Flere liv på samvittigheden end mord og terror. Men kampen mod dødelig luft har fået et friskt pust

En trykken for brystet og sjældent mere end én dyb vejrtrækning væk fra et hosteanfald. Mange kender konsekvenserne af rygning. Men hvor rygning er et bevidst tilvalg af forurening, er der desværre også mange steder, hvor forurening hænger i luften, så man ikke kan undgå den.

I 2021 kostede konflikter og terrorisme 96.500 mennesker livet på verdensplan. Samme år var mord årsagen til 397.000 dødsfald. Begge emner bliver tit dækket af pressen, men de virker som små bagateller, når de sammenlignes med dødstallet, som verdens luftforurening har på samvittigheden.

I 2021 var der nemlig 5,6 millioner mennesker i verden, som døde af menneskeskabt luftforurening. Det skriver det medicinske tidsskrift Lancet i en ny forskningsartikel. Det er et kæmpe sundhedsproblem, der ikke altid får meget opmærksomhed.

“Luftforurening bidrager til øget risiko for luftvejsygdomme, hjerte-karsygdomme og kræft,” siger Ole Hertel fra Aarhus Universitet. Han er forsker i luftforurening, og hvordan det påvirker miljø, klima og sundhed.

Men de seneste 30 år er der heldigvis sket store fremskridt på luftforureningsfronten.

Først skal man dog vide, at der er to overordnede kategorier, når man måler luftforurening: Indendørs og udendørs. Og der er virkelig sket et fald i den forurening, som skabes indendørs.

Andelen af dødsfald fra indendørs luftforurening er faldet med 66 procent de sidste tre årtier. Det store fald er blandt andet fordi, mange indendørs ildsteder er blevet erstattet med køkkener.

Det store fald har gjort, at den samlede andel af dødsfald fra luftforurening i verden næsten er blevet halveret, hvilket er et kæmpe sundhedsfremskridt.

Men hvor der er sket store fremskridt i den indendørs forurening, har udviklingen set noget anderledes ud udenfor vinduerne. Den udendørs luftforurening har været stabilt og resulteret i den samme andel dødsfald om året fra 1990 til 2016. Men nu begynder dødsraten endelig at falde.

Fra 2016 til 2021, som de seneste data dækker, er der et fald på 6,9 procent i andelen af dødsfald. Det er 156.000 reddede liv.

Et vigtigt fremskridt i en stor sammenhæng

Ifølge den nye forskningsartikel fra Lancet er det især én industris forandring, som har været med til at mindske den udendørs luftforurening, nemlig kulindustrien.

“På grund af det høje niveau af drivhusgasser og den intense luftforurening som kul skaber, er det essentielt, at det bliver udfaset, hvis vi skal passe på folks helbred,” skriver de i forskningsartiklen fra Lancet.

Heldigvis har mange lande droppet kullet til fordel for grøn strøm fra vindmøller og solceller. Det har taget tid at bygge nok grønne energikilder til, at de kan løbe med i energikapløbet, men nu buldrer de frem nærmest verden over. Og det er godt for både menneskers og jordens helbred.

Kul er nemlig ikke bare det mest klimaskadelige brændstof, men frigiver også svovl, som bidrager direkte til vejrtrækningsproblemer. Så det er virkelig godt, at der brændes mindre kul.

Men selvom det går i den rigtige retning, er der stadig arbejde forude. Der er meget ulighed i, hvor hurtigt det går i de forskellige lande. Og samtidig udleder verden stadig fire gange mere luftforurening end Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler.

Ole Hertel ser dog positivt på fremtiden. Især hvis man investerer endnu mere i de bæredygtige energikilder:

”Det ville være en win-win situation, fordi det både vil være en reduktion af luftforureningens belastning, men også vil være en reduktion i vores klima-aftryk,” siger han og tilføjer, at han har tillid til, at de fossile brændstoffer med tiden bliver smidt på porten:

”Jeg tror, det er realistisk.”