20. oktober 2024

I 1990 boede kun én procent af verdensbefolkningen i lande, hvor partnervold var strafbart. Nu er det 90 procent.

Det startede med Irland. Siden har over 150 lande tilføjet partnervold til listen over forbrydelser – og det er et skridt på vejen mod mere ligestilling.

Foto: Maxiphoto on iStock

Sverige, Canada og Irland.

Det var de eneste tre lande, som i 1990 havde lovgivning, der gjorde partnervold forbudt. Det svarer til, at cirka én procent af verdensbefolkningen – gennem loven – var beskyttet mod partnervold.

Så boede man et i hvilket som helst andet land og blev mentalt nedbrudt eller fik et par på hovedet af partneren, var det altså helt inden for lovens rammer, og ikke noget man kunne anmelde til politiet.

Selv for 20 år siden var otte ud af ti personer verden over stadig ikke beskyttet af love mod vold i hjemmet. Det rykkede først for alvor på sig op gennem 00’erne og 10’erne.

Men i dag ser billedet helt anderledes ud. For nu er ni ud af ti personer i hele verden beskyttet af en lov, der gør vold i hjemmet ulovligt, viser nye tal fra Verdensbanken.

Og det er et kæmpe fremskridt, der markerer et vigtigt skridt på vejen mod mere ligestilling.

”At vedtage love om ligestilling mellem kønnene er det første skridt i at sikre kvinders rettigheder,” skriver Verdensbanken i en rapport om tallene.

Irland var første land til at gøre partnervold ulovligt. Det gjorde de i 1982.

Rusland, Irak, Iran, Afghanistan, Libyen, Sudan og Tanzania er blandt de lande, som endnu ikke har en lov for vold i hjemmet. Grafik: Eva Søe Olsen.

Et globalt problem

Men selvom næsten hele jordens befolkning bor i lande med love for partnervold, er det stadig et globalt problem. Hvert år udsættes milliarder af mænd og kvinder verden over for partnervold. Dog er kvinderne mest udsatte.

”Vold mod kvinder er det mest alvorlige udtryk for ulighed mellem kønnene og er fortsat en del af kvinders liv over alt,” skriver Verdensbanken.

Globalt set har næsten hver tredje kvinde oplevet en eller anden form for vold fra enten kæresten, ægtefællen eller en, de dater, og volden kommer ikke uden konsekvenser.

Det har både alvorlige psykiske og fysiske konsekvenser og kan i værste tilfælde være lig døden. Alene i 2021 blev mere end fem kvinder eller piger dræbt hver eneste time af enten en intim partner eller af et andet familiemedlem.

Det er altså ekstremt vigtigt, at vi en gang for alle får sat en stopper for volden.

38 procent

af alle mord på kvinder verden over er begået af intime partere.

Hvad er partnervold?

Partnervold er vold eller aggressioner, der sker eller er sket i et nuværende eller tidligere romantisk forhold. Det er et folkesundhedsproblem, som kan give fysiske og psykiske problemer – og i værste tilfælde koste en livet.

Partnervold indebærer forskellige former for adfærd:

  • Fysisk vold er, når en person skader eller forsøger at skade sin partner eller ekspartner fysisk.
  • Seksuel vold er, hvor man tvinger eller prøver at tvinge en anden til et deltage i en seksuel handling som fx uønsket seksuel berøring eller tvungen samleje.
  • Stalking er gentagen og uønsket kontakt fra en partner eller ekspartner, som giver frygt for egen eller ens tættes sikkerhed.
  • Psykisk vold er, hvor man nedgør, ydmyger, manipulere eller krænker ens (eks)partner med det formål at skade personen mentalt.

Kilde: CDC.

Mere end bare love

Men partnervolden stopper ikke bare ved, at man plotter det ind på listen over forbrydelser. Det handler især om, hvordan lovene bliver ført ud i virkelighed.

Verdensbanken fastslår, at lovene ikke kan stå alene, hvis vi vil opnå ligestilling. De skal også bruges og håndhæves i virkeligheden, så de ikke bare forbliver flotte ord på et stykke papir.

Så før en lov virkelig batter, skal den ifølge Verdensbanken gå hånd i hånd med blandt andet nationale handleplaner, store poser penge og forskellige politiske initiativer som for eksempel nationale krisetelefoner og krisecentre, der tilbyder beskyttelse, mad, husly, medicin og psykologtimer.

Og her halter det desværre efter. Verdensbankens rapport viser nemlig, at kvinders sikkerhed – som ikke kun dækker over partnervold, men også over kvindedrab, børneægteskaber og seksuel chikane – scorer lavt, når det kommer til, om lovene får en hjælpende hånd i form af nationale handleplaner, investeringer og politiske initiativer. Der er altså stadig en kløft mellem lovene, og den afgørende hjælp, der skal til, før det kan sætte en stopper for volden.

Men selvom det er tilfældet, er lovene stadig rigtig vigtige.

Ifølge Verdensbanken er lovene nødvendige og afgørende for at kunne opnå kvinders rettigheder. For uden lovene, ville der ikke være lige så stor grund og vilje til for eksempel at lave nationale handleplaner, oprette krisecentre og nationale krisetelefoner, som kan være med til at give en vej ud af volden. Derudover kan lovene også sætte gang i snakken om partnervold og skubbe på for, at kulturen omkring det ændrer sig.

Verdensbanken understreger nemlig, at lovene både kan føre til flere initiativer, men at de også kan være med til at rykke på opfattelsen af kvinders rettigheder.

De seneste to år har yderligere tre lande gjort partnervold ulovligt. Usbekistan gjorde det ulovligt i 2023, og det sydafrikanske land Lesotho og det vestafrikanske land Togo gjorde det kriminelt i 2022.