Nu kommer der rigtig mange kæmpebatterier. De bliver en del af limen i den grønne omstilling

Megabatterier som dem på Jurong – og flere, der er endnu større endnu – skyder nu op andre steder i verden i en rasende fart, og investeringerne strømmer ind. De sidste par år er en ny industri med batterier i grid-størrelse, altså store nok til at understøtte selve elsystemet og ikke bare lagre energi til et enkelt hus eller en enkelt bil, begyndt at vokse frem som et sideskud fra batteriindustrien til elbiler. Og nu begynder det altså at gå rigtig hurtigt for de store batteriparker, både i USA, Kina og Europa.

”Der er en stærk vækst i batterikapacitet, og der er en kæmpestor pipeline med batteriparker, der er på vej,” siger Max Schoenfisch, der er energi- og batteriekspert hos Det Internationale Energiagentur, IEA, i Paris.

Bare mellem 2019 og 2021 blev væksten i kapacitet mere end tredoblet, viser tallene fra IEA. Og væksten vokser bare stadig.

Det er med til at løse en af de helt store udfordringer for den grønne omstilling af vores energisystem.

Lim i energisystemet

Verdens energi bliver grønnere og grønnere. Men den vedvarende energi er af natur svingende, og det leder hen til et simpelt, men centralt, spørgsmål: Hvad gør vi, når vinden ikke blæser, eller når solen går ned?

Det er noget, som forskere og energiplanlæggere arbejder koncentreret på at løse.

Og forskningen er meget klar. Hundredvis af studier viser efterhånden, at det kan lade sig gøre at lave et energisystem på 100 procent vedvarende energi til en lav pris. Også selvom energiproduktionen svinger, som vinden blæser, og uden behov for fossilt back-up.

Meget forsimplet sagt skitserer forskerne energisystemet overordnet op som et system, der er forbundet meget mere sammen for at klare udfordringen ved grøn, svingende energi. For det første skal så meget som muligt gøres elektrisk – tænk benzinbiler til elbiler eller gasfyr til varmepumper. Desuden skal vi bruge meget mindre energi, og vi skal bruge det klogere, fx at lade alle elbilerne op, når der bliver lavet mere strøm, end vi normalt bruger.

Derudover skal systemet bindes meget mere sammen. Både helt klassisk med ledninger og kabler, som vi allerede gør det en smule herhjemme, hvor fx Danmark kan sende ekstra strøm fra havvindmøllerne ned til Tyskland, når det blæser meget, eller hente strøm fra norsk vandkraft, når vinden lægger sig. Men der er også andet, der skal hænge mere sammen: Strøm- og varmesystemer skal bindes sammen, og vi skal høste overskudsvarmen fra fx fabrikker og datacentre, så det kan blive til varme i radiatoren derhjemme.

Og så skal vi kunne gemme energien til senere. Det kan man gøre på forskellige måder. Man kan konvertere overskudsstrøm til kemiske brændstoffer, det der kaldes Power-to-X, som skal bruges i fx containerskibe eller fly. Man kan bygge nogle store ”vandbatterier”, hvor man bruger overskudsstrøm til at pumpe vand op fra en lavtliggende sø eller dam til en højtliggende sø, og når man så mangler strøm, kan man sende vandet ned til den lave sø igen gennem en turbine. Det er faktisk den største batteritype i verden, men det er svært at udbygge (det kræver fx, at man har et bjerg med to søer i forskellig højde).

Og så kan man bygge nogle store versioner af de batterier, vi kender fra mobiltelefoner eller elbiler, der kan gemme på energien. De skal ikke kunne dække hele energiforbruget, når der ikke er strøm nok, langt fra, bare en brøkdel faktisk, men de er en del af den lim, der kommer til at binde det fleksible, grønne energisystem sammen.

”Vi regner med, at batterier vil spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem,” siger Max Schoenfisch fra IEA.

Fleksible, nemme og hurtige

Det er da også netop den enorme vækst i grøn energi gennem især det sidste årti, der er den helt store årsag til, at kæmpebatterier vokser eksplosivt nu, siger Max Schoenfisch.

”Den primære grund til udviklingen er, er der behov for meget mere fleksibilitet i elsystemet, og batterierne understøtter de vedvarende energikilder,” forklarer han. ”Og batterier er fleksible, de er nemme at udbygge efter behov, og de er hurtige at sætte op”.

Eksempelvis blev den singaporeanske batteripark på Jurong bygget på kun et halvt år.

Samtidig er prisen på batterier faldet helt vildt. Litiumbatterierne er af samme slags som dem, der findes i elbiler, og den store udvikling og vækst i elbiler har fået prisen til at rasle ned, forklarer Max Schoenfisch.

Prisen på litiumbatterier er faldet med 85 procent på kun 10 år. Det er med til at gøre store batterier til en god investering.

”Vi har ikke de præcise tal for fra 2022 endnu,” siger han, ”men vi regner med, at investeringerne nok blev omkring fordoblet i forhold til året før”.

En kæmpe opgave

Det er der også brug for. Selvom den globale vækst i store batterier er voldsom lige nu, er det stadig fra et relativt lavt udgangspunkt, og de skal mangedobles bare i dette årti.

I slutningen af 2021, hvor de seneste samlede tal er fra, var den samlede kapacitet på 16 GW grid-størrelse batterier på verdensplan. Men IEA anslår, at vi har brug for 680 GW i 2030, hvis vi skal på rette vej mod klimaneutralitet i 2050. Det er en 44-dobling mellem 2021 og 2030.

Og bagefter, i årene frem mod 2050, bliver der brug for mange flere.

Det bliver en kæmpe opgave.

Men for det første går det jo altså hurtigere og hurtigere. Eksempelvis i har den amerikanske myndighed for energiinformation, EIA, netop offentliggjort deres forventninger til hvor meget ny batterikapacitet, der bliver bygget og tilsluttet elnettet i USA i år: 9,4 GW. Det er mere, end  amerikanerne har bygget de foregående otte år tilsammen – på ét enkelt år. Udover et større behov for batterier og den faldende pris skyldes den store vækst præsident Bidens klimalov fra sidste år, der nu giver en skatterabat til sektoren.

For det andet er er mange af byggestenene til at nå 2030-målet på 680 GW ved at blive lagt, forklarer Max Schoenfisch. Udover at der hele tiden bliver annonceret nye batteriparker, er der nemlig også flere og flere producenter, der planlægger nye fabrikker til at bygge de mange batterier.

”Allerede nu er der blevet annonceret produktionskapacitet til at få os 80 procent af vejen til 2030-målet. Det er meget positivt,” siger Max Schoenfisch. ”Selvom der jo så stadig er 20 procent, der mangler”.

Så det er selvfølgelig ikke en selvfølge, at det vil blive bygget batterier nok til at nå målene om klimaneutralitet. Det kræver mere politik, der skubber på, understreger IEA. Men både USA, Kina og Europa, de tre største markeder, har store mål for de næste par år, og eksperterne forudser stærk vækst. De forventer også, at andre lande som fx Indien begynder at bygge batterier til elnettet inden længe, siger Max Schoenfisch.