01. februar 2026
Firhjulstrækkere kører kondomer og p-piller helt ud på landet i Tanzania
Flere og flere kvinder i Tanzania bruger moderne prævention og ønsker at planlægge deres graviditet. Derfor arbejder opsøgende sundhedsteams på at nå kvinder, der stadig mangler prævention.
En kvinde bærer sit lille barn på ryggen i Tanzania. Video: SimonSkafar, iStock
En firhjulstrækker forlader sin base tidligt om morgenen et sted i Tanzania. I bilen sidder en gruppe sundhedsmedarbejdere, et såkaldt outreach-team. De er på vej mod landsbyer, der ligger meget langt væk fra permanente sundhedsklinikker.
I bagagerummet har de kondomer, p-piller, p-stave og hormonspiraler. Og for mange af de kvinder, der bor i de mest afsidesliggende og fattige dele af Tanzania, så er et besøg af et sundhedsteam den eneste måde, de kan få den slags moderne prævention på.
“På forhånd er ruten planlagt ud fra data, der viser, hvor mange mennesker der bor i området, hvor fattige de er, og hvor mange der kunne have brug for prævention,” forklarer Patrick Kinemo over en forbindelse fra Dar es-Salaam.
Han er landechef i sundhedsorganisationen MSI Tanzania, der står bag de opsøgende teams, og arbejder med at sikre adgang til prævention.
Der er nemlig flere og flere kvinder, der efterspørger prævention som kondomer og hormonspiraler i Tanzania, og som ønsker at kunne planlægge hvornår – og om – de vil være gravide. I dag er det cirka hver fjerde kvinde i Tanzania, der bruger moderne præventionsmidler. Det er en markant stigning fra omkring 16 procent for 25 år siden.
Og betydningen af prævention er helt afgørende i Tanzania, understreger Patrick Kinemo:
“Det har bidraget direkte til at sænke mødredødeligheden, og uden prævention ville risikoen for uønskede graviditeter og risikable aborter stige.”
At kun hver fjerde kvinde i Tanzania bruger moderne prævention, betyder dog ikke, at de resterende tre ud af fire kvinder savner det. Mange er allerede tilfredse med de mere traditionelle metoder, de bruger, og ønsker ikke at bruge andet. Udfordringen handler i stedet om at nå de kvinder, der gerne vil bruge prævention, men som ikke kan få det.
I Tanzania er det omkring 21 procent af kvinder, der ikke får deres behov dækket. Det er altså stadig en betydelig gruppe – men andelen er faldet med en fjerdedel de sidste 30 år, så det går langsomt fremad.
●Fødselsraten i Tanzania toppede omkring 1980’erne og er siden faldet ret markant. Dengang fik kvinder i gennemsnittet 7 børn, mens de seneste tal fra 2023 viser, at kvinder i dag får 4,6 barn i gennemsnit.
●Mere traditionelle metoder for prævention er blandt andet at holde styr på sin menstruationscyklus med en kalender, eller at manden trækker sig ud under samleje. Den slags metoder bruger cirka 9 procent af kvinder som prævention.
Som du kan se på grafen ovenfor, så er antallet af fødsler per kvinde faldet markant verden over de sidste 50 år. Kilde: Human Fertility Database og UN World Population Prospects. Infografik: Eva Søe Olsen
Mange mangler stadig adgang
Generelt er de kvinder, der mangler moderne prævention, i høj grad udsatte kvinder, fortæller Sarah Seddig, der er antropolog og postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier og har forsket i seksuel og reproduktiv sundhed i Afrika syd for Sahara.
“Fattige unge kvinder er særligt ramt, især når de bor i uformelle bosættelser, konfliktområder eller fjerntliggende landområder, hvor adgangen til sundhedstilbud og præventionsmidler er begrænset.”
Her handler det altså om de fysiske omstændigheder. Det kan være, at der er meget langt til den nærmeste sundhedsklinik, ventetiden kan være lang, og ustabile forsyningskæder gør, at der måske ikke er medicin på hylderne.
19-årige Adadechei bor på landet og havde aldrig hørt om eller haft adgang til prævention. For et par år siden blev hun mor, og måtte droppe sin uddannelse. Foto: MSI/Arete/Khalid Hamza
Og så er der de kulturelle eller sociale faktorer, der også kan spille ind. Nogle oplever stigmatisering af sex før ægteskab, modstand fra en partner eller moralsk fordømmelse fra sundhedspersonale.
“Ugifte kvinder kan møde store barrierer, fordi prævention af nogle kan opfattes som noget, der kun er passende inden for ægteskabets rammer,” fortæller Sarah Seddig, men påpeger, at hun også har set lignende udfordringer hos gifte kvinder:
“Jeg har også set det modsatte: gifte kvinder, der i hemmelighed har fået prævention og undladt at fortælle deres partner om det af frygt for, at han ville mistænke dem for at have sex uden for ægteskabet.”
Der er altså mange ting at have tage i betragtning, når en kvinde forsøger at få adgang til prævention. Og i Tanzania er det noget, som MSI har fokus på, siger Patrick Kinemo:
”Der findes stadig myter og misforståelser, især i landområder. Men de fysiske barrierer er lige så vigtige – og nogle gange spænder sundhedspersonalets egne fordomme ben for, at unge får den hjælp, de søger.”
Adgang til prævention
Der er ingen tvivl om, at opfindelsen af moderne prævention har været en milepæl for kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Brugen af moderne prævention er da også steget globalt, og i dag bruger mere end 874 millioner kvinder prævention – det svarer til 77 procent af kvinder, i den fødedygtige alder.
Det har reddet millionvis af liv, og kvinder har undgået både uønskede graviditeter, farlige aborter og risikable fødsler.
Flere ønsker altså at kunne planlægge deres graviditeter, og det er også tilfældet i Afrika. Kontinentet har stadig den højeste fødselsrate i verden med et gennemsnit på 3,6 børn per kvinde – hvilket er et fald siden 1980’erne, hvor gennemsnittet lå på 4,7 børn.
Men på trods af at så mange bruger prævention, så er der stadig millioner af kvinder, der ikke får dækket deres behov. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at 8 procent stadig mangler adgang til moderne prævention. Det resulterer i 25 millioner farlige aborter og 39.000 dødsfald hvert år.
De mobile præventionsklinikker
Det er altså ret afgørende, at man forsøger at nå de kvinder, der har dårligst adgang til prævention – fordi fattige unge kvinder har en øget risiko for uønskede graviditeter.
Derfor tager Patrick Kinemo os nu et smut tilbage til de opsøgende sundhedsteams i firhjulstrækkeren i Tanzania.
Sundhedsmedarbejderne i bilen er både fra MSI Tanzania og det offentlige sundhedsvæsen – MSI arbejder nemlig tæt sammen med landets regering om at få prævention ud til flere.
“Mens man har planlagt, hvilke steder man skal besøge, har man informeret lokale myndigheder og landsbyledere på forhånd,” siger Patrick Kinemo.
Derfor har rygtet om, at sundhedsteamet kommer på besøg spredt sig hurtigt.
Når bilen når frem, er der tit allerede lange køer af kvinder, der er kommet for at få hjælp. Teamet slår sig ned og begynder at registrere kvinderne, de rådgiver dem, og ofte kan kvinderne få prævention samme dag.
Mange af dem er interesserede i at få hormonspiraler og p-stave, og det giver god mening, forklarer Sarah Seddig:
“I områder, hvor kvinder ikke har mulighed for hyppige klinikbesøg, er langtidsvirkende prævention som hormonspiraler eller p-stave både en populær og praktisk løsning. Mange kvinder sætter netop pris på dem af den grund.”
Når dagens arbejde er ovre, så pakker teamet sammen igen og kører videre mod næste landsby. For mange af kvinderne er det første gang, at de har mulighed for at træffe et valg om deres egen reproduktive sundhed.
MSI Tanzania havde engang 40 outreach teams, men på grund af manglende finansiering har de kun 25 i dag. Det begrænser, hvor mange kvinder de kan nå, siger Patrick Kinemo.
”Antallet af kvinder, vi når, afhænger direkte af, hvor mange outreach-teams vi har. Når finansieringen falder, bliver besøgene sjældnere, og adgangen til prævention reduceres.”
●På de mobile præventionsklinikker møder teamet også kvinder, der har et ønske om at blive steriliseret.
Det er dog ikke altid en mulighed, da det kræver en operation - men nogle få teams rejser sammen med en kirurg, der kan operere samme dag.
Glory er 32 år og mor til ni. Til MSI siger hun: “Jeg har ni børn, og jeg vil ikke have flere, jeg vil have en pause, så jeg kan passe mit arbejde.” Foto: MSI/Arete/Khalid Hamza
En usikker økonomisk fremtid
MSI Tanzania er ofte dem, der tilbyder prævention til kvinder, men det er ikke dem, der køber præventionsmidlerne – det står staten for.
Og et problem, som MSI i stigende grad oplever, er, at de fattige lande er meget afhængige af økonomisk støtte og donorfinansiering fra rige lande for at kunne købe præventionsprodukterne, forklarer Patrick Kinemo.
”Vi er afhængige af, at staten kan levere p-piller, p-stave og hormonspiraler. Når den økonomiske støtte forsvinder, mærker vi det med det samme. Uden præventionsmidler kan vi ikke yde vores service.”
Patrick Kinemo understreger, at de samarbejder tæt med staten, men at de manglende støttekroner i år efterlader et stort hul.
“I år kommer vi til at mangle præventionsmidler for næsten 20 millioner dollars.”
Han er dog fortsat håbefuld overfor at staten lykkedes med at finde pengene, fordi det i sidste ende gavner samfundet, at kvinder kan få prævention:
“Det har stor betydning at kvinder kan vælge, hvor mange børn de vil have, og hvornår de vil have dem. Det giver bedre muligheder for hele familien og bidrager i sidste ende positivt til landets økonomi.”
●I Tanzania dækker MSI omkring 25 procent af behovet for præventionsrådgivning, og de står for mere end 40 procent af den samlede efterspørgsel på moderne, langtidsvirkende præventionsformer - som fx hormonspiraler.
