Fornyet saft og kraft til FN

Bare navnet signalerer noget usædvanligt stort og meget højtideligt: Fremtidspagten.

Man kan næsten blive hensat til en af de helt store hollywoodfilm, hvor vores helt skal så grueligt meget igennem, inden hun når frem til pagten for fremtiden. Og hvis FN er vores helt, så passer billedet på flere områder ganske godt – for FN og verdenssamfundet står midt i en række kæmpe udfordringer med både klimaforandringer, biodiversitetskrise og det faktum, at der stadig i 2024 – trods en kolossal positiv udvikling de seneste 30 år – er alt for mange, der sulter og lever i fattigdom. For ikke at snakke om de ulykkelige humanitære konsekvenser fra de krige, der de seneste år er blusset op i Ukraine, Mellemøsten og Afrika.

Lige midt i den globale krisestemning oplevede verden så et ægte mirakel sidste søndag, hvor FN’s pagt for fremtiden teknisk set blev vedtaget med konsensus blandt alle verdens 193 lande. Men det skete ikke uden drama – endda helt frem til de afgørende minutter inden Camerouns formand for generalforsamlingen kunne sige de forløsende ord: ”It is so decided”.

Og nu har vi så fremtidspagten: Et 66 siders langt dokument, som mest af alt er en kæmpe sejr for det internationale samarbejde og hele grundlaget for De forenede Nationer med FN-pagt, menneskerettigheder, Verdensmål og Paris-aftale. Alle disse helt afgørende dokumenter – og forgængere for fremtidspagten blev nemlig grundigt genbekræftet.

Massiv opbakning til Verdensmål og menneskerettigheder

I formelt diplomatsprog anerkender FN’s 193 medlemslande med pagten og to annekser menneskerettighederne 101 gange. Verdensmålene og Agenda 2030 bliver der henvist til 118 gange og Paris-aftalen ti gange. Noget der måske set fra fredelige Danmark, hvor en aftale normalt er en aftale, ser overflødigt ud? Men i en tid, hvor det er overordentligt svært at være FN, så er det nærmest mirakuløst, at verdenssamfundet nåede frem til en så ambitiøs sluttekst på bare syv måneder.

Afdøde sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu yndede at sige, at mirakler kræver en masse hårdt arbejde for at de kan opstå. Og det var hårdt arbejde for FN-diplomaterne i de stribevis af forhandlinger, der gik forud. Fra FN i februar 2024 åbnede forhandlingerne om fremtidspagten til at slutteksten kunne vedtages som første punkt på dagsordenen på det netop afholdte FN-topmøde: Summit of The Future.

Til forskel fra da Verdensmålene blev skabt og forhandlet fra 2012 til 2015 blev hverken erhvervsliv eller civilsamfund denne gang lukket ind til forhandlingerne. Derfor var der heller ikke udelukkende ros og anerkendelse fra de folkelige organisationer, der var samlet i New York til Summit of The Future. Flere var utilfredse med det lukkede forhandlingsforløb og andre skuffede over, at slutteksten efter deres mening ikke blev ambitiøs nok. Og det er korrekt, at fremtidspagten blev udvandet undervejs fra chefforhandlerne fra Tyskland og Namibia kom med deres første udkast og til den femte udgave, der endte med at blive vedtaget. Men alligevel mærkede man i New York en kæmpe lettelse fra både civilsamfundsrepræsentanter, diplomater og politikere over at det på så svært et tidspunkt var muligt at samles om en ny global vision.

For unge og kommende generationer

Udover at genbekræfte FN’s vigtigste byggestene med menneskerettigheder, fred og sikkerhed og bæredygtig udvikling, så slår pagten også nogle nye spændende områder an. Under overskriften Beyond GDP sætter pagten gang i et udviklingsarbejde for at finde en ny model til at beregne et bæredygtigt bruttonationalprodukt, så det mere reelt reflekterer fremskridt for mennesker og også husker at trække fra, når de tjente penge er på bekostning af ødelagt natur, klima eller biodiversitet.

Pagten rummer i alt 56 handlinger, der også omfatter global nedrustning, plastikforurening, kunstig intelligens og forslag til reform af FN’s Sikkerhedsråd og de internationale økonomiske institutioner som Verdensbanken, IMF og IDA.

Et vigtigt annex handler om de kommende generationer og vigtigheden af at unge inddrages endnu  mere i verdens udvikling end nu.

Benspænd på målstregen

Få minutter inden fremtidspagten blev vedtaget forsøgte Rusland sig med et overrumplende procedure-spørgsmål, hvor de foreslog at FN skulle vente et år med at vedtage pagten. De følte sig kørt over af det de beskyldte som Vestens soloprojekt. Men det udløste øjeblikkelige protester fra flere afrikanske lande, der ikke ønskede at få skudt i skoene, at de blot var nikkedukker for vestlige interesser. De mente ikke der var grund til flere proceduremæssige drøftelser og foreslog generalforsamlingens formand at han skulle sætte Ruslands ændringsforslag til afstemning. Og det resulterede i en diplomatisk lussing af de helt store.

Kun Belarus, Nordkorea, Iran, Nicaragua, Sudan, Syrien og Venezuela kom Rusland til undsætning. Resten af verden stod fast og blev på den måde rystet endnu mere sammen i ønsket om mere samarbejde, mere FN, mere bæredygtighed og en mere progressiv og regelbaseret verden.

Fremtidspagten signalerer sammenhold og viljestyrke. Den største trussel er derfor nu, om der følger tilstrækkelig med penge og politisk opbakning med fra FN’s medlemslande. Uden det vil pagten ikke komme op at flyve.