05. september 2021
Flere næsehorn og elefanter slipper fra krybskytternes kløer
Over de seneste år har der været et fald i antallet af næsehorn og elefanter, som bliver dræbt af krybskytter. Men opgøret med krybskytteri er en kamp på flere fronter, mener forsker.
Indenfor de seneste år er antallet af næsehorn, som bliver dræbt af krybskytter, faldet. Foto: Lucas Alexander, Unsplash.
Nordpå strækker Sahara-ørkenen sig i et goldt landskab af sand, sten og tørre floddale. Mod syd findes frugtbare regnskovsområder. I smørhullet mellem ligger Zakouma nationalpark – et af de sidste steder på kloden, hvor man kan opleve en bestand på over 500 elefanter.
Imellem årene 2002 og 2010 dræbte krybskytter 4000 elefanter, svarende til over 95 procent af Zakouma’s elefantbestand. Men siden 2010 har strammere retshåndhævelse, uddannelse af eksperter og bedre kommunikationsnetværk gjort livet sjovere på Savannen: I de sidste fem år har ingen af parkens elefanter været ofre for krybskytter, og for første gang i årtier er Zakoumas elefantbestand stigende.
Zakouma nationalpark er både et enestående eksempel på fremgang, men viser også verdens store problem med krybskytteri. Faktisk bidrager krybskytteri til tilbagegang i bestanden hos en femtedel af alle truede dyrearter, fortæller Martin Reinhardt Nielsen, der er professor ved Københavns Universitet og har forsket i krybskytteri i Tanzania og flere andre lande.
Jagten på de enorme summer, som et nærehornshorn eller elfenben fra elefanters stødtænder kan indbringe, pressede krybskytteriet på afrikanske elefanter til et højdepunkt i 2011. Her blev én ud af ti af alle Afrikas elefanter dræbt af krybskytteri. I 2017 var tallet faldet til under 4 procent.
”Også krybskytteri på næsehorn har været stødt faldende efter den voldsomme stigning, som skete fra 2009 og en del år frem,” fortæller Martin Reinhardt Nielsen. I Sydafrika, hvor størstedelen af verdens næsehorn lever, toppede drabene i 2014 med 1215 næsehorn, men det er faldet drastisk over de seneste seks år og lå på 394 næsehorn i 2020.
Krybskytteri bidrager til tilbagegang i bestanden hos en femtedel af alle truede dyrearter.
Grafik: Eva Søe Olsen
En kamp på flere fronter
Når man hører ordet krybskytteri, så forestiller mange sig nok kæmpe gevirer og eksotiske dyr på en rigmands vægge – og det holder da også stik i nogle tilfælde. For eksempel er elfenben en særlig eftertragt måde at vise status på i Kina, fortæller Martin Reinhardt Nielsen. Hvorimod næsehornshorn ofte knuses og bruges til medicin, der skal kurerer alt fra tømmermænd og feber til livstruende sygdomme.
For at stoppe det enorme ulovlige salg af elfenben i Kina, indførte den kinesiske regering i 2017 et forbud mod salg og køb af elfenben. Det har haft en stor effekt. Ifølge en årlig forbrugerundersøgelse fra Verdensnaturfonden, WWF og forskningsorganisation GlobeScans, faldt efterspørgslen på elfenben i Kina fra 43 procent af befolkningen, som ville købe elfenben i 2017, til 18 procent i 2020.
Grafik: Eva Søe Olsen
”Vietnam og Kina har en flere tusindesårs kultur for at bruge både skelet fra tigere og knuste næsehornshorn til at helbrede syge. Det er derfor svært at overbevise folk om, at det ikke har nogen virkning – især i en kultur, hvor man skal gøre alt for at hjælpe syge familiemedlemmer,” fortæller Martin Reinhardt Nielsen.
For at stoppe krybskytteri er det hele markedskæden, der skal knækkes – fra det lokale sted, hvor dyrene bliver skudt, til den endelige forbruger, som skaber efterspørgslen, mener han. For at få bugt med efterspørgslen, skal befolkningens vaner ændres.
”Folk skal blive bevidste om, at næsehornshorn ingen effekt har på uhelbredelige sygdomme, der skal skabes en forståelse af, at det ikke er acceptabelt at bidrage til krybskytteri, og der skal findes erstatninger for at vise status”.
Martin Reinhardt Nielsen peger også på, at der skal højere straffe til folk, som sælger og køber produkterne, og mere ordenshåndhævelse, så man øger sandsynligheden for at gerningsmændene bliver opdaget. Men når man kommer til krybskytterne, er det også et spørgsmål om fattigdom – hvor de enorme summer, et næsehorn eller elefant kan give, kan være svære at modstå. Derfor skal lokalbefolkningen få del i penge fra turismen i området:
”Hvis folk har en økonomisk gevinst ved dyrene, så vil de også hjælpe med at passe bedre på dem og stoppe krybskytter. Men så længe der er fattigdom og en utrolig skæv fordeling af ressourcer i verden, så vil der være nogle, som i de her udviklingsland, som er tilbøjelige til at sige ja til at deltage i krybskytteri, fordi der ikke er mange andre muligheder for at få et bedre liv end at tjene penge på den slags.”
For at stoppe krybskytteri er det hele markedskæden, der skal knækkes - fra det lokale sted, hvor dyrene bliver skudt, til den endelige forbruger, som skaber efterspørgslen.
Martin Reinhardt Nielsen, professor, Københavns Universitet
Fakta boks: 3 løsninger, der stopper krybskytteri
Det koster 15 kroner at afvæbne skytterne
En af grundene til, at krybskytter skyder vilde dyr, er for profit. Et studie fra 2014 fra Københavns Universitet viser, at et lavtlønnet job, med en dagløn på bare 15 kroner, er den mest effektive måde at stoppe krybskytter på. Det kan mindske sandsynligheden for ulovlig jagt med over 90 procent i det adspurgte område. Martin Reinhardt Nielsen, der stod bag undersøgelsen, forskede i Kilombero Valley i Tanzania.
Han udspurgte i alt 325 personer, der alle er direkte tilknyttet den forbudte handel. Her stod det klart, at et alternativ indkomstmulighed var vejen frem. Det kunne redde en masse dyr i området, blandt andet pukuen – en antilope, der kun findes ganske få steder i Tanzania og Zambia.
Læger i Kina underskriver aftale
Det kan måske lyde mærkeligt, at en aftale i Kina kan redde dyr i Afrika. Men i Kina er især traditionel medicin en trussel mod vilde dyr i hele verden. World Animal Protection arrangerede i år seminarer, hvor mere en 400 kinesiske læger tilmeldte sig. Her lærte lægerne bla ndt andet om plantebaseret medicin. Det resulterede i, at 313 læger indgik en aftale om, at de fremover ikke ville anbefale medicin med indhold fra vilde dyr.
Spionæg til at stoppe skildpaddetyve
Amerikanske forskere har udviklet et 3D-printet ”robotæg” med en GPS-sender, som de bruger til at undersøge, hvordan æg bliver stjålet fra truede skildpadders reder i Costa Rica.
De falske æg blev placeret i 101 reder fra to sårbare skildpaddearter. Derefter fulgte forskerne tyvenes vej rundt i Costa Rica.
Forskerne kan bruge deres nye viden om ruten både ved at sende oplysninger til politiet og til at planlægge målrettede oplysningskampagner mod de lokale om at stoppe med at købe skildpaddeæg.
Hør mere om historien, når vi ser nærmere på den i samarbejde med Udsyn på Radio Loud.
