de lokale,” siger Carina Ren.

Tilbage på Færøerne hilser færingerne fortsat sine 130.000 årlige gæster velkommen, mens myndighederne finder ud af, hvordan den færøske turismebranche helt præcis skal se ud i fremtiden. Holdningen fra Jóhan Pauli Helgason og Visit Faroe Islands er dog klar:

“Turismen skal være et værktøj til at forbedre vores land, for Færøerne er først og fremmest vores hjem.”