25. januar 2026
Flere vil gerne arbejde i fængslerne. Og det er ikke tilfældigt
Efter flere år med mangel på ansatte i de danske fængsler er rekordmange optaget på uddannelsen til fængselsbetjent – løn under uddannelse og pop-up-skoler trækker flere til, mener Danmarks Fængsler.
Flere vil være fængselsbetjente, og der er stor brug for dem. Foto: Danmarks Fængsler
”Det her er vores scenariefaciliteter,” siger Morten Lyhne og åbner en dør indtil et lille rum på syv kvadratmeter. Der er en enkeltmandsseng, en skærm, et par hylder med tørret pasta og et lille skrivebord. Det kunne ligne et lidt kedeligt efterskoleværelse, men det er egentlig en kopi af en fængselscelle.
Morten Lyhne er uddannelseskonsulent hos Danmarks Fængsler og underviser i konflikthåndtering og magtanvendelse, og han er i fuld gang med at vise mig rundt på deres uddannelsescenter i Birkerød. De gamle bygninger rummer nemlig klasselokaler, hvor fremtidens fængselsbetjente bliver uddannet.
Jeg besøger uddannelsescentret for at få et indblik i livet som elev. For da juleferien sluttede satte rekordmange, nemlig 85 nye elever, sig på skolebænken for at blive fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester – sidstnævnte står for værkstederne i de danske fængsler, hvor de indsatte arbejder.
Selvom uddannelsescenterets lokaler engang var en del af åndssvageforsorgen, og altså fungerede som et sted, folk blev spærret inde, er der ikke et fængsel i dag – til gengæld er der blevet indrettet celler, som skal ligne virkelighedens udgave. For så har eleverne et sted at øve sig på at blive betjente så virkelighedsnært som muligt.
Sådan ser den falske fængselscelle, som eleverne bruger til at træne virkelighedens scenarier i, ud. Den er cirka syv kvadratmeter.
Foto: Anna Gudmann Hansen
”Noget af træningen har vi skuespillere til, andet er dem selv,” fortæller Morten Lyhne.
I en af cellerne er alting lavet af gummi, så eleverne kan træne magtanvendelse uden at komme til skade.
”Vi træner dem jo til, at kommunikation er det vigtigste, men hvis det mislykkes, så er det magtanvendelse, vi kan ty til. Det kan vi så træne i et lidt mere beskyttet miljø.”
Lønnen trækker
At flere gerne vil arbejde i fængslerne, er noget nyt – og kærkomment, mener Danmarks Fængsler (som du nok kender under det tidligere navn, Kriminalforsorgen) – for der har nemlig været stor mangel på fængselsbetjente i flere år. Og underbemandingen har blandt andet ført historier om ubevogtede fængselsafdelinger og overfald med sig.
Netop derfor har der fra politisk side været fokus på at gøre jobbet mere attraktivt. Blandt andet har eleverne fået løn under uddannelsen i stedet for SU siden 2022.
”Det har helt klart noget at gøre med, at der er løn under hele uddannelsen,” understreger uddannelseschef i Danmarks Fængsler Gitte Holmen Møller som svar på, hvorfor flere vil være fængselsbetjent i dag.
Derudover fik fængselsbetjentene en lønforhøjelse i 2023, og der er også blevet lavet pop-up-skoler, så man kan uddanne sig rundt omkring i landet, tæt på fængslerne, som jo er de kommende arbejdspladser – og ifølge Gitte Holmen Møller er nærheden også vigtigt for, at flere vælger uddannelsen.
”Gennemsnitsalderen i ansøgerfeltet er omkring 30 år, så det er typisk nogen, der er ved at etablere familie, man er et andet sted i livet, end når man er 21. Man er knap så mobil,” siger hun. ”Så vi har pop-up-skoler, som ligger tæt på der, hvor målgruppen er.”
Fra børnehave til fængsel
Spørger man den kommende fængselsbetjent Emil Nielsen på 24, var det ikke lønnen, der var det store trækplaster.
”Jeg kommer fra SU, og mit liv fungerede efter den økonomi. Men det er da klart, det er dejligt at have flere penge end SU. Det er en bonus, men det er ikke derfor jeg søgte ind,” fortæller han.
Han læste egentlig til pædagog, da han gerne ville arbejde med mennesker, men han havde alligevel følelse af ikke at være på den rigtige hylde. Han var inspireret af sin mor, der blandt andet har arbejdet med misbrugere, så da han hørte om jobbet som fængselsbetjent, var han ikke i tvivl om, at det var det, han skulle – og i starten af januar satte han sig altså på skolebænken i Birkerød.
Tobias Andersen, til venstre, uddanner sig til værkmester, og Emil Nielsen, til højre, uddanner sig til fængselsbetjent.
De er ikke blevet skræmt væk af kollegamangel. Foto: Anna Gudmann Hansen
Kollegamangel skræmmer ikke
Der har længe været mangel på ansatte i de danske fængsler – og det har betydning for de betjente, der er.
”Det betyder jo, at de arbejder meget, og at de arbejder koncentreret om tingene. Man skal organisere tingene lidt anderledes. Det er heldigvis dygtige folk, men de skal løbe noget stærkere,” siger Gitte Holmen Møller.
Og behovet for personale i fængslerne vil stige endnu mere i fremtiden. Regeringen ønsker nemlig, at der skal laves 2.000 nye fængselspladser. Senest lukkede det jyske Sdr. Omme Fængsel op for 200 nye pladser, og flere indsatte kræver mere arbejdskraft.
Det har fået forbundet de ansatte, Fængselsforbundet, til at regne på, hvor stort behovet egentlig kommer til at være. Ifølge dem vil der mangle mellem 800 og 3.100 nye fængselsbetjente i 2036.
”Vi skal selvfølgelig have ansat nogle flere,” siger Gitte Holmen Møller. ”Når de politiske initiativer siger, at vi skal have 2.000 nye fængselspladser, så er det selvfølgelig vigtigt, at vi får så mange som muligt, at de bliver så længe som muligt, og at de er glade for at være her. Konkret skal vi arbejde med optimering af arbejdsgange og fastholdelse, fastholdelse, fastholdelse.”
Til gengæld er manglen på kolleger ikke noget, der skræmmer hverken den kommende fængselsbetjent eller værkmester.
”Det var ikke en overvejelse, om jeg skulle lade være,” siger Emil Nielsen, ”Men nu har vi også haft chancen for at tale med elever længere henne i forløbet, og mange af vores lærere er også fængselsbetjente. De taler jo om problematikken, men de er meget rolige omkring det.”
”Det, at jeg hører, at de har brug for mine kompetencer, gør, at jeg gerne vil hjælpe,” fortæller Tobias Andersen. ”Hvis jeg kan fylde et hul ud, og de kan få glæde af mig, indtil jeg skal på pension, og at jeg kan få glæde af dem, få lov til at udvikle mig, få en hverdag til at blive nemmere for de indsatte og samtidig bidrage til, at mine kolleger ikke skal løbe så stærkt, så gør jeg hellere end gerne det.”
Danmarks Fængslers uddannelsescenter i Birkerød ligger i lokaler, der tidligere tilhørte åndssvageforsorgen. Stedet har altså en grum historie.
Foto: Anna Gudmann Hansen
Et kig bag murene med virtual reality
For at få endnu flere til at vælge jobbet som fængselsbetjent, kører Danmarks Fængsler deres rekrutteringsbus rundt til markeder og andre begivenheder for at give et indblik i livet som ansat bag murene.
”Det er let at se, hvad en politibetjent laver, men hvad laver en fængselsbetjent? Vi kan ikke tage folk i erhvervspraktik, det ville være forkert at tage en 15-årig pige ind i en lukket afdeling i et stort fængsel. Så vi forsøger at komme ud og fortælle om, hvad det egentlig handler om,” fortæller Gitte Holmen Møller.
Her kan man prøve VR-briller og få et virtual reality-kig ind bag murene i de store fængsler, Storstrøm og Vestre Fængsel.
”Ellers har folk jo billeder fra amerikanske serier – og danske serier for den sags skyld – som jo er dramaserier, og det viser måske kun en maggiterning af, hvordan det har været inden for de sidste mange år,” siger uddannelseschefen – og så understreger hun, at antallet af vold og trusler i danske fængsler er faldende.
