Fire lande skrotter deres klyngebomber

Modstanden mod klyngebomber vokser. Og stadigt flere lande nøjes ikke med at holde sig fra at bruge de problematiske våben, der primært dræber og lemlæster civile og især børn. Landene skrotter også de millioner af klyngebomber, de har haft liggende klar til brug.

Cuba, Kroatien, Slovenien og Spanien er nu de seneste lande i rækken, der er blevet helt fri for våbnene. Det fremgår af en ny officiel rapport om resultaterne af Konventionen mod Klyngebomber.

Konventionen er en frivillig aftale, som landene kan tilmelde sig. Når de skriver under, lover de både at stoppe med at bruge klyngebomber, destruere deres lagre, og rydde de bomber, der stadig ligger i jorden mange steder efter tidligere krige.

”Takket være denne globale aftale er verdens lande i gang med at slippe af med den plage, klyngevåbnene er,” siger lederen af den internationale kampagne mod klyngebomber, Hector Guerra.

Men selvom konventionen har betydet, at i alt 177 millioner klyngebomber er blevet uskadeliggjort, bliver våbnene stadig brugt af nogle af de lande, der ikke har underskrevet aftalen. Især i Syrien, hvor de bruges af den syriske hær, med støtte fra Rusland. I dag er det nu kun Rusland og Zimbabwe, der aktivt stemmer nej til forbuddet mod klyngebomber.

Den voksende modvilje mod våbnene betyder også, at flere lande nu undlader at bruge klyngebomber, selvom de officielt ikke har underskrevet aftalen. Heriblandt USA, der tidligere har brugt dem i enorme mængder, blandt andet i Laos. USA har ikke selv kastet klyngebomber siden 2009, men fortsætter med at producere og sælge bomberne til andre lande.

Blandt andet til Saudi-Arabien, der har brugt dem i borgerkrigen i Yemen. Her er brugen af klyngebomber dog mindsket på det seneste, efter international fordømmelse, ifølge rapporten fra Cluster Munitions Monitor.