I Congo har 742 nye arter vist sig for mennesket. Og dét kan blive deres redning.

Du er fuldstændig omgivet af et grønt tæppe af blade, lianer og mossede træstammer. Det rasler i krattet foran dig, og en sorthåret gorilla på størrelse med en fuldvoksen mand kommer langsomt til syne. Han bliver efterfulgt af familien, små gorillaer klamrer sig til pelsen på deres mødres rygge, og forsigtigt bevæger de sig mod en åbning i skoven, hvor træets kroner ikke længere skygger, men lyset strømmer ned på en spejlblank vandoverflade.

Her får de selskab af store, afrikanske skovelefanter, der kommer frem fra skovens kant. Nogle af dem har massive stødtænder, som bliver dyppet i vandet, når snablerne sluger vand til sig. Der er et konstant lydtapet af fjerne abeskrig, fuglesang og summende insekter.

Du er landet lige midt i Congo-basinnet, verdens andenstørste regnskovsområde. Kun overgået af Amazonas i størrelse strækker Congo-basinnet sig over hele 13 procent af kontinentet Afrika. Og elefanterne og gorillaerne er langt fra alene.

Her bor der tusindvis af forskellige fuglearter, 450 slags pattedyr, 700 fiskearter, 280 forskellige reptiler og hundredtusinder af insekter – og rigtig mange af arterne befinder sig kun lige netop her i det, der ifølge den miljøfaglige direktør i WWF Verdensnaturfonden, Jacob Fjalland, ofte bliver kaldt for ”Afrikas grønne hjerte.”

Jeg har ringet ham op, fordi WWF for nylig har udgivet en rapport, der viser en udvikling, som jeg synes, lyder vild. I løbet af et årti – fra 2013 til 2023 – er der blevet fundet mindst 742 nye arter i området.

”Det er et udtryk for, at vi slet ikke ved alt om naturen endnu. Vi ved faktisk meget lidt,” lyder det fra Jacob Fjalland.

I virkeligheden er det slet ikke så vildt, at der er fundet over 700 nye arter i den gigantiske regnskov. For i alt kender vi mennesker i dag til cirka 1,7 millioner arter af dyr og planter på verdensplan, men forskere gætter faktisk på, at der er 50 millioner arter i verden – og måske endda endnu flere.

Registrerings-ræs finder både ildfluer, kaffe og en ny abe

De nye arter, der er blevet opdaget i Congo-bassinet, spænder fra orkideer og en ny slags kaffe til ildfluer, flagermus, slanger, en krokodille, en ny slags abe, en skildpadde og meget, meget mere.

Og så vil jeg lige slå en ting fast: Når jeg skriver, at der er blevet ”fundet en ny art” er det ikke nødvendigvis lig med, at den aldrig er set af mennesker før. Oprindelige folk, der bor i skoven, lever i tæt kontakt med naturen og har ofte en enorm viden om planter og dyr, så når WWF-rapporten slår fast, at der er fundet hundredvis af nye arter, betyder det i virkeligheden, at de for første gang er blevet beskrevet og registreret af videnskabsfolk.

Så tænker du måske, at det lyder meget godt, at forskere hele tiden opdager nye arter. Man kan næsten lokkes til at tro, at biodiversitetskrisen slet ikke er så stort et problem endda. Men det er desværre ikke tilfældet. Rigtig mange af de arter, der bliver opdaget af forskere i dag, er nemlig allerede truede, når vi finder dem – både af klimaforandringer, men også af menneskelig aktivitet som afskovning, ulovlig minedrift, landbrug og infrastruktur.

Jacob Fjalland selv kommer med en nedslående vurdering:

”Jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde får beskrevet alle arter,” siger han. ”Jeg tror også, at mange af de arter, der findes i dag, når at forsvinde, inden de når at blive opdaget, med den hast, vi ser de forsvinder med i dag.”

Jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre

Så, jeg forstår godt, hvis du nu sidder og tænker, er det så overhovedet vigtigt, at der er blevet opdaget nye arter? Det har Jacob Fjalland også et svar på.

”Det er supervigtigt at gøre opmærksom på, at der er alle de her spændende arter, men også at forstå arternes dynamik og behov,” understreger han.

”Jo mere vi ved, jo flere arter, vi kender til, jo bedre kan vi designe naturbeskyttelsestiltag.”

Og det virker, når verden går sammen om at beskytte naturen. I foråret 2024 viste et nyt studie, at i langt de fleste tilfælde er projekter, der handler om naturbeskyttelse- og genopretning, med til enten af bremse eller forbedre tabet af biodiversitet. Men for, at de overhovedet bliver stablet på benene, skal man altså kende til de arter, der skal beskyttes.

Men kan man ikke bare nøjes med at beskytte hele naturområder, og så man automatisk passer på alle de arter, der bor der – også dem, vi ikke kender til? Jo, egentlig, lyder det fra Jacob Fjalland.

”Det er klart det vigtigste at sikre store, sammenhængende områder, hvor der er meget lidt forstyrrelse, og hvor dyr kan leve vildt og frit,” siger han – men bliver så også pragmatisk. ”Nogle steder skal man jo bygge veje, og hvis man ved, hvilke arter der er i området, så kan man designe infrastruktur og byudvikling på en måde, så man tager højde for arterne, der bor der. Det er jo svært, hvis man ikke ved, at de findes.”

Fred giver et forspring for forskere

Verdens regnskovsområder er de mest biodiverse og naturrige steder på jorden. Men det er ikke kun derfor, at forskere ofte finder nye arter lige netop her.

Congo-bassinet er et kæmpe område, og selvom Den Demokratiske Republik Congo ligger i hjertet af skovområdet, strækker det sig over grænserne til Cameroun, Gabon, Guinea, Den Centralafrikanske Republik og Republikken Congo. Og flere af de lande har længe – også den dag i dag – kæmpet med forskellige konflikter.

”Af de store regnskovsområder, Amazonas i Sydamerika, på Borneo i Asien og Congo-basinnet, er det helt klart mest udfordrende at arbejde i Congo-basinnet på grund af konflikter og de strukturer, der har været der i mange årtier. Men derfor er det også endnu vigtigere at sætte ind dér og have fokus på det,” siger Jacob Fjalland.

Det har ganske enkelt ikke været muligt for forskere at rejse ind i junglen og undersøge naturen uden at være i livsfare. Derfor er det altså også godt nyt for naturen, når konflikter bliver løst.

”Hvis man får skabt fred og demokrati og bekæmpet fattigdom, vil det også være grobund for at lave mere effektiv naturbevarelse. Og samtidig kan naturbevarelse og effektiv udnyttelse af naturressourcer være et grundlag for at skabe stabilitet. Meget af den konflikt, vi ser, er på grund af kampen om naturressourcer,” siger Jacob Fjalland.

”Så for os hænger langsigtet udvikling og naturbevarelse uløseligt sammen.”