For ti år siden var dobbelt så mange hjemløse i Finland – nu bor næsten ingen på gaden

Finland har knækket koden.

Imens hjemløshed stiger i flere europæiske lande, er udviklingen en helt anden i Finland: Her er antallet af hjemløse nemlig faldet og faldet – og faldet.

Faktisk er antallet af personer uden et fast sted at sove hver nat, kun gået ned de seneste 12 år, og generelt er tallet faldet siden midten af 1980’erne, hvor knap 18.000 var hjemløse. Ifølge de nyeste tal fra de finske myndigheder er antallet faldet til 3.429. Bare for ti år siden var det tal mere end dobbelt så stort.

Juha Kahila er ansvarlig for det internationale arbejde i den finske organisation Y-Säätio. Y-Säätio, eller The Y-Foundation, som han kalder det på engelsk, udlejer billige boliger til personer, der er i risiko for at ende på gaden, og arbejder for at bekæmpe hjemløshed både i Finland og internationalt.

En del af Juha Kahilas job er at rejse rundt i verden og fortælle om Finlands indsats. Da Verdens Bedste Nyheder får fat på ham, er hans dag lige begyndt i den amerikanske storby Atlanta. Dagen før har han netop holdt et af sine oplæg dér, og jeg beder ham om at give mig de vigtigste pointer fra gårsdagens oplæg. Hvad er det egentlig, Finland har gjort?

”Først og fremmest er der politisk vilje,” svarer han.

I mange år har der været et politisk mål om at udrydde hjemløshed i 2027 – selvom målet i dag er blevet ændret til, at det er langtidshjemløshed, som skal være udryddet om tre år. Juha Kahila fortsætter:

”Så er der billige boliger, en systematisk ændring til housing first-modellen – altså ikke at lave små projekter, men rent faktisk ændre hele systemet til housing first – og forebyggelse.”

Et sted at bo først og fremmest

Idéen bag housing first – som oversat til dansk er ”bolig først” – er ret enkel: Alle har ret til et hjem. Eller som Juha Kahila siger:

”Boliger bør være en menneskeret.”

Et tag over hovedet bliver set som startpunktet for at hjælpe folk ud af hjemløshed, så man får sit eget, permanente hjem, og samtidig bliver man tilbudt social støtte, der er tilrettelagt ens specifikke situation.

I 2008 lavede Finland mange af landets herberger – især i hovedstaden Helsinki – om til lejlighedskomplekser, hvor hjemløse eller personer, der er udsatte for hjemløshed, kan få en billig lejebolig. Man kan også få tilbudt at bo et sted, hvor naboerne kan være alle mulige forskellige mennesker, men de fleste vælger den første løsning, hvor flere i samme situation bor side om side, fortæller Juha Kahila.

Der er mange uden et hjem, som har problemer med et stof- og alkoholmisbrug, men en del af housing first-princippet i Finland er, at der ikke er en række krav om, at man skal være alkohol- eller stoffri for at få tilbudt en lejlighed. Og det er vigtigt, for uden et sikkert sted at sove er det svært at komme de andre problemer til livs.

Juha Kahila har arbejdet tæt sammen med de tidligere hjemløse, der får nye boliger, så han har hørt fra dem, hvad det betyder at få et permanent sted at bo.

“Udlejerne fortalte mig, at de plejede at være i et slags overlevelsesstadie hele tiden,” siger han. ”Det eneste, de kunne tænke på, var, hvor de finder et sted at sove, hvor de finder mad og bagefter noget at drikke eller stoffer, for desværre er det virkeligheden på gaden.”

Han fortæller, at boligerne til de tidligere hjemløse også kommer med støtte og muligheden for at få en lille smule arbejde – det kan være et par timer om dagen, om ugen eller om måneden.

”Det er det smukke ved housing first. Folk kan stadig tage stoffer i deres hjem, men efter tre, seks måneder med støtte vælger man at tænke på andre aspekter af sit liv,” siger Juha Kahila. ”Folk har muligheder, når de vågner. Udlejerne plejede at sige: ’Juha, før jeg boede her, havde jeg ét valg: At begynde at drikke om morgenen. Men nu har jeg to valg: Jeg kan begynde at drikke eller jeg kan lave lidt arbejde.’ Ofte vælger de at arbejde.”

Den billige løsning på lang sigt

Én ting er, at det er godt for de mennesker, der overnattede på gaden i går, at de i dag kan sove i en sikker seng. Men ifølge Juha Kahila er det, at flere får tag over hovedet, også en økonomisk gevinst for samfundet.

”Samtidig med, at man hjælper nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund, hvilket er det rigtige at gøre, så sparer man rent faktisk penge,” siger han.

Ifølge den tyske avis Der Spiegel har Finland sparet næsten 32 millioner euro hvert år som et resultat af at have skaffet lejligheder til en stor del af Finlands hjemløse.

”Når man ikke har sit eget hjem, har man tendens til at bruge sundhedsvæsenet mere og de rigtig dyre alarmtjenester, man ender oftere i fængsel, der er også hele retsvæsenet, og så videre. En midlertidig seng på et herberg er også rigtig dyr,” siger Juha Kahila.

Danmark bekæmper også hjemløshed

Imens hjemløsheden er faldet i Finland, er den steget markant i andre europæiske lande. Der er næsten 900.000 mennesker i Europa, der mangler et sted at bo, og det tal er dobbelt så højt som i 2009. Det er kun Finland og så Danmark, der gør fremskridt på hjemløsefronten.

De nyeste tal om hjemløshed i Danmark, der kommer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er fra 2022. De viser, der er 5.789 uden et hjem i Danmark. Frem til 2017 steg antallet af hjemløse, men målingen fra 2019 og især 2022 viser, at tallet er faldet.

Danmark er netop et af de lande, der har fået inspiration fra Finland, og siden 2009 har man også arbejdet med housing first-tilgangen herhjemme. Det fortæller Ilja Sabaj-Kjær, der er programchef i Hjem til Alle alliancen, som arbejder for at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark.

”I 2022 kunne vi for første gang se et signifikant fald i antallet af mennesker i hjemløshed. Det, tænker vi, mestendels skal tilskrives, at der er nogle kommuner, som bærer en stor del af det her fald, det er blandt andet Esbjerg, Aarhus og Frederiksberg – og det er de kommuner, der arbejder målrettet med housing first,” siger Ilja Sabaj-Kjær.

Men selvom det længe har været en del af strategien at tilbyde boliger og støtte til hjemløse i Danmark, viste en undersøgelse i 2021, at kun otte procent – mindre end én ud af ti – hjemløse rent faktisk fik tilbudt den mulighed.

Til gengæld blev der lavet en hjemløsereform, som trådte i kraft i efteråret. En del af reformen er – lidt enkelt forklaret – at kommunerne bliver skåret i tilskud for at have hjemløse boende på herberger, men i stedet får betalt en del af regningen for at få de hjemløse, der plejede at sove på herberg, flyttet over i permanente boliger.

”Så man giver både pisk, fordi der bliver fjernet refusion til lange herbergsophold, og så giver man gulerod, fordi man indfører refusion til Housing Firs-støtte. Det, tror vi, vil betyde, at flere vil få tilbudt en Housing first-baseret støtte, altså en bolig med en intensiv social bostøtte, hvilket har vist sig effektfuldt både i Danmark og internationalt,” siger Ilja Sabaj-Kjær.

”Det er selvfølgelig ikke et trylleslag – der vil være problemer med at finde nok betalbare boliger, tilpasse støttesystemet og så videre. Det kommer nok til at tage tid at implementere den ambitiøse omlægning, derfor vil der også gå noget tid, før vi ser de positive effekter af hjemløsereformen,” tilføjer han.

Lær af Finland

Der mangler altså initiativer til at komme problemerne til livs i resten af Europa, og det er dét, Juha Kahila rejser rundt i verden og giver inspiration til.

”Jeg plejer at sige, at man ikke skal kopiere Finlands model, men lære af nogle af vores gode tilgange, og hvorfor det er vigtigt at ændre narrativer fra at håndtere hjemløshed til at gøre en ende på hjemløshed,” siger Juha Kahila.

”Man kan ikke kopiere Finlands velfærdsmodel, og boligmarkedet er forskelligt i alle lande, men du kan tage de bedste dele af vores model og få det til at virke.”

Han peger på, at en af de dele, de fleste lande kan tage til sig, er at bygge billige boliger, som er til at betale. Og så understreger han:

”Den finske succes skete ikke fra den ene dag til den anden. Det har stået på siden 1985, så det tager tid. Men man bliver nødt til at starte et sted.”