24. oktober 2021
I USA er selv moderne parforhold påvirket af slavetidens love
Selvom næsten alle amerikanere i dag accepterer ægteskab mellem sorte og hvide, trækker slavetiden stadig dybe spor i deres kærlighedsliv.
I dag er racisme stadig et udbredt problem i USA. Foto: LeoPatrizi
For at forklare racismen i USA, og hvorfor romantiske relationer mellem sorte og hvide har været tabubelagt i så lang tid af USA’s historie, skal vi kigge på de sidste 200 år, fortæller Jørn Brøndal, der er professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og har skrevet bogen ”Det Sorte USA”:
”I det store perspektiv handler det her om noget, der begyndte med slaveriet. Her var forholdet mellem sorte og hvide utrolig tabubelagt, men alligevel skete det ofte, at hvide slaveejere forgreb sig seksuelt på kvindelige sorte slaver. Når der kom børn ud af disse overgreb, blev de uden videre kategoriseret som sorte og som slaver”.
I 1890’erne blev Jim Crow-lovene indført i sydstaterne, som var et racistisk system, baseret på ideologien om hvidt overherredømme, raceadskillelse, og hvor sorte mennesker blev behandlet som mindreværdige.
”Til en vis grad handlede det om, at sorte mænd ikke skulle komme i nærheden af hvide kvinder – så tabubelagt var forhold mellem sorte og hvide,” siger Jørn Brøndal og fortæller, at den blotte mistanke om, at en sort mand havde en relation med en hvid kvinde, kunne antænde en sådan vrede blandt de hvide, at den sorte mand risikerede at blive lynchet.
Et evigt udskudt tabu
Jim Crow-lovene betød i praksis, at sorte og hvide i mange stater levede dybt adskilt. Sorte og hvide måtte for eksempel ikke sidde ved siden af hinanden i busser, spise på samme restauranter eller gå i samme skole. I praksis var det også nærmest umuligt for afroamerikanere i sydstaterne at stemme, selvom alle mandlige amerikanske statsborgere havde fået stemmeret fra 1870 og kvinderne fra 1920.
I løbet af 1960’erne nåede USA et kogepunkt. Martin Luther King sagde i 1963 de berømte ord ”I have a dream”. Den amerikanske borgerrettighedssbevægelse rullede af sted. Det førte til en borgerrettighedsslov, der i 1964 forbød raceadskillelse i det offentlige rum, og stemmeretsloven i 1965, som gav sorte mulighed for at stemme i praksis.
”Men borgerrettighedskampen kom aldrig ind på tabuet omkring ægteskab og forhold mellem sorte og hvide. Det var simpelthen så tabubelagt, at man hele tiden udskød det,” fortæller Jørn Brøndal.
Først da USA’s højesteret i 1967 ophævede forbuddet mod blandede ægteskaber, blev det lovligt for sorte og hvide at gifte sig med hinanden i hele USA.
”Langt hen ad vejen var det noget, som rigtig mange hvide slet ikke kunne forestille sig. Og det har rødder tilbage i slaveriet og i ideologien om hvidt overherredømme og sorte menneskers underlegenhed,” siger Jørn Brøndal.
Racismen forsætter i USA
I dag er racisme stadig udbredt i det amerikanske samfund. Meget af den skyldes nogle af USA’s store uløste problemer, mener Jørn Brøndal:
”USA er præget af stor økonomisk ulighed, hvor der er højere fattigdom blandt afroamerikanere og statistisk også en højere kriminalitetsrate. Det er med til at fastholde stereotypiseringen af sorte amerikanere og fastholde dem i en udsat position,” siger han og forsætter:
”Den stereotypisering gør, at mange amerikanere forbinder især sorte unge mænd med kriminalitet, at politiet generelt reagerer hurtigere ved sorte end hvide potentielle forbrydere, og at sorte unge har sværere ved at få job”.
Selvom USA har mange modsætninger, mener Jørn Brøndal, at USA i det store perspektiv befinder sig i en bevægelse med ikke kun negative, men også positive aspekter.
For at forklare racismen i USA, og hvorfor romantiske relationer mellem sorte og hvide har været tabubelagt i så lang tid af USA’s historie, skal vi kigge på de sidste 200 år
Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet
Den amerikanske borgerrettighedssbevægelse
Den amerikanske borgerrettighedssbevægelse førte til en borgerrettighedsslov, der i 1964 forbød raceadskillelse i det offentlige rum, og stemmeretsloven i 1965, som gav sorte mulighed for at stemme i praksis.
●Selvom USA har mange modsætninger, mener Jørn Brøndal, at USA i det store perspektiv befinder sig i en bevægelse med ikke kun negative, men også positive aspekter