Flydende møller kan virkelig høste havets vind

I Atlanterhavet, 20 kilometer ud for Portugals kyst, har der siden juli i år snurret tre vindmøller.

Selvom vindmøllerne er en standardmodel fra danske Vestas, der bruges verden over, er de tre møller noget særligt. De er verdens største flydende vindmøller, der hver især står på en trekantet platform, der vugger i havets overflade, men er fastgjort til bunden med kabler.

Det er ikke en lille tømmerflåde, men et projekt i industriel størrelse. Hver platform vejer 2000 tons, møllerne rager næsten 200 meter op i vejret, og de leverer strøm til 60.000 portugisere.

Sammen med cirka 20 andre demonstrationsmøller, der vugger rundt omkring i Europa, bygger de tre møller bro mod en ny horisont for vedvarende energi, forklarer Henrik Bredmose, der er professor ved DTU Vindenergi og har forsket i flydende vindmøller i mere end 10 år.

”Der er en masse lande, der gerne vil have havvindmøller, men deres havområder er for dybe. De venter på, at flydende vindmøller bliver modne til at blive installeret i kommerciel skala,” siger han.

”Og det er ved at ske nu”.

Enormt potentiale

De sidste 10 år er der blevet sat en masse havvindmøller op, der står forankret på havets bund. De står overfor et regulært boom, siger IEA, det internationale energiagentur, der anslår, at kapaciteten bliver 15-doblet de næste 20 år.

Men der er en stor begrænsning for fastforankrede møller: Havet må ikke være dybere end 50-60 meter.

”Der er vi er enormt heldige omkring Nordsøen, men der er ikke ret mange andre steder globalt, der i samme omfang råder over store lavvandede områder,” siger Henrik Bredmose.

Men med flydende møller er der meget mere af verdenshavene, hvor man kan høste vind.

I Norge kommer en flydende farm med 88 MW kapacitet, næsten fire gange så stort som de portugisiske møller, online i 2022, og der er endnu større projekter på vej ved Wales, De Kanariske Øer og Sicilien. En række selskaber har lige indgået en aftale om 2,3 GW flydende vindmøller ud for Sydkorea – mere end fem gange så meget kapacitet som Danmarks største havvindmøllepark.

IEA anslår, at vindmøller teoretisk kan dække verdens samlede strømforbrug op til 11 gange i 2040, hvis man bruger egnede steder inden for 300 kilometer af kysten og på dybder op til 2000 meter.

Stærke kræfter

Den største udfordring er prisen, for flydende møller er dyre, især hvis de er langt fra kysten. Men de bliver billigere og billigere, efterhånden som flyderne bliver optimeret.

Et dansk firma, Stiesdal Offshore Technologies, arbejder på en billig løsning, der bruger teknologien fra konstruktionen af tårne til den flydende platform under møllen. Den første fuldskalaversion bliver bygget nu og skal stå ud for Norges vestkyst til sommer, hvor den skal testes i vind og bølger.

Henrik Bredmose har et tæt forskningssamarbejde med Stiesdal Offshore Technologies, hvor han beregner, hvordan flyderen og møllen reagerer på de stærke kræfter, de bliver udsat for på havet.

”De skal holde til hårdt vejr, med store vinterstorme og kraftige bølger,” siger han. ”Men vi ved, at det kan lade sig gøre”.