06. juli 2025
Kæmpe opbakning: Kun tre lande i verden ignorerer Verdensmålene (USA er et af dem)
De 17 mål for en bæredygtig verden fylder 10 år, og selvom der er en del arbejde endnu, viser en ny FN-rapport, at der er både globalt momentum og fremskridt i flere lande.
FN består af 193 lande, der forpligter sig til internationale aftaler og love. Mathias Reding, Unsplash
Verdenssamfundet vil Verdensmålene. Det viser den nyeste globale rapport fra FN. Rapporten følger, hvordan der står til med de 17 Verdensmål over hele kloden.
”Der er gået 10 år, siden vi indførte de her mål, og der er stadig massiv støtte og momentum for sagen,” fortæller Guillaume Lafortune, som er vicepræsident for FN’s Verdensmålsafdeling og som har været med til at udarbejde den årlige rapport.
“Vi modtaget statusrapporter fra 190 af de 193 FN-lande.”
De eneste lande, der ikke på noget tidspunkt har indleveret en rapport over, hvordan det går med Verdensmålene, er de krigshærgede lande Myanmar og Haiti – og så USA.
Men heldigvis viser rapporten også, at mange af de lande, som arbejder med Verdensmålene har fremskridt. Det er især de lande, som havde mest arbejde foran sig i 2015, der har lavet de største spring fremad.
Fælles mål for en fælles fremtid
De 17 Verdensmål blev vedtaget tilbage i 2015 for, at verden i fællesskab kunne bevæge sig imod en bedre virkelighed, uden blandt andet sult og ulighed, men med ret til skole og rent vand. Og størstedelen af verden følger planen.
En massiv, frivillig kortlægning
Det kan godt være svært for et verdenssamfund at lægge en fælles plan. Derfor er det vigtigt, at der løbende bliver gjort status og indsendt data, så man både kan se, hvordan det går, og hvor der skal sættes ekstra ind.
“Jeg mener, at det er brugbart for os at vide, hvor vi står, og om vi gennemsnitligt bevæger os i den rigtige retning,” siger Guillaume Lafortune.
Han fortæller, at opgørelserne kan laves på to niveauer. På et statsniveau, hvor man afleverer det, der hedder en VNR – herhjemme kalder man det for en Verdensmålseksamen, som landet går til.
Det er også muligt at gå til Verdensmålseksamen på et mere lokalt niveau. Det kalder man for en VLR. Noget som Gladsaxe Kommune var de første til at gøre herhjemme, men som siden er blevet lavet af flere kommuner.
Det gør det nemlig muligt for kommuner eller byer at sætte et ekstra fokus på arbejdet med Verdensmålene – især hvis de mener, at deres nation nedprioriterer dem.
”Et godt eksempel er USA. De har aldrig lavet en national rapport for status på Verdensmålene, men New York, var en af de første byer til at lave en lokal statusrapport,” siger han.
Det skal understreges, at de her Verdensmålseksaminer er frivillige, så der er ikke brudt love, når lande ikke laver dem. Men frivilligheden er også det, der for Guillaume Lafortune, gør det endnu mere imponerende, at så mange lande har prioriteret det igennem årene.
●Guillaume Lafortune fortæller, at FN for tjekket data på mange måder. Blandt andet med konsultationer med både forskere og NGO'er for at sikre sig, at dataene de modtager er realistiske.
Herover ses et udpluk af lande, som rapporten har fremhævet for det antal statusrapporter, de har afleveret. Danmark er ikke et af de lande, de har fremhævet, men vi har afleveret to VNR’s. En i 2017 og en i 2021. Kilde: Sustainable Development Goal Network
Det danske aspekt
Danmark laver hvert år en intern rapport, om hvordan det står til i vores lille land. Hvis du gerne vil dykke ned i den, kan du klikke her.
Verdensmålene kræver arbejde
Men én ting er, at lande støtter op ved at indlevere data om de 17 Verdensmål, en anden ting er, hvor meget, der bliver arbejdet for at indfri dem.
Det er som sagt ikke en hemmelighed, at der er nogle mål, som kræver ekstra kærlighed. Herhjemme er det særligt vores forbrug og biodiversiteten – både til lands og til vands, der halter bagefter. Noget der også er problematisk globalt.
Derudover er sulten i verden langt fra stillet, der mangler mere fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund og krigene i verden raser stadig derudaf – noget der både pauser initiativer og trækker midler.
Så der er stadig en del at arbejde videre med. Men hårdt arbejde giver også pote. Det kan man se, hvis man kigger på lande som Cambodia og Benin. I 2015 havde de langt fra de bedste forudsætninger. Men ifølge den nye rapport, har de rykket sig markant frem mod målene.
Derudover påpeger Guillaume Lafortune også, at Indien for første gang nogensinde har bevæget sig op i top-100 over lande, der klarer sig godt med Verdensmålene.
Og det er kun et par af de områder, hvor der sker fremskridt, så Guillaume Lafortune er ikke i tvivl om, at de fleste lande kan bevæge sig i den rigtige retning. De skal bare have det rigtige startsted.
”Der er tre ting, der skal være til stede, hvis der skal være gode chancer for fremskridt,” fortæller han og uddyber:
”Fred – for hvis der er konflikt og krig, er det umuligt at bevæge sig mod bæredygtig udvikling. Finansiering – i halvdelen af verden har landene så høj gæld, at de ikke kan investere i bæredygtig udvikling, og politisk lederskab og mere langsigtet planlægning.”
Det er tre ting, der kræver en del arbejde, men som ifølge Guillaume Lafortune, er essentielle, hvis Verdensmålene skal lykkes.
●En opgørelse viste, at der sidste år ikke havde været flere krige i gang siden 1945.
