20. oktober 2024
Hundredtusinder undgår et liv i blindhed: Lande bekæmper smertefuld fattigmandssygdom
Den udbredte øjensygdom trachom, som trives i fattige områder med mangel på hygiejne og rent vand, forsvinder mere og mere. På bare 15 år har 20 lande udryddet sygdommen.
Trachom er en sygdom, der går hårdest ud over kvinder, da de oftest tager sig af de små børn, som har bakterien. Foto: Joshua Hanson, Unsplash
Det første, man mærker, er, at ens øjne kløer. En følelse, som næsten alle kender. Mange kender også den frustrerende og irriterende følelse af at have et løssluppent øjenvippehår i øjet. Det er lidt sådan, det føles at have de tidligere stadier af trachom. Men det bliver voldsommere. Kløen ender med at være konstant hos den smittede, mens øjenvippehårene gradvist bliver trukket mere og mere ind i det sensitive øje, så øjenvipperne ridser øjet, hver gang den smittede blinker. Det er ikke bare meget smertefuldt, men kan resultere i permanent blindhed. Næsten to millioner mennesker har nedsat syn eller er blinde på grund af trachom på verdensplan.
Det hele starter med bakterien chlamydia trachomatis – en afart af klamydiabakterien, som er mest kendt fra kønssygdommen klamydia. Bakterien spreder sig blandt andet gennem spyt og snot. I sig selv er bakterien kun irriterende, men når man har haft den et par hundrede gange, begynder den at blive farlig.
“Når man bliver smittet med bakterien igen og igen, kommer der så meget arvæv på indersiden af øjenlåget, at huden trækker øjenvipperne ind på indersiden, så de skraber mod øjet, hver gang man blinker,” forklarer Amir Bedri Kello over en forbindelse fra sit kontor i Congo. Han er øjenlæge med speciale i trachom for Verdenssundhedsorganisation, WHO.
Heldigvis er der færre mennesker i verden, som får trachom i dag. 20 af de lande, hvor sygdommen plejede at være et problem, har nu elimineret den som et officielt helbredsproblem, og det sydafrikanske land Zimbabwe kan blive det næste. De har nemlig taget store skridt på kort tid for at eliminere sygdommen i landet. I dag er man faktisk kun sikker på, at trachom er et problem i ét af landets 64 distrikter, siger Amir Bedri Kello. Hvis man kigger blot tre år tilbage, var det et problem i 24 af distrikterne.
En olding som hærger videre
Trachom er en forkrøblende sygdom, som rammer de mest fattige og afsides områder, hvor hygiejne, infrastruktur og mad i forvejen er en mangelvare. Samtidig er det en sygdom, der udvikler sig langsomt. Trachom har plaget menneskeheden i mere end 120.000 år, så man kunne have håbet på, at den snart spillede på sidste vers. Det er desværre ikke tilfældet.
”Det rammer de fattigste af de fattige,” siger Amir Bedri Kello.
Det betyder, at kampen mod trachom er en kamp mod fattigdom.
Og at bekæmpe fattigdom er ikke altid lige til. En af udfordringerne er noget så basalt som infrastruktur. For at hjælpe folk skal man nemlig kunne nå ud til dem. Og der er mange landsbyer, der ligger så afsides, at der simpelthen ikke er veje ud til dem. Måske er der endda floder eller bjerge i vejen.
Sådan ser det for eksempel ud mange steder i Afrika, som er det kontinent, hvor flest mennesker lider af trachom.
I 1996 satte WHO en strategi i verden for at udrydde trachom. Helt lavpraktisk betød det, at sundhedspersonale og forskellige NGO’er i de påvirkede lande rejste rundt til de forskellige afkroge for at kortlægge, hvor udbredt sygdommen var.
Samtidig har de delt forebyggende antibiotika ud til børn og unge for at forhindre store mængder af arvæv på indersiden af øjenlågene. De har undervist og uddelt viden om, hvor vigtig ansigtsvask og hygiejne er for at bekæmpe trachom. Der er også blevet kæmpet for bedre adgang til rent vand i yderområderne.
250 øjeninfektioner
●WHO vurderer, at en sygdom er 'elimineret', når den maksimalt eksisterer hos 5 procent af et samfunds befolkning.
SAFE-strategien
WHO’s strategi fra 1996 har fået det meget fængende navn: SAFE.
Det står for operationer for at forhindre blindhed (Surgery), uddeling af forebyggende antibiotika (Antibiotics), at folk skal vaske deres ansigter (Facial cleanliness) og at skabe bedre adgang til rent vand og sanitet (Environmental improvement).
Strategien har skabt resultater. I 2009 var trachom et problem i 56 lande. I dag har 20 af landene udryddet sygdommen. Blandt andet ved hjælp af WHO’s strategi.
Den nuværende kortlægning af trachom. De grønne markeringer er områder, hvor trachom tidligere har hærget, men nu er blevet elimineret. Foto Trachoma Atlas.
Zimbabwe kæmper sig frem
Ét af de lande, hvor der er fremgang mod sygdommen, er i Zimbabwe.
”Vi har set væsentlige fremskridt med SAFE-strategien i Zimbabwe,” siger Amir Bedri Kello.
Trachom er nu blevet reduceret i 23 ud af de 24 distrikter, hvor sygdommen var udbredt, og mere end 4,5 millioner mennesker er blevet behandlet med antibiotika i de sidste otte år. Det er 27 procent af landets befolkning. Overordnet set har SAFE-strategien halveret antallet af mennesker med trachom i landet.
Målet for Zimbabwe er, at sygdommen bliver elimineret inden 2027, og Amir Bedri Kello tror på, at SAFE-strategien er vejen frem.
Som tidligere skrevet er Afrika stadig det kontinent, der er mest plaget af trachom, men det er også det kontinent, hvor der er blevet sat mest ind. Og man kan se forskellen. De syv afrikanske lande, som har elimineret øjensygdommen, har alle nået deres mål indenfor de sidste fem år.
Lande som har elimineret trachom:
Benin, Cambodia, Kina, Gambia, Iran, Laos, Ghana, Indien, Irak, Malawi, Mali, Mexico, Marokko, Myanmar, Nepal, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Togo og Vanuatu
En sygdom, som trives i lukkede rum
Det er oftest kvinder, som får trachom, da de tilbringer mest tid med de unge børn, som har den smitsomme bakterie. De bruger ofte meget tid i tætte, små og lukkede rum, og det er derfor nemt at blive smittet igen og igen.
Samtidig sidder de og laver mad i røg fra madbål, som får dem til at blinke endnu mere. For hvert blink skraber de indadvendte øjenvipper mod øjeæblet, og det kan resultere i, at øjeæblet bliver så skadet, at synet forsvinder permanent.
”Det er en ekstrem smertefuld tilværelse,” forklarer Amir Bedri Kello.
Og udover de sundhedsmæssige konsekvenser er der også sociale konsekvenser. De unge piger, som lider af trachom, eller måske er begyndt at miste synet, kan have sværere ved at blive gift. Deres betændte øjne er mindre attraktive, og hvis de er ved at miste synes, er der huslige pligter, som de ikke længere kan klare.
Vi går i den rigtige retning, men ikke hurtigt nok
Verden udrydder langsomt trachom, og det er godt for alle de mennesker, som har undgået sygdommen. Men det går langsommere end planlagt. I dag er der 20 lande, som har elimineret sygdommen. Selvom det er gode nyheder, er det under WHO’s mål for 2023, som var 28 lande.
Samtidig er antallet af mennesker, som har behov for behandlinger og operationer for trachom ganske vist faldende, men halvdelen af de inficerede på verdensplan får stadig ikke den behandling, de har behov for.
Så kampen mod sygdommen fortsætter. Og der er håb, mener Amir Bedri Kello, da man kan se, at SAFE-strategien virker, og at den kan redde mennesker fra et liv med smerte og et svindende syn.
