25. januar 2026
For første gang overhaler grøn strøm den sorte i Europa: ”Selv ikke Orbán kan afvise prisen”
EU startede som en kul- og stålunion. Nu presser vindmøller og solceller kullet på pension i hele Europa
Kul fylder mindre i de europæiske stikkontakter, der bliver grønnere og grønnere. Her er det kultransport i Polen, et af de sidste store kullande i Europa. Foto: Kaptured by Kasia on Unsplash
For første gang nogensinde har vindmøller og solceller produceret mere strøm end fossile brændstoffer i EU.
Vindkraft og solstrøm producerede 30 procent af strømmen i hele EU igennem 2025, mens kul, gas, olie og så videre tilsammen nåede 29 procent.
Det betyder, at ”EU har taget et enormt skridt imod et rent strømsystem bakket op af vind og solenergi,” skriver den internationale energitænketank Ember, der har analyseret udviklingen i det europæiske strømsystem, og som står bag tallene.
Og grøn energi voksede ikke bare – kul, det mest klimaskadende brændstof, fortsætter sin deroute og er på vej ud af de europæiske stikkontakter. Kun 9,2 procent af strømmen kom fra kulkraft, hvilket er bundrekord. 19 EU-lande har nu under fem procent kulstrøm, og fire af dem har smidt kullet helt på porten. Og selv i de lande, hvor kul stadig fylder – især Tyskland og Polen, der tilsammen futter tre fjerdedele af det europæiske kul af – bliver der brændt mindre og mindre af.
”Sol og vind bliver i stigende grad rygraden i EU’s strøm,” siger Nicolai Bech Kofoed, der er senioranalytiker i EU-enheden i den danske klimatænketank Concito, om udviklingen. ”Det er især solbaseret strøm i syd og vindbaseret strøm i nord, der er fremtiden. Kullet er på vej på pension i hele Europa”.
Kan ikke afvise prisen
Fremgangen i den grønne strøm er drevet af solceller, mens vindkraften faktisk faldt en anelse på grund af vejrforholdene. Men solenergi voksede rekordmeget på tværs af kontinentet – faktisk var der sol-vækst i alle 27 lande.
”Vi står i en grøn omstilling, hvor prisen og hastigheden er afgørende, så når vi ikke har så mange penge og ikke så meget tid til at skære vores udledninger, så er solceller en god løsning, for de leverer den billigste strøm og er hurtige at sætte op,” siger Nicolai Bech Kofoed.
Det er især prisen, der betyder rigtig meget, og det er den helt store grund til, at vedvarende energi dukker op verden over, selv de steder, der ellers ikke er kendt for deres grønne ambitioner – fra vindmøller, der stormer frem i ærkekonservative Texas, til Ungarns solcelle-førsteplads, selvom Viktor Orbán kalder EU’s klimapolitik for ”giftig”.
”Selv ikke Orbán kan afvise prisen,” siger Nicolai Bech Kofoed.
Samtidig med at grøn strøm bliver billigere og billigere, så bliver kul dyrere.
”Det er ikke en udvikling, der kommer fra himlen, men nogle regler, som vi er blevet enige om i EU,” siger han. ”EU’s kvotehandel putter en pris per ton CO2, der i øjeblikket er på knap 90 euro, og det betyder, at kul bare ikke bliver billigt igen. Selv kullandene skærer ned”.
Selv gamle kullande skruer ned for kulkraftværkerne og sætter solceller op. Her er det en kulmine i det nordlige Ungarn. Landet har førstepladsen for andelen af solenergi i EU, og sol står nu for cirka samme andel af den ungarske strøm, som kul gjorde for 25-30 år siden - knap 30 procent. Samtidig er kullet styrtdykket i landet. Minen på billedet skal efter planen lukke til næste år. Foto: MVM Mátra Energia Zrt.
Pas på afhængigheden
Selvom kullet ryger ud, så futter europæerne stadig fossile brændsler af.
Gasforbruget steg med otte procent mellem 2024 og 2025 og har altså overtaget noget af kullets rolle – og selvom gas som udgangspunkt er mindre klimaskadeligt end kul, er det stadig et fossilt brændstof.
”Det er ikke så farligt, hvis enkelte EU-lande på helt kort sigt skifter kul ud med gas, hvis det strukturelle skift til vedvarende energi fastholdes,” siger Nicolai Bech Kofoed.
Samtidig er det vigtigt at vide, at sidste års stigning i gasforbrug ikke var nok til at opveje, at gas faktisk er faldet i flere år før. Gassen er stadig lavere end tidligere. Men det betyder ikke, at vi bare kan skrue op for gasforbruget.
”Faren er mere, hvis det bliver et langsigtet forbrug. Hvis EU begynder at investere for meget i gasterminaler og -rør, så låser vi os fast til at bruge gas i meget lang tid. For det første passer det ikke til vores klimamål for 2040, og for det andet har vi i Europa ikke gas selv, det er gas, som vi køber. Og lige meget om det er gas fra Rusland, USA, Qatar eller noget fjerde, så kommer vi i en strukturel afhængighed, hvor nogle andre kan bestemme over vores energi,” forklarer Nicolai Bech Kofoed.
Men grøn energi bliver lavet på marken, i energiparken eller i vores hav. Det giver altså højere energiuafhængighed i en geopolitisk stormfuld tid.
Salmisaari-kraftværket i Helsinki lukkede og slukkede sine kedler i foråret 2025. Det var det sidste finske kulkraftværk. Rundt omkring i EU bliver flere og flere kulkraftværker pensionerede, og kullet slog bundrekord i den europæiske strøm i 2025. Foto: Helen
Sæt strøm på
Det er en god klimanyhed, at strømmen bliver grønnere og grønnere i EU, og at kul fylder mindre og mindre. Næste skridt i den grønne omstilling bliver at bruge strømmen til mere.
Strømmen er grønnere end nogensinde, så det går rigtig godt med strømsektoren, mener Nicolai Bech Kofoed. Men det går meget langsommere med den anden bølge i omstillingen, hvor vi skal få andre sektorer, der ikke kører på strøm, over til at køre på den grønnere og grønnere strøm – det, der hedder elektrificering.
Altså: Ud med benzin- og dieselbiler, ind med elbiler. Ud med olie- og gasfyr i kælderen, og ud med olie og gas i industrien, ind med varmepumper i både fabrikker og bygninger.
”Elektrificering er den hurtigste vej til klimahandling,” siger han.
Men det går for langsomt, siger både Europa-Kommissionen og Nicolai Bech Kofoed. Mange europæere købte varmepumper som erstatning for deres gasfyr, da Rusland invaderede Ukraine, og gasprisen steg. Siden fladede prisen ud, og det samme gjorde varmepumpe-væksten. Andelen af elbiler i bilsalget stiger støt og roligt, men er stadig kun på omkring hver fjerde solgte nye bil i EU, og da biler kører på vejene i 15-20 år, vil bilflåden stadig være meget fossil i meget lang tid.
Derfor burde EU hæve ambitionerne og handlingen for at sætte fut i elektrificeringen, altså investere mere i varmepumper, fjernvarmesystemer, hurtigladere og så videre og videre, mener Nicolai Bech Kofoed. Og flere højspændingsledninger og kæmpebatterier og meget andet, vi har brug for til den grønne omstilling.
”Det lyder måske dyrt. Eksempelvis burde EU fordoble sine investeringer i elnettet fra 50 til 100 milliarder euros om året, altså en ekstraregning på 50 milliarder euro,” siger han.
”Men alle de investeringer skal sammenlignes med, at EU bruger mere end 300 milliarder euro hvert år på at importere olie og gas. Det er en regning, vi kan halvere ved at fordoble elektrificeringen. Det vil også gavne helt almindelige danskere, der kan nyde godt af billigere transport og opvarmning”.
Den grønne omstilling er altså også en økonomisk investering.
