12. november 2023

Højesteret afgør: Nu bliver transkønnede i Japan ikke længere presset til sterilisation, når de skifter køn

Indtil nu har transkønnede personer i Japan, der gerne vil skifte juridisk køn, været nødt til gennemgå en sterilisation – men sådan er det ikke længere. Landets højesteret har nemlig afgjort, at et krav om sterilisation er imod landets forfatning. Afgørelsen kommer oven på flere års forandring i landet, hvor samfundet har bevæget sig mod flere rettigheder til LGBT+-personer.

Det japanske samfundet har ændret sig i løbet af de seneste år, men der er stadig langt vej igen, før LGBT+-personer har de samme rettigheder som resten af befolkningen i landet. Foto: Tsuji, Istock

Det japanske samfundet har ændret sig i løbet af de seneste år, men der er stadig langt vej igen, før LGBT+-personer har de samme rettigheder som resten af befolkningen i landet. Foto: Tsuji, Istock

Der er en lang forhindringsbane af regler og krav, som transkønnede personer i Japan skal igennem, før de får mulighed for at skifte deres juridiske køn. Men nu er det blevet lidt lettere for dem.

Indtil nu har det nemlig været et krav for at kunne skifte til et andet køn på papiret i Japan, at man bliver steriliseret – men det strider mod landets forfatning. Det har den japanske højesteretten netop afgjort.

”Det er enormt betydningsfuldt for bevægelsen for transkønnedes rettigheder i Japan,” lyder det fra Kanea Doi. Hun er landedirektør i Japan for menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, og hun bifalder den nye afgørelse.

“Selvfølgelig er sterilisering en seriøs krænkelse af menneskerettigheder. Det er blevet fordømt ikke bare af Human Rights Watch, men også af FN-eksperter, medicinske fagfolk, internationale grupper og så videre. Mange har kritiseret Japan og anbefalet, at de bør fjerne det her krav om sterilisation,” siger hun.

Afgørelsen gælder med det samme

Kravet om, at transkønnede skal gennemgå en operation for ikke længere at kunne få børn, blev altså endelig fjernet, da højesteretten kom med deres afgørelse den 25. oktober. Retten afgjorde nemlig både, at steriliseringerne er forfatningsstridige, og at afgørelsen skal gælde med det samme.

“Så fra i dag kan transkønnede personer ændre deres juridiske køn uden at skulle gennemgå en sterilisation,” fortæller Kanea Doi, som også siger, at Japans parlament er forpligtet til at ændre loven, så kravet bliver fjernet helt.

Men transkønnede skal stadig leve op til en lang række andre krav, hvis de gerne vil skifte køn juridisk. De skal være over 18 år, de må ikke være gift eller have børn. Derudover skal man have en diagnose fra to forskellige psykiatere, for transkønnethed opfattes nemlig som en sygdom i Japan – og så skal man ansøge om juridisk kønsskifte gennem en familieret.

“Alle de her krav krænker menneskerettighederne – eller er bare for stor en byrde i forhold til at have universelle menneskerettigheder, som for eksempel at få sit køn anerkendt juridisk,” siger Kanea Doi.

I en rapport om de love, transkønnede skal forholde sig til i Japan, beskriver Human Rights Watch, at mange transkønnede føler sig ekskluderede fra samfundet på grund af lovgivningen.

”Min Human Rights Watch-anbefaling er, at alt det her udelukkende behøver at være simple administrative procedurer,” lyder det fra Kanea Doi.

Et stort skift på bare fire år

Ifølge Kanea Doi er det ikke tit, den japanske højesteret kommer med en udmeldelse som den afgørelse, der slog fast, at et krav om sterilisering går imod landets forfatning.

“Det her er den 12. gang siden anden verdenskrig, at højesteretten har afgjort, at en lov er forfatningsstridig. Det er et meget sjældent fænomen,” siger hun.

”Og at den særlig afgørelse så var for at beskytte transkønnede personers rettigheder, er virkelig vigtig,” tilføjer hun.

Det er ikke mere end fire år siden, at højesteretten i Japan sidst tog stilling til spørgsmålet om sterilisation af transkønnede – og dengang i 2019 afgjorde retten, at det ikke var forfatningsstridigt. Men nu er afgørelsen altså den stik modsatte. Så hvad er der sket på de fire år?

“Højesteretten forklarer i deres afgørelse, at samfundet har forandret sig,” fortæller Kanea Doi, og hun nævner blandt andet, at der for fire måneder siden blev vedtaget den første lov for LGBT+-personer i Japan.

”Det er rigtigt, at det japanske samfund har ændret sig. For mig er det en stor forandring. Men allerede i 2019 var samfundet modnet nok til, at afgørelsen om, at det her krav om sterilisation er forfatningsstridigt. Jeg mener, denne her højesteretsafgørelse kommer for sent, den kunne sagtens være kommet i 2019 eller endnu tidligere. Men det er samtidig aldrig for sent,” siger hun.

Der vil ske mere forandring

Der er stadig langt igen for LGBT+-personers kamp for lige rettigheder i Japan, selvom bevægelsen vokser. Det er for eksempel stadig ikke muligt for to personer af samme køn at blive gift.

”Samtidig er der stigende anti-LGBT-bevægelser og anti-trans bevægelser i Japan som modsvar til, at der kommer flere og flere rettigheder. Så det kommer til at blive lidt af en kamp,” fortæller Kanea Doi.

Alligevel kan tiltag som afgørelsen i højesteretten være med til at bane vejen for mere forandring, mener hun.

”De fundamentale juridiske strukturer af lovgivningen mangler i Japan. Men denne her afgørelse og nye lovgivninger accelerer forandringer i samfundet. Så jeg tror, der vil ske endnu mere forandring i fremtiden i Japan.

Hvad er transkønnethed?

At være transkønnet er en fællesbetegnelse for personer, der har en anderledes kønsidentitet end den, de er blevet tildelt ved fødslen. Det har ikke noget med seksuel orientering at gøre, så transkønnede kan have en hvilken som helst seksualitet.

Kilde: LGBT+ Danmark

I 2019 fjernede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, transkønnethed fra sin egen liste over sygdomme. Indtil da blev transkønnethed nemlig klassificeret som en psykisk sygdom – men nu kaldes det altså for en ”kønsuoverensstemmelse.”
Allerede tilbage i 2017 stoppede Danmark med at betegne transkønnethed som en psykisk sygdom, men i Japan ses det altså stadig som om, man er syg, hvis man er transkønnet.

I Danmark kan alle over 18 år skifte juridisk køn hjemmefra. Man indsender en erklæring om at ville skifte sit køn – og de sidste cifre i ens CPR-nummer – til CPR-registeret. Efter en betænkningstid på seks måneder skal man bekræfte, at man stadig vil skifte juridisk køn, og det er ellers det.

LGBT+ er en fællesbetegnelse for personer, der bryder normerne for køn, seksualitet eller romantisk tiltrækning. Bogstaverne står for lesbian/lesbiske, gay/bøsse eller homoseksuel, bisexual/biseksuel og transgender/transkønnet. Plusset betyder, at også eksempelvis interkønnede, non-binære og queerpersoner er inkluderet i betegnelsen.