01. september 2014

Hjælp til verdens fattigste begrænser befolkningsboomet

Når velstanden i et land stiger, falder fødselstallet. Alligevel eksisterer myten, om at u-landsbistand fører til overbefolkning, i bedste velgående.

I 2050 vil der være 9,6 milliarder mennesker på kloden. Sådan lyder befolkningsprognosen fra UNFPA, FN’s befolkningsfond.

Fra tid til anden hører danske bistandsorganisationer derfor argumentet om, at det humanitære arbejde er med til at overbefolke jorden. Men at udviklingshjælp og nødhjælp fører til overbefolkning er en myte. Hjælpen til verdens fattigste kan tværtimod bringe fødselsraten ned, viser statistikken.

Overbefolkning på bæredygtighedsdagsordenen

Argumentet om, at jorden skulle blive overbefolket, hvis vi hjælper verdens fattigste, har senest været rejst i forbindelse med diskussionen om, hvordan vi fortsat sikrer en bæredygtig klode. Den stigende befolkningstilvækst i u-lande afføder bekymring hos både økonomer og klimaforskere.

Men myten om overbefolkning har eksisteret i over 2000 år og fik for alvor ben at gå på i 1798, da økonom og demograf Thomas Malthus i værket ”An Essay on the Principle of Population” beskrev, hvordan udbuddet af madvarer ikke længere ville kunne følge med befolkningstilvæksten.

Han bekæmpede derfor ethvert statsligt forsøg på forbedring af levevilkårene for de dårligst stillede i samfundet, fordi det blot ville forbedre disse klassers mulighed for at formere sig og derved gøre ernæringsproblemet større.

Udvikling bringer fødselsraten ned

Malthus’ demografiteorier har gennem tiden ført til flere landes strenge forsøg på at nedbringe fødselstallene i særligt Afrika ved at lægge begrænsninger på antal fødte børn pr. kvinde.

Men en mere nuanceret tilgang til befolkningsvækst er vigtig, idet befolkningerne vokser mest i de lande, hvor flest dør tidligt. Det fremgår af FN’s seneste rapport om befolkningstilvæksten.

Undersøgelsen viser, at kvinder i de 48 mindst udviklede lande i gennemsnit føder 4,4 børn sammenlignet med 2,5 børn pr. kvinde i udviklingslande generelt.

Når levestandarden hæves i et land og børnedødeligheden dermed falder, begynder kvinderne at føde færre børn. Det har Hans Rosling, den svenske professor i international sundhed, flere gange demonstreret.

Rådgivning nødvendig

Denne sammenhæng bekræftes af Siri Tellier, ekstern lektor i befolkningstilvækst ved Københavns Universitet og mangeårig medarbejder i FN’s Befolkningsfond:

”En af de vigtigste ting, der driver fødselstallet, er, at man simpelthen er bange for, at børnene dør. I så godt som ingen lande er fødselstallet faldet, hvis børnedødeligheden ikke forudgående er faldet.”

Men det er ikke nok. Ifølge Siri Tellier spiller uddannelse til kvinderne en væsentlig rolle, fordi de begynder at få mere tillid til, at de kan foretage vigtige beslutninger. Hun peger også på vigtigheden af familieplanlægning, og her er der ofte stor forskel mellem de rigeste og de fattigste.

”Der er indtil for nylig blevet skåret ned på midlerne til netop familieplanlægning. Heldigvis ser det ud til at vende. Man har igen fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, men der er langt igen.”

Samme konklusion er FN nået til i den seneste statusrapport. Hver fjerde kvinde syd for Syd for Sahara har et uopfyldt behov for rådgivning i prævention og familieplanlægning.

Fakta

I 1970 blev der i gennemsnit født 7 børn pr. kvinde i Bangladesh, men et ud af fire børn døde, inden de blev fem år. I dag bliver der født tre børn pr. kvinde, og børnedødeligheden er nede på syv procent. Forklaringen er, at landbefolkningen har fået adgang til medicin, vaccine og familieplanlægning.

Verdens befolkning udgør i dag 7,2 mia. mennesker. Ifølge FN’s befolkningsprognose stiger dette tal til 8,1 mia. i 2015. Dette tal stiger yderligere til 9,6 mia. i 2050 og til 10.9 mia. mennesker i 2100.

Link: Se videoen, hvor den svenske professor i international sundhed Hans Rosling demonstrerer sammenfaldet mellem børnedødelighed og det gennemsnitligt fødte antal børn pr. kvinde her.