27. marts 2022

Kenya høster strøm, vand og mad fra elektrisk mark

I det østlige Afrika er der sjældent mangel på solskin, men både regnen og høsten er svingende, og der er brug for meget mere elektricitet. Et nyt projekt har vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at høste alle tre ting fra samme mark.

Foto: Christine Lamanna

Foto: Christine Lamanna

Verden står i et dilemma. På den ene side har alle lande en glubende appetit på strøm. På den anden side bør strømmen være grøn, og det betyder ofte solceller. Men solceller kræver plads, og hvis man bruger jorden til at producere elektricitet, hvor skal man så dyrke mad til en verden, der også i stigende grad har brug for flere fødevarer?

Svaret er måske lidt overraskende, at man faktisk godt kan dyrke grøntsager på samme mark, som man bruger til at generere strøm med solpaneler. Det viser flere projekter rundt om i verden, blandt andet i USA og Tyskland. Nu er metoden så for første gang også demonstreret i Afrika, hvor behovet for at producere ekstra mad og elektricitet er særligt stort.

Solcellernes skygge er penge værd

Det afrikanske projekt ligger i det halvtørre Kajiado-område sydvest for hovedstaden Nairobi. Projektet ”Harvesting the Sun Twice” er et samarbejde mellem en række forskellige institutioner, blandt andet Universiteterne Sheffield, York, og Arizona, samt African Centre for Technology Studies og det kenyanske Latia Agripreneurship Institute, som lægger jord til.

På prøvemarken i Kajiado er der 180 solpaneler monteret som halvtag på flere meter høje pæle, så man kan arbejde under dem. Der er mellemrum mellem panelerne, hvor solen kan skinne ned på rækker af grøntsager som kål og salat. Hver solcelle står monteret skråt, så overskydende regnvand kan løbe ned i en tagrende, der sender vandet over i en 10.000 liters beholder, hvor det senere kan bruges til vanding på tørre dage.

”Et af de første spørgsmål, som folk altid stiller, er, hvordan man overhovedet kan dyrke noget i skyggen af solpanelerne?” siger Ph.d. Richard Randle-Boggis, der er forskningsmedarbejder på University of Sheffield, og er involveret i projektet.

Svaret er, at det kan man godt, og at der er flere fordele ved at dyrke den afrikanske jord på denne måde. Grøntsagerne tager nemlig ikke skade af, at solpanelerne skygger for solen. Tværtimod trives de bedre, end når de udsættes for den tropiske sols fulde kraft. Panelernes skygge betyder også, at der fordamper mindre vand fra jorden, så den ikke tørrer ud så hurtigt.

Demonstrationsprojektet har vist meget konkret, hvordan grøntsagerne klarede sig bedre under solcellerne end på en forsøgsmark ved siden af. Her var der ingen solceller til at kaste skygge, men mængden af næringsstoffer og vanding var den samme. Resultatet var blandt andet, at kålhoveder blev en tredjedel større under solpanelerne end de kålhoveder, der blev dyrket på sammenligningsmarken. Og de bedre vækstforhold betyder også, at man i nogle tilfælde kan dyrke andre og mere næringsrige grøntsager i halvskygge end i fuld sol.

Kan blive del af en større løsning

Det er ikke tilfældigt, at projektet ligger i netop Kenya. Østafrikanske lande som Kenya, Uganda og Rwanda er i stigende grad sultne efter strøm. Behovet for elektricitet er femdoblet i løbet af de seneste 10 år, men strømnettet er begrænset. Hvis landene i det østlige Afrika skal nå det internationale Verdensmål om at give alle adgang til elektricitet inden 2030, vil det ifølge Det Internationale Energiagentur derfor kræve, at over 70 procent af energi-investeringerne bliver i lokal produktion af elektricitet.

Samtidig afhænger tre fjerdedele af landbruget i Østafrika direkte af regnen, fordi de ikke har adgang til kunstvanding. Det er allerede nu et problem, fordi høsten dermed svinger meget i takt med vejret.

Svingende regn og høst bliver en endnu større udfordring fremover, fordi klimaforandringerne ventes at gøre høsten mindre i fremtiden. Og det sker i en tid, hvor befolkningen vokser, og der derfor er flere munde at mætte end tidligere. Alene over de sidste 20 år er befolkningen vokset med 72 procent.

Forsøget med solcellerne i Kenya viser, at teknologien fungerer og kan give konkrete fordele i det afrikanske klima. Spørgsmålet er nu, om det også kan give økonomisk mening i de afrikanske landområder, hvor pengene ofte er små. Pilotprojektet er støttet med 1,4 mio. pund (ca. 12,4 mio. kroner) fra den britiske regering. Det er en høj pris at betale for større kålhoveder, men prisen på solcelleløsningen ventes at blive mindre i takt med, at metoden bliver standardiseret.

Et af de første spørgsmål, som folk altid stiller, er, hvordan man overhovedet kan dyrke noget i skyggen af solpanelerne?

Richard Randle-Boggis

5gange

større behov for energi i Østafrika nu end for blot ti år siden.