02. februar 2020

Kina siger nej til engangsplastik

Kæmpelandet Kina slutter sig nu til gruppen af lande, der vil væk fra plastik, der kun kan bruges én gang. Det forventes at få stor betydning for miljøet.

Kina er et af de lande, der har et stort problem med affaldhåndtering. Foto: CCBY Christopher

Kina er et af de lande, der har et stort problem med affaldhåndtering. Foto: CCBY Christopher

Den kinesiske regering har besluttet, at nogle plastikprodukter helt skal forbydes i Kina i løbet af de kommende år.

Først vil plastikposer bliver forbudt i alle større kinesiske byer ved udgangen af 2020. I løbet af de næste to år skal dette forbud så udvides til også at dække alle mindre byer i Kina. Det er ikke første gang, Kina lovgiver for at begrænse mængderne af plastik. I 2008 satte den kinesiske regering en stopper for, at butikker kunne uddele gratis plastikposer. Men poserne bliver nu helt forbudt.

MINDER OM EUROPÆISK FORBUD

I år skal det også være slut med, at kinesiske restauranter tilbyder kunderne plastiksugerør, og ved udgangen af 2025 skal restauranterne have mindsket deres brug af engangsplastik generelt med 30 procent. Landbruget skal stoppe med at bruge tynd plastikfilm, og der er også forbud på vej mod vatpinde og engangsservice, der er lavet af plastik, samt kosmetikprodukter, der indeholder mikroplast. Det kinesiske forbud minder dermed om det europæiske direktiv mod flere typer engangsplastik, som EU vil indføre fra næste år.

Og det vil kunne mærkes internationalt, når en gigant som Kina går et skridt i den rigtige retning. Det mener Anne Aittomaki, der er strategisk direktør hos den danske miljøorganisation Plastic Change.

”Beslutningen er et stærkt signal til verden, fordi Kina er så stort et marked for plastik. Derfor kan forbuddet have de positive effekter, at flere lande følger trop og laver regulering på engangsplastik. Kinas forbud skal ses som en del af en voksende global bevægelse,” siger hun.

Hun understreger dog, at forbud mod enkelte typer engangsplastikprodukter ikke løser de strukturelle problemer, vi har med brug-og-smid-væk-produkter på globalt plan, og som skaber bjerge af affald, vi ikke kan håndtere.  

VERDEN HAR ERKLÆRET KRIG MOD PLASTIK

”Lige nu er verden i krig mod engangsplastik, men vi løser intet ved blot at skifte til et andet engangsmateriale. Alligevel er det et stærkt træk af Kina,” siger Anne Aittomaki.

Kina har i flere år kæmpet med de stadigt større mængder af affald, de 1,4 milliarder kinesere producerer. Ifølge BBC er landets største losseplads allerede fyldt op nu, 25 år tidligere end forventet. Alene i 2017 producerede Kina 60 millioner tons plastikaffald i 2017. Til sammenligning producerede USA kun 38 millioner tons.

Indtil for nylig døjede landet ikke kun med sit eget affald, men importerede også bjerge af plastikskrald til genbrug. Næsten halvdelen af verdens genbrugsplastik blev sendt til Kina, men meget af affaldet blevet dog ikke genbrugt. I stedet blev det enten brændt af under dårlige forhold eller simpelthen smidt på lossepladser eller i floder, hvor det endte i havet.

Siden 2017 har Kina dog også sat stop for importen af plastikaffaldet, og det har været ret effektivt. Importen af plastikskrald til Kina er faldet med 99 procent siden da, skriver magasinet YaleEnvironment360. Til gengæld har den pludselige opbremsning skabt problemer for de vestlige lande, der plejede at sende deres skrald til Kina. Plastik fra blandt andet Europa er i stedet blevet sendt videre til lande som Indonesien, Tyrkiet, Indien, Malaysia og Vietnam. Flere af disse lande har siden også sagt stop for at importere plastikskrald.

Kinas forbud skal ses som en del af en voksende global bevægelse.

Anne Aittomaki, Plastic Change