For tre årtier siden havde Finland verdens andenhøjeste selvmordsrate. I dag har de halveret den.

Hvis i dag havde været en hvilken som helst dag i Finland i 1990, havde fire finner taget deres eget liv. Mindst tre af dem havde været mænd.

1990 var det mørkeste år i Finlands historie med hensyn til selvmord. Landet, der i dag er kendt som verdens lykkeligste, havde over 30 selvmord per 100.000 indbyggere, hvilket var den andenhøjeste selvmordsrate i verden.

Verden over er andelen af selvmord i gennemsnit faldet. I 1990 var selvmordsraten på verdensplan tæt på 14 selvmord per 100.000 indbyggere, og godt tre årtier senere var det faldet til omkring ti.

Men finnerne har gjort det ekstraordinært godt. Siden 1990 har Finland mere end halveret sin selvmordsrate, der i dag er på cirka 13 selvmord per 100.000 indbyggere.

Åbne samtaler og et hug i drukken

Halveringen af den finske selvmordsrate er et kæmpe fremskridt. Men hvordan bar finnerne sig egentlig ad med det?

Fordi hvert selvmord er unikt, findes der ikke ét quickfix, når det kommer til selvmordsforebyggelse. Der er dog flere faktorer, som kan have spillet en rolle i forhold til faldet i den finske selvmordsrate. Det skriver en finsk og to hollandske forskere i mental sundhed i en artikel fra onlinemediet The Conversation.

Forskerne lægger blandt andet vægt på, at den finske regering gennemførte et landsdækkende forskningsprojekt i 1993, der indsamlede data for alle selvmord fra en etårig periode. Det gav større viden om kommunernes individuelle selvmordsrater, og hvilke risici der kan medføre selvmord.

Og så fremhæver forskerne også begrænsningen af adgangen til skydevåben og giftstoffer, fremkomsten af antidepressiv medicin med færre bivirkninger i 1990’erne, og at mediernes i højere grad har lært at neutralisere sproget, når de dækker selvmord.

Men det er ikke det eneste. I en artikel fra The Guardian fremhæver Harri Sihvola fra selvmordsforebyggelsescentret Mieli i Helsinki, to andre mulige årsager til faldet – en ændring i både samtale- og drukkulturen

”Vores selvmordsrate er faldet i takt med, at vores drikkeri er faldet. Så det hænger stærkt sammen. Og især de unge drikker ikke så meget mere og har derfor ikke så mange selvmord,” forklarer han i artiklen.

Også samtalen om selvmord er blevet mere åben, siger Sihvola. For få årtier siden kunne finnerne næsten ikke sige ordet ’selvmord’. Krisecenteret Mieli måtte for eksempel skifte navn fra Center for Selvmordsforebyggelse til Center for Kriseforebyggelse, fordi folk protesterede mod, at ordet skulle stå i telefonbogen.

Selvom flere ældre finner, ifølge Harri Sihvola, stadig har svært ved at få tungen på gled, når det kommer til selvmord, er de unge blevet mere komfortable ved at tale om deres mentale helbred.

“Unge taler mere åbent om ting end nogensinde før,” siger Harri Sihvola til The Guardian.

Der er altså blevet skruet på mange knapper, som kan have haft en indvirkning på faldet i selvmordsraten. Men trods en halvering stopper Finland ikke kampen mod selvmord.

Mere håbefuld end nogensinde

For fire år siden gik Finland i gang med en ny strategi for mental sundhed, der kører indtil 2030. Strategien inkluderer også et selvmordsforbyggende program, som har ekstra fokus på at gøre journalisterne endnu bedre til at dække selvmord og forbedre krisetjenesterne ved for eksempel at oprette en 24-timers online chatsupport.

Derudover er Finland også i gang med en landsdækkende undersøgelse om selvmord blandt unge. På trods af det generelle fald i selvmordsraten, er der nemlig sket en stigning hos en bestemt gruppe.

Flere og flere finske piger mellem 14 og 25 år forsøger at begå selvmord, og antallet af selvmord blandt børn under 14 år er steget fra næsten ingen til op mod seks personer om året. Der er ikke solide beviser for det, siger Sihvola, men han regner med, at det hænger sammen med den onlinemobning, der foregår på de sociale medier.

Ifølge Sihvola er unge mennesker, som sagt, bedre end nogensinde til tale om, hvordan de har det. Men for at opnå yderligere fremskridt inden for selvmordsforebyggelse, mener Sihvola, at alle personer på tværs af samfundet – fra sundhedspersonale til skolebørn – skal føle sig trygge nok til at spørge andre direkte, om de har selvmordstanker – og lige så vigtigt, at de rent faktisk lytter.

Sihvola mener uden tvivl, at det finske samfund generelt er blevet bedre og bedre til at tale om selvmord, og han har aldrig været mere håbefuld.

”Vi bliver hele tiden bedre. Vi forhindrer flere selvmord end nogensinde før i Finland.”