26. november 2023
Gratis skolebøger og en sms med ”Vi savner dig” får Punjabs piger i skole
Den pakistanske kæmpeprovins Punjab har knækket koden til at få markant flere børn i skole. Og det er vigtigt i et land, hvor absurd mange børn slet ikke får undervisning.
I Pakistan kommer millioner af flere børn, især piger, nu skole. Samtidig har landet en enorm udfordring med at sikre uddannelse for alle. Foto: European Union, Mallika Panorat CCBY
Da skolerne åbnede efter coronaepidemien i Punjab, fik mor og far en sms om, at lille Naseem eller Noor kunne komme tilbage på skolebænken. De kan også få kontante tilskud til privatskole og skolebusser – og skolebøgerne er blevet gratis. Det er nogle af de greb, som Punjab, den folkerigeste af Pakistans fire provinser, har brugt til at få mange millioner børn i skole. Især pigerne er strømmet til skolebænken.
På en forbindelse fra hovedstaden Islamabad fremhæver Izza Farrakh, der er seniorspecialist ved Verdensbankens uddannelsesarbejde i Pakistan, provinsen som et eksempel på både de store udfordringer og den fremgang, der sker i landet: Næsten syv millioner børn mellem seks og 15 år går ikke i skole i Punjab. Men samtidig er der gennem de sidste par årtier kommet hele 13 millioner flere børn i skole.
”Gennem de sidste 20 år er andelen af drenge i skole steget med 15 procentpoint, men for piger er det 24 procentpoint,” siger Izza Farrakh, der understreger, at Punjab er den provins, der har gjort størst fremskridt.
”Men det er en trend, der sker på tværs af Pakistan,” siger hun.
Kæmpe udfordring
Pakistan har en stor udfordring med at sikre uddannelse til alle børn. De bruger færre penge på uddannelse end andre lande i regionen, og det betyder, at flere end 20 millioner børn i skolealderen ikke kommer i skole. Næsten fire ud af fem pakistanske børn kan ikke læse godt nok for deres alder.
Det er et kæmpe svigt af de mange millioner børn, der ikke får adgang til de muligheder for et bedre liv, som uddannelse giver – for skolegang har stor betydning for alt fra deres fremtidige økonomi, sundhed og muligheder for at deltage i samfundsbeslutninger.
Men der er også fremgang i det sydasiatiske land. Millioner af flere børn er kommet i skole, og kønsuligheden falder.
I 1990 var der blot fem piger for hver ti drenge, der sad på skolebænken i grundskolen i landet – men i 2019 var der ni piger for hver ti drenge. Og udviklingen er gået endnu hurtigere i de større klasser og på videregående uddannelser.
●Jo flere piger på skolebænken, jo bedre går udviklingen i et land - uddannelse for piger og kvinder øger deres indtjening, de får færre børn, har mindre risiko for at blive barnebrude, har mindre risiko for sygdomme som hiv/aids, deres børn har mindre risiko for dø - og så videre og videre. Nogle eksperter kalder uddannelse for piger den bedste investering, et land kan lave.
Illustration: Eva Søe Olsen
Reformer og tilskud
I Punjab er der flere årsager til den store udvikling.
Izza Farrakh fremhæver fast politisk fokus, investeringer i både bøger og nye skoler, og bedre læreruddannelse i Punjab.
”I starten af 00’erne startede provinsregeringen med at reformere uddannelsessystemet i Punjab, og det transformerede den måde, som skolegang bliver leveret på,” forklarer Izza Farrakh.
Selve skolegangen er gratis i Pakistan, men med reformerne i Punjab blev skolebøger også gratis. Det betød, at det blev nemmere for fattige forældre at sende deres børn i skole. Læreruddannelserne blev ændret, så de blev mindre centraliserede, og nye lærere får nu mere praktisk erfaring og videreuddannelse ude i klasselokalerne. Andre steder i landet har man også ændret læreruddannelserne efter Punjabs eksempel.
Samtidig, forklarer hun, oprettede Punjab en myndighed, der giver økonomisk støtte til elever, der kan komme på billige privatskoler i de områder, hvor der ikke er en offentlig skole tæt på. Forældrene får en ”rabatkupon” fra staten, som de kan indløse i privatskoler efter eget valg. Samtidig blev der givet tilskud til at etablere skoler i de områder, hvor der simpelthen manglede skoler.
”Tilskud til de billige privatskoler har givet store resultater, og det har sikret skolegang til 2,5 millioner børn i Punjab,” forklarer Izza Farrakh.
Faktaboks: Hvordan måler man skolegang i et kæmpe, fattigt land?
Pakistan er et stort land med en kæmpe befolkning. Der er næsten en kvart milliard pakistanere, herunder flere end 60 millioner børn i folkeskolealderen. Samtidig er landet fattigt, og der er store forskelle på, hvordan livet ser ud i forskellige regioner. Derfor er det også vigtigt at samle informationer og data ind om både skoler og elever, når der skal laves uddannelsespolitik, forklarer Izza Farrakh.
Det begyndte man på i Punjab i forbindelse med reformen af uddannelsessektoren for to årtier siden.
”Til at starte med brugte monitoreringsenhederne papir og blyanter, og man satte pensionerede politi- og militærfolk til at køre fra skole til skole på motorcykler og notere simple ting ned: Mødte læreren overhovedet op, er der toiletter og rent vand, er der strøm,” fortæller hun.
Siden blev dataindsamlingen udvidet, og andre regioner fulgte Punjabs eksempel. Nu om dage bruger monitoreringsfolkene smartphones, så de også kan dokumentere med GPS, at de rent faktisk har besøgt de korrekte skoler, og skolerne bliver besøgt fast hver måned.
Fattigdom tynger
På trods af den store fremgang både i Punjab og resten af landet, er der enorme udfordringer med undervisningen i landet. Først og fremmest fattigdom, der har enorm betydning for, om børn kommer i skole, og hvor meget de lærer.
”Vi kan se fra data, at skolegang hænger direkte sammen med fattigdom. Eksempelvis har underudviklede, landlige områder en større andel af børn, der dropper ud af skolen og lavere læringsniveauer,” forklarer Izza Farrakh.
Det skyldes både, at fattige børn i højere grad ikke får nok god mad, hvilket påvirker deres læringsevne, og at der er for få skoler i de fattige områder. Det betyder, at der er alt for mange børn i klasserne til en enkelt lærer, og det går udover undervisningskvaliteten, især fordi der er børn i forskellige klassetrin samlet i samme klasse.
“Så kan børnene ikke få den opmærksomhed, de skal, eller lærerne har ikke de værktøjer og metoder, de har brug for til at undervise forskellige klassetrin på én gang,” forklarer Izza Farrakh.
Dårlige veje og manglende toiletter
Samtidig betyder manglen på skoler, at der kan være meget lange afstande med meget dårlige veje, måske i bjergrige områder, så noget så simpelt som transport bliver et problem. Men nu er provinserne Punjab og Khyber Pakhtunkhwa begyndt at give et tilskud til børns skoletransport, forklarer Izza Farrakh.
Der er andre helt simple udfordringer i mange skoler, siger hun. Eksempelvis mangler mange skoler ordentlige toiletter. Det afholder mange piger for at komme i skole, når de har menstruation, fordi de ikke har et sted med privatliv til at skifte bind og tamponer. Det betyder, at de kan misse en stor del af deres undervisning.
●En måde man kan undersøge, om børn får nok god mad, er, at undersøge, om de lider af væksthæmning - at de ikke er høje nok for deres alder. Det er nemlig et udtryk for, at kroppen mangler de byggeklodser, den har brug for, som fx proteiner og mineraler. I gennemsnit lider 22 procent af verdens børn under 5 år af væksthæmning. I Pakistan er der omkring 40 procent.
Faktaboks: Da Pakistan skyllede væk
For at gøre situationen værre endnu blev Pakistan sidste år ramt af enorme oversvømmelser efter voldsom monsunregn. En tredjedel af landet blev lagt under vand, 33 millioner mennesker blev påvirket, og næsten 27.000 skoler blev skadet eller ødelagt. Samtidig blev tusindvis af skoler bagefter brugt som krisecentre, hvor folk på flugt fra vandmasserne kunne opholde sig. Oversvømmelserne skubbede først 3,5 millioner børn ud af skolen, og nu, mere end et år efter, er der stadig en million børn, der ikke går i skole på grund af vandmassernes ødelæggelser
Vi ved, hvad der virker
Udfordringerne er altså enorme. En fjerdedel af Pakistans børn går ikke i skole, og på trods af pigernes store fremgang halter de stadig efter drengene.
Men vi ved i høj grad godt, hvad der skal til for at få børnene i skole, siger Izza Farrakh. For det første anbefaler Verdensbanken, at Pakistan gradvist mere end fordobler investeringerne i uddannelse.
Men derudover er der også en lang række andre råd.
”Efter coronanedlukningerne lavede Punjab oplysningskampagner med sms-beskeder til forældre om, at de skulle sende deres børn tilbage i skole, og vi kunne se, at børnene kom i skole igen,” fortæller hun. Derfor anbefaler Verdensbanken flere af den slags målrettede kampagner, ligesom hun fremhæver direkte pengeoverførsler til fattige forældre, hvis deres børn kommer i skole – noget som Punjab også har haft succes med.
Med økonomisk støtte til skolegang, kan fattige forældre nemmere sende deres børn i skole. Foto: Vicki Francis/Department for International Development CCBY
Desuden er det vigtigt at sikre bedre læreruddannelser, herunder at klæde lærerne bedre på til realiteterne med store klasser med flere klassetrin på samme tid. Mange lærere deler klasserne op med forskellige opgaver efter deres alder, men Izza Farrakh anbefaler i stedet, at lærerne deler eleverne op efter deres evner, så eksempelvis en 6-årig kan arbejde sammen med en 8-årig, hvis deres niveau er sammenligneligt. Der er også brug for bedre undervisningsmaterialer, der passer til realiteterne med store, blandede klasser.
Men læreruddannelserne bliver langsomt bedre, understreger hun.
”Vores undersøgelser viser, at elever med nyansatte lærere klarer sig bedre, fordi uddannelserne bliver ændret, der er kommet uafhængige ansættelsesprøver for lærerne, og de bliver nu oftere ansat efter merit end før”.
Endelig foreslår Izza Farrakh, at daglig undervisning i læsning bliver gjort obligatorisk.
”Vi skal virkelig fokusere på helt basale læsefærdigheder. For vi ved, at hvis et barn ikke kan læse, så svækker det hele deres grundlag for at lære andre ting senere i livet”.
