04. september 2020
Håb for verdens truede dyr
Trods tilbagegang for naturen i verden har en række af de mest kendte truede dyr undgået at blive udryddet, selvom det var tæt på. Flere steder stiger bestandene igen, takket være en aktiv indsats for at beskytte dem.
Den californiske kondor er blevet reddet fra udryddelse gennem avlsprogrammer. Foto: CCBY USFW Pacific Southwest Region.
Klodens natur er hårdt trængt, og store områder af vild natur er gået tabt i de seneste halvtreds år. Men der er også lyspunkter. En del truede dyrearter er blevet reddet fra udryddelse, og bestanden er nu stabil eller stiger på ny. Det viser, at aktive indsatser kan have en stor effekt på den biodiversitetskrise, vi står over for.
Pandaer
Det er ikke for ingenting, at Verdensnaturfonden WWF valgte pandaen som symbol. Pandaen er måske den mest berømte af alle truede dyrearter. Men pandaen er nu ikke længere klassificeret som truet. I 2016 fjernede organisationen International Union for the Conservation of Nature (IUCN) pandaen fra deres liste over truede dyrearter. Det skyldtes, at antallet af pandaer var steget til omkring 1864 takket være bedre beskyttelse og en fordobling af arealet af deres skove. Pandaen er politisk vigtig for dens hjemland Kina, og derfor er den næppe i risiko for at blive udryddet. Den sort/hvide bamse er dog fortsat vurderet som sårbar, da dens bambusskove stadig kun er en brøkdel af, hvad de var engang.
Tigere
Ligesom pandaen er tigeren ikke bare en af dyreverdenens superstjerner, men også et nationalt symbol for flere af de asiatiske lande, hvor den lever. Blandt andet i Bangladesh, Indien og Malaysia. Men landene har ikke været lige så gode til at beskytte tigeren som til at sætte den på frimærker og postkort, og samlet set er verdens tigerbestand faldet med hele 97 procent i de sidste 100 år, og fire underarter er blevet udryddet.
Der er dog stadig seks underarter tilbage, og antallet af tigere stiger nu igen i flere lande. Ved tiger-topmødet i Sankt Petersborg i 2010 blev de 13 tigerlande enige om at beskytte tigeren og prøve at fordoble antallet af tigere i det fri inden 2022. Da topmødet blev afholdt, var der omkring 3200 vilde tigere tilbage i verden, og det tal er nu steget til 3890 ifølge seneste tal fra 2016. Langt de fleste tigere lever i Indien, og her går udviklingen også fremad for den stribede kæmpekat. Bestanden er steget med en tredjedel på fire år, viser tal fra sidste år.
Foto: CCBY Sai Adikarla
Normalt forbinder man ikke tigere med Rusland, men i det østligste Sibirien levede der engang den særlige Amur-tiger. Nu er de tilbage, da nogle stykker blev udsat i 2013, og siden er bestanden vokset til omkring 20 styk.
Tigere er ikke kun vigtige, fordi de ser godt ud på forsiden af National Geographic. Hver tiger har brug for et territorium på næsten 200 kvadratkilometer, så hvis man beskytter tigeren og dens natur, får andre dyr og planter også plads til at leve, selvom de måske er knap så flotte.
Flere andre store katte følger i tigerens fodspor. Antallet af den sjældne amurleopard er fordoblet siden 2007. og jaguaren i visse områder af Sydamerika har også fået det bedre, blandt andet på grund af, at landene er blevet enige om at beskytte og sammenkæde naturområder og slå ned på krybskytter. Der er dog stadig kun op til 200 jaguarer i området.
Elefanter
Krybskytter har længe været hårde ved verdens elefanter, og det er de stadig. Men antallet af dræbte elefanter er faldet. I 2011 fik krybskytter ram på hver tiende elefant i Afrika, men i 2017 var tallet faldet til 4 procent. 20.000 elefanter dræbes dog stadig hvert år. Det sker for at få fat på deres stødtænder, der traditionelt er blevet solgt til Kina og andre asiatiske lande, hvor de indbringer skyhøje priser. Kina har dog forsøgt at sætte en stopper for handlen. I 2017 trådte et forbud mod handel med elfenben i kraft i Kina, og ifølge WWF har det haft en effekt. Både interessen i elfenben og priserne er faldet.
Næsehorn
En anden tykhud, der er i krybskytternes sigtekorn, er næsehornet. Igen er det hornet, der driver efterspørgslen, fordi der er en gammel overtro i nogle asiatiske lande om, at hornet har helbredende effekt, hvis det bruges som medicin. Det har kostet mange næsehorn livet, men der er dog også et par lyspunkter for det tykke dyr. For ti år siden var der omkring 21.000 næsehorn tilbage i verden, og i dag er tallet steget til omkring 27.300, viser tal fra International Rhino Foundation. Fremgangen skyldes stor indsats for at beskytte dyrene. Blandt andet har det længe været internationalt forbudt at handle med hornene. Alligevel er det langt fra sikkert, at næsehornet vil overleve, for handlen fortsætter på det sorte marked. De seneste to år er antallet af næsehorn begyndt at falde igen, trods alle anstrengelser for at beskytte dem. I 2018 meddelte Kina, at regeringen overvejede at begynde at slække på forbuddet mod handel med næsehornshorn. Det førte til en storm af protester, og få uger efter ombestemte den kinesiske regering sig og opretholdt forbuddet.
Foto: CCBY Harry Wagner
Nogle underarter af næsehorn er næsten væk. For eksempel er der under 80 sumatra-næsehorn tilbage, og kun cirka 50 java-næsehorn tilbage i det fri. Men det er tidligere lykkedes at redde nogle af underarterne, der var på kanten af udryddelse. Det indiske næsehorn var for eksempel nede på 100 styk, men i dag er der cirka 3.600. Det samme skete for det sydlige hvide næsehorn. I år 1900 havde jægerne kun levnet 50 styk i Sydafrika, men i et samarbejde mellem myndigheder og organisationer er antallet nu steget til 18.000, viser tal fra International Rhino Foundation.
Gorillaer
Sidste år vedtog Uganda en lov om strenge straffe til alle, der gør landets bjergorillaer fortræd. Og i år blev loven så for første gang taget i brug, da en formodet krybskytte, Felix Byamuka, blev idømt seks års fængsel for at dræbe den landskendte hangorilla Rafiki. Sammen med andre domme for krybskytteri fik Byamuka i alt en dom på 11 år. Den hårde straf er et tegn på, at Uganda nu ønsker at beskytte naturen bedre. Det skyldes ikke bare hensyn til gorillaernes ve og vel, men også landets økonomi.
Foto: CCBY Brian Woychuk
Takket være bjerggorillaerne er skovområder i bjergene blevet fredet, og på grund af turisme er skoven er nu mere værd for landet end de bananplantager, som lokalbefolkningen ellers kunne have erstattet træerne med. Antallet af gorillaer i området er steget til cirka 600 styk siden 2008, hvoraf halvdelen lever i Uganda. Gorilla-turisme giver i dag et overskud på ca. 500 millioner kroner om året.
Bisoner
Da de første europæere kom til Nordamerika, levede der millioner af bisonokser på de store stepper. I de følgende år blev okserne udryddet metodisk, blandt andet som led i kampen mod de oprindelige amerikanske indfødte, og det gik hurtigt: I løbet af ret få år blev 30 millioner bisoner dræbt, og til sidst var der kun 23 tilbage, der havde overlevet i det store naturområde Yellowstone. Sammen med et par ekstra dyr, som lokale ranchere havde gemt, blev denne lille flok stamfader til de cirka 31.000 vilde bisonokser, der i dag lever i Nordamerika.
Bison er også på vej tilbage til lande i Europa. I Polen blev bisoner udsat i 1950’erne, i Holland lever der en mindre gruppe bisoner ved kysten, og England vil udsætte bisoner i Kent i 2022, . Der er nu flere tusind bisoner i forskellige europæiske lande, og de nedstammer alle sammen fra kun 54 individer, der overlevede i fangenskab, da den sidste vilde europæiske bison blev skudt i Bialowieza-skoven i Polen.
Hvaler
Mange af verdens hvalarter har også været helt nede af vende og været jaget næsten til udryddelse. Men siden den Internationale Hvalfangerkonvention blev nedsat i 1946 og vedtog et stop for hvalfangst i 1986, har flere hvalarter fået det bedre. Blandt andet pukkelhvaler, blåhvaler og kaskelothvaler. Der er i dag mellem 300.000 og 450.000 kaskelothvaler i verdenshavene. Alt er dog ikke godt for hvalerne, selvom de ikke længere bliver harpuneret i stort tal.
Foto: CCBY Christopher Michel
Forurening, støj fra skibe og plastik i verdenshavene er blandt truslerne mod hvalerne i dag. Og Japan gik for nylig enegang og begyndte at jage hvaler igen, efter i mange år at have jaget dem i smug under dække af videnskabelig forskning. Der er dog i øjeblikket ikke tegn på, at andre lande overvejer at gøre det samme. Hvalernes kød og olie har ikke længere samme økonomiske betydning som tidligere.
Havskildpadder
Havskildpadder er også et af de dyr, der er gået fra at blive massivt udnyttet og til at blive en af dyreverdenens stjerner. Engang blev de dræbt i stort tal for at lave skildpaddesuppe, og fordi deres skjold kan bruges til at lave kamme, brillestel og smykker.
Foto: CCBY actor212
Men padderne er siden blevet et af de største symboler på havets natur, og i årtier har frivillige værnet om deres reder på verdens tropiske strande. Det at bære de små skildpadder ned til vandet for at beskytte dem mod farer undervejs har næsten været et ritual, men sammen andre indsatser har ritualet virket, og havskildpadderne er nu på vej tilbage flere steder. Blandt andet er antallet af skildpadder steget støt i Hawaii siden 1973, på Solomonøerne er antallet af reder fordoblet siden 1995, og i Peru har man i de seneste år fundet 70 reder, hvor der før 2001 kun var blevet fundet én eneste. I Florida har en organisation opsøgt hoteller og ejendomme langs kysten og hjulpet dem med at gøre deres strande mere havskildpaddevenlige. Blandt andet ved at opsætte lyspærer med et mere rødligt lys, der ikke forvirrer dyrenes unger og lokker dem ind på land.
