08. september 2024
Fremtiden er flydende: Verden over bygger de huse på havet
De stigende verdenshave æder landenes kyster, og det tvinger verden til at tænke nyt. Fra Holland til Maldiverne og Sydkorea vokser huse og byer frem på havets overflade som et bud på en fremtidig boligform.
Foto: Isabel Nabuurs
Kunne du forestille dig at bo i et hus, der flyder på havet? Det lyder måske som noget, der er hevet ud af en vaskeægte sci-fi-film. Men faktisk kommer flere tusinde mennesker snart til at bo på toppen af vandets overflade. Altså ikke midt ude på det åbne hav, men i et nabolag der enten er koblet op til byens kyst, eller som ligger en lille sejltur væk fra havnen.
For på grund af klimaforandringer stiger havene verden over.
Ifølge FN’s Verdens Meteorologiske Organisation nåede det gennemsnitlige globale havniveau en ny rekord i 2023. Og de stigende have er farligt for ekstremt mange mennesker. Omkring 900 millioner mennesker verden over – altså cirka hver tiende person – bor nemlig tæt ved havet, og ni ud af ti storbyer ligger i nærheden af kysterne og kan derfor være i fare for at blive slugt af vandet, der så kan tvinge folk til at flytte fra hus og hjem.
Og selvom vi overholder Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, vil vi stadigvæk se en betydelig stigning i vandstandene, vurderer FN.
Men det forsøger flere arkitekter og ingeniører verden over nu at gøre noget ved. De bygger nemlig huse, små nabolag og hele byer på vandet. En form for arkitektur, der bliver kaldt for flydende byudvikling.
”Flydende byudvikling kan være en løsning, hvor man kan flytte nogle mennesker ud på flydende byer og nabolag, så de er mindre udsatte overfor eksempelvis stormfloder og oversvømmelser,” forklarer antropolog Lasse Bech, der forsker i flydende byudvikling ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Og det er en tendens, der spreder sig på verdensplan, fortæller han.
”Nogle byudviklere mener, at flydende byudvikling er vigtigt, fordi det kan være med til at løse udfordringer som havstigning, urbanisering og mangel på land. Det kan potentielt være med til at lindre nogle af de konsekvenser, som klimaforandringer medfører,” vurderer Lasse Bech.
Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke skal gøre en indsats for at bremse klimakrisen, pointerer han.
Flydende byudvikling er altså ikke en løsning på selve klimakrisen, men det kan være en måde, vi kan tilpasse os de havstigninger, som vi allerede ser nu, og de havstigninger som vi vil se i fremtiden.
●De stigende vandstande er ikke kommet ikke ud af det blå. Det er et resultat af stigende havtemperaturer og smeltede gletsjere og iskapper, som alt sammen er en direkte konsekvens af klimaforandringerne.
●Havene er steget med cirka 20-23 centimeter siden 1880.
Hvad er flydende byudvikling?
Flydende byudvikling er for eksempel huse, skoler eller kontorer bygget på vand og ikke jord. Kort sagt er det en flydende platform, der ofte er lavet af byggematerialer som aluminium og beton, og som er forankret på vandet med et avanceret anker – og ovenpå platformen sætter man blandt andet huse. Det er altså ikke byudvikling som Aarhus Ø eller Lynetteholmen i København, da det er bygget på kunstigt land – en proces man kalder for landvinding.
Flydende byer eller nabolag kan bygges på både søer, kanaler, havne- og kystområder. Men der er også nogle, der undersøger, om det kan bygges på det åbne hav.
Byer bygget på havet
Forestillingen om at bo på vandet er ikke en ny opfindelse, men en tradition der kan spores helt tilbage til omkring år 700 under Tang-dynastiet i Kina. I Vietnam, Cambodja, Benin og Nigeria er huse og små landsbyer bygget på pæle også meget udbredt – og i Amsterdam, Jakarta, Mexico City og Seattle har husbåde længe været en del af bybilledet.
Man anslår, at mellem 85.000 og 250.000 mennesker bor i den flydende landsby Makoko, der ligger i Lagos i Nigeria. Foto: Peeterv on iStock.
Med mere end en tredjedel af sit landareal under havoverfladen har Holland især eksperimenteret med bygninger flydende på vandet. Der findes både flydende kontorer, pavilloner samt et flydende mejeri, og en lille færgetur fra Amsterdam ligger Schoonschip, som er et flydende nabolag med 30 træhuse, der flyder på havets overflade. Her bor der 144 mennesker.
Og Holland ser ud til at få endnu flere flydende nabolag.
Marshall Blecher, som er arkitekt og medejer af arkitektvirksomheden MAST i København, der blandt andet beskæftiger sig med flydende byudvikling, fortæller, at der de seneste fem år har været massiv interesse for flydende bygninger – og interessen kommer både fra Danmark og udlandet, herunder Holland.
MAST har i samarbejde med kommunen i Rotterdam nemlig 100 billige lejligheder i støbeskeen, som skal flyde på store platforme i et havnebassin i centrum af byen.
”Der er massiv efterspørgsel på boliger i Holland, og det er svært, fordi en stor del af Holland ligger i oversvømmelsesrisiko, så der er virkelig mangel på plads til at bygge på land, men Rotterdam er en gammel havneby, som har mange uudnyttede havnearealer, der kan bruges til at skabe boliger,” siger Marshall Blecher.
Men bygningerne flyder ikke kun på den hollandske vandoverflade.
Det lavtliggende land Maldiverne, som er særligt udsat overfor havstigning, har skruet op for skalaen. Den maldiviske regering er i samarbejde med et hollandsk arkitektfirma i gang med at bygge en flydende by i en lagune, som ligger en ti minutters bådtur væk fra landets hovedstad, Malé.
Byen skal blive et nyt hjem for op mod 20.000 mennesker, og den vil både rumme butikker, skoler og restauranter.
Maldiverne er ikke det eneste land, der bygger hele byer på havets overflade. Den sydkoreanske havneby Busan skal, ifølge planen, udvides med en flydende bydel, der strækker sig over omkring seks hektarer – svarende til næsten ni fodboldbaner – og skal huse 12.000 mennesker.
Der er altså fart på den flydende byudvikling flere steder i verden.
Cirka 85 procent
●Målet er, at de flydende byer på Maldiverne og i Busan skal stå helt færdig i henholdsvis 2027 og 2028.
Mere bæredygtigt end Lynetteholmen
Men hvad hvis der nu kommer en storm, er det så overhovedet sikkert at bo på vandet? Og smadrer det ikke bare økosystemerne i havet?
Det er nogle af de kritiske røster, som arkitekterne og ingeniørerne bag flydende byudvikling møder.
Ifølge Lasse Bech er det svært svare på, hvilke konsekvenser flydende byudvikling har for havets biodiversitet. Det er ikke blevet undersøgt på stor nok skala endnu, siger han.
”Men målet for mange af udviklerne er, at det ikke skal ødelægge økosystemerne i havet,” forklarer han og fortsætter:
”Flere studier viser, at flydende byudvikling er bedre for økosystemet end landvinding, der mange steder er vores go-to-tilgang, når byer skal udvides for at rumme flere mennesker, som vi for eksempel ser med Singapore, Lynetteholmen og Aarhus Ø.”
Ved landvinding bruger man kæmpe mængder af sten og cement, hvorefter man fylder det med ler og jord, indtil det når en højde, som man kan bygge på. Man skaber altså en kunstig ø i havet, hvor det er muligt at bygge huse.
Marshall Blecher mener også, at flydende byudvikling er meget mere bæredygtigt end landvinding.
”Vi kan levere masser af ekstra boliger uden at ødelægge havmiljøer, og vi tror, at det i nogle tilfælde er muligt at forbedre havmiljøet,” forklarer han.
Et studie fra 2022 viser, at flydende bygninger kan påvirke vindmønstre, lys, strømme og vandkvalitet. Til gengæld viser studiet også, at flydende bygninger tiltrækker fugle, som bygger rede, og at det giver levesteder og føde til havlivet.
Marshall Blecher peger for eksempel på, hvordan man kan integrere ‘biohuts’, et slags kunstigt rev, på de flydende platforme, der så vil fungere som hjem, spisekammer og gemmested for mindre fisk og fiskeyngel.
Bare kom an, storm!
Bevæger vi os oven vande og tænker på det ekstreme vejr, der af og til rammer verdens kystbyer, så er det ifølge Lasse Bech og Marshall Blecher tænkt ind i designet for de flydende bygninger. De er nemlig bygget, så de kan modstå ekstremt vejr. For bygningerne stiger, når havene stiger, siger Lasse Bech.
”Lidt ligesom Eiffeltårnet står og vipper i vinden, så vil de flydende bygninger også følge med op og give sig, og det gør, at de ikke tager skade af hverken stærk vind eller voldsomme bølger,” forklarer Lasse Bech og tilføjer:
”Selvom flydende platforme er designet til at kunne modstå en slem orkan, så er det nok ikke så fedt at være på en i ekstremt vejr. Men i det tilfælde kan man flytte platformen til et mere beskyttet område.”
Marshall Blecher understreger også, at de flydende bygninger er designet til at kunne stå imod stærke vinde og store bølger.
”Hvis du er i en flydende bygning, og det blæser meget, så vil du godt kunne mærke at bygningen bevæger sig en smule, men det er ikke farligt. De fleste projekter bliver også bygget i beskyttede havne, søer eller floder, hvor der ikke er stor bølgepåvirkning,” siger han.
Ifølge Lasse Bech kommer mange flere verden over til at vågne op til bølgernes skvulp i fremtiden.
”Det er ikke hele menneskeheden, der skal flyttes ud på havet. Men jeg tror, at vi kommer til at se flere tusinder leve på vandet allerede i dette årti,” siger han.
