Hestebønner kan erstatte miljøskadelig soja

Sojabønner har længe været populære blandt især vegetarer. De næringsrige bønner indeholder masser af proteiner og kan blandt andet bruges til at lave tofu. Men bønnerne bruges også i store mængder som svinefoder, og den stigende efterspørgsel efter soja på verdensplan har medført problemer med miljø og klima, der gør, at sojabønnen efterhånden har fået et noget blakket rygte.

Men ny forskning fra Københavns Universitet viser nu, at lokalt dyrkede hestebønner kan blive en god erstatning for den udskældte sojabønne.

Bedre end quinoa

Som led i et femårigt EU-projekt testede forskerne bag studiet forskellige afgrøder for at finde ud af, hvilke der havde det største potentiale som proteinpulver i fødevarer og samtidig kunne dyrkes lokalt. Og her slog hestebønner både linser, amarant, boghvede og quinoa af banen.

Meget af verdens soja bliver dyrket i USA og Sydamerika, og tusindvis af kvadratkilometer regnskov og anden natur er blevet ryddet i Brasilien og Argentina for at dyrke bønnerne. Samtidig er soja blevet genmanipuleret til at kunne modstå sprøjtemidler, som så bruges i stor stil til at bekæmpe ukrudt på sojamarkederne. Sidst men ikke mindst giver det en ekstra klimabelastning, når de mange tons sojabønner skal fragtes fra Sydamerika til blandt andet Europa. Alene Danmark importerer hvert år omkring 650.000 tons sojabønner fra Argentina.

“Mange forbrugere skriger på alternativer til soja, der belaster miljøet hårdt. Derfor har vi fundet en metode til at forarbejde hestebønnen, så vi kan producere et koncentreret proteinpulver. Fordelen ved hestebønnerne er også, at de kan dyrkes lokalt i Danmark. Det er godt nyt for klimaet,” siger Iben Lykke Petersen, adjunkt på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Foods.

Ny metode hjælper med at fordøje bønnerne

Forskerne brugte en særlig metode kaldet ‘vådfraktionering’ til at koncentrere proteinet fra hestebønner og fjerne de stoffer, der hæmmer fordøjelsen af proteinerne. Derved sikres en bedre optagelse af næringen fra hestebønneproteinet. Vådfraktionering sker ved at male bønnerne til mel, som så blandes med vand. Det giver ifølge Iben Lykke Petersen et bedre produkt.

“Vores resultater viser, at vi gennem den her metode øger protein-indholdet markant. Derudover kan vi i vores tests se, at vi har næsten lige så let ved at fordøje proteinet, som når vi nedbryder protein fra animalske produkter, som kød og æg,” siger hun. En anden fordel ved at bruge hestebønner er, at de har en neutral smag, til forskel fra for eksempel ærteprotein.

Det femårige EU-projekt er nu slut, og i januar begyndte et nyt opfølgningsprojekt, Smart Protein, der skal involvere fødevareindustrien og finde nye måder at bruge det plantebaserede proteinpulver fra for eksempel hestebønner som ingrediens i flere fødevarer.