Fugle finder forbudte fiskerbåde

Det er sjældent, at man ser en fiskerbåd uden havfugle ved dens side. De bevingede væsner kredser sultne og skrigende om den vippende båd. Det har nogle forskere fra Fransk Nationalcenter for Videnskabelig Forskning (CNRS) udnyttet i et nyt projekt, hvor de får hjælp fra de højere luftlag.

Det er albatrosser, fugle med et enormt vingefang, der skal bidrage med at overvåge et kæmpe havområde i det sydlige Indiske Ocean. Nærmere bestemt arten vandrealbatrossen. De rejser nemlig flere tusinde kilometer og i flere dage for at finde mad. Albatrosserne overvåger derfor store havområder, og de slår straks ned, hvis de ser en fiskerbåd. På den måde kan de være en kæmpe hjælp til at finde illegale fiskerbåde, så myndighederne kan sætte en stopper for havets tyveknægte.

Illegale fiskerbåde er en stor fare mod havmiljøet, men også dyrt for verdens pengepung. De bruger ofte fiskemetoder som langlinefiskeri, der er en trussel mod delfiner, havfugle, skildpadder og andre havdyr, som sidder fast i linen. Desuden stjæler de fisk og skaldyr for cirka 23,5 milliarder dollars om året. Det er den sjettestørste kriminalitet i verden, og globalt set er det cirka hver femte fangede fisk, der er blevet fisket illegalt.

De ulovlige både kan dog være svære at finde for myndighederne, fordi de illegale fiskere har slået deres automatiske identifikationssystem (AIS) fra. At finde en båd i et kæmpe hav er som at finde en nål i en høstak.

Albatrosserne er dog ligeglade med, om fiskerbådene har meldt deres tilstedeværelse til myndighederne eller ej, bare der er fisk. De kan opdage fiskerbåde på 30 kilometers afstand.

Albatrosser skal patruljere havet

Europæisk Forskningsråd (ERC) har fondet projektet, og de forklarer, hvordan forskningen fungerer i praksis. Forskerne har besøgt områder, hvor albatrosserne yngler og samles og har påsat en ti centimeter lang elektronisk enhed, der blandt andet fungerer som en dataopsamler og en slags GPS, på 169 vandrealbatrosser. Den opsamler data, når fuglene flyver over bølgerne for at finde mad og nysgerrigt nærmer sig fiskerbådene.

Enheden scanner havet og kan identificere fiskerbåde samt transmittere deres placering tilbage til forskerne i realtid via satellit. For selvom AIS’en hos de illegale fiskerbåde er slået fra, bruger fiskerne næsten altid en form for radarsignal til at navigere. Det er det signal, som enheden registrerer.

I løbet af en forsøgsperiode på seks måneder sidste år fandt forskerne 353 både med den nye overvågningsmetode. Kun 253 af dem havde registreret deres identitet, placering og fart til relevante myndigheder. Hele 100 både, eller 37 procent, konkluderes derfor at være et mix af illegale og ikke-rapporterede både.

Svært for fiskerne at skyde fuglene

Flere lande og øer som Sydafrika og Hawaii vil benytte sig af forskningen og få hjælp fra fugle i nærmeste fremtid.

Der er dog visse bekymringer for, om de illegale fiskere vil begynde at jage de allerede hårdt pressede vandrealbatrosser, hvis fiskerne anser dem som en trussel og ikke ønsker at blive opdaget af myndighederne. Men den bekymring deler Samantha Patrick, der er havbiolog på Liverpool Universitet, ikke.

”Der kan flyve hundredvis af fugle om en fiskerbåd på samme tid. De fugle, der bærer den elektroniske enhed, adskiller sig ikke synligt fra de andre fugle på nogen måde. Så det bliver næsten umuligt for fiskerne at udpege en bestemt fugl som målskive,” siger hun til magasinet Scientific American.

Den største trussel for albatrosserne er, ifølge hende, at de sidder fast i de illegale fiskeres net og dør. Det ville ske mindre, hvis man kunne lokalisere de ulovlige både og alarmere myndighederne, hvilket man kan med den nye forskning.

Forskerne bag albatrosforsøget ønsker også at bruge flere arter af havdyr som sladrehanke. De arbejder lige nu med havskildpadder.