Kinas nuttede blikfang er i fremgang

Hvis du nogle gange scroller på Instagram eller TikTok, er du stensikkert faldet over en video af en stor, pelset panda, der gnasker bambus eller tumler rundt. Det store, sort-hvide dyr kan nemlig være ekstremt nuttet at se på.

Men på trods af, at der findes enormt mange pandavideoer, findes der ikke særlig mange pandaer. Ifølge organisationen bag den internationale rødliste over truede arter, IUCN, er der kun mellem 500 og 1.000 voksne individer i verden – til gengæld vokser bestanden.

I Kina har man i en årrække gjort en stor indsats for at få antallet af pandaer til at stige, og det har båret frugt. Bestanden er næsten fordoblet fra 1980’erne, hvor der levede cirka 1.100 af de store, bløde dyr i Kina, mens den seneste optælling fra den 25. januar i år viser, at tallet er steget til 1.900.

”Vi synes på alle måder, verden ville være et fattigere sted uden pandaen. Så på den måde er det værd at glæde sig over. Det viser også, at selvom vi mennesker kan være meget destruktive, kan vi også være konstruktive,” lyder det fra Mette Boye, som er miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Den store panda er stadig ”sårbar” på den internationale rødliste for truede arter – men i 2016 blev den rykket op fra ”kritisk truet.” Det går altså i den rigtige retning for det bløde dyr.

Alle arter er vigtige

Da jeg ringer til Mette Boye, starter jeg med at spørge hende, om det overhovedet er en god nyhed, at der kommer flere pandaer i Kina. Der er nemlig før blevet rejst kritik af den form for naturbevarelsesarbejde, der udelukkende fokuserer på at redde de store, pelsede og nuttede dyr, fremfor eksempelvis de tusindvis af insekter, som også risikerer at uddø.

”Det er altid en god nyhed, når meget truede dyrearter har fremgang i naturen,” svarer Mette Boye. ”For op mod en million arter er i fare for at uddø, og vi har haft en nedgang på 69 procent siden 1970 af både dyr og planter. Og alle arter er vigtige i sin egen ret – uanset, om det er et nuttet dyr eller ej, så er vi glade for, at der er fremgang.”

”Men det, at pandaen er i fremgang, er ikke det samme som at sige, at det går godt for alle de arter, den bør leve i samklang med, for økosystemet eller biodiversiteten generelt. Man kan ikke bruge en enkelt arts fremgang til at sige, at det generelt går godt,” tilføjer hun.

Desuden mener hun, det kan være brugbart for formidlingen af, hvor vigtigt det er at beskytte naturen, at der er ikoniske arter som blikfang.

”Det er dårlig kvalitet i et naturbevarelsesprojekt, når man kun har fokus på én art. Men når det er sagt, er det fuldstændig åbenlyst, at det er lettere at skaffe penge til et naturbevarelsesprojekt, hvis man bruger ikoniske arter, som er relevante for flere mennesker. Det er lettere for os at forstå. Mange af os lever langt fra naturen uden den forbindelse, der skal til, for at forstå, hvor stort et problem biodiversitetskrisen er,” siger hun.

Pandaens skov har været presset

Pandaens levesteder i de kinesiske bjerge har været under pres. Pandaen lever kun i Kina, og her har man altså udvidet det beskyttede område, som er dyrenes hjem, fra 1,39 million hektar til 2,58 millioner hektar, og så har man lavet et omfattende avlsprogram, fortæller Mette Boye.

”Man har lavet en række korridorer i Kina, hvor pandaerne lever, hvor man har været med til at sikre levesteder for pandaen,” siger hun. ”Det gavner selvfølgelig også andre dyr, planter og biodiversiteten generelt – og så har WWF været med til at indtænke lokalbefolkningen. Det er vigtigt, at lokalbefolkningen har alternativer til at lave skovhugst, for så har pandaerne ikke nogen levesteder. Der skal være alternative energikilder til brænde.”

  I de korridorer, hvor pandaerne bor, er der altså nu, ifølge Mette Boye, skov, som trives og vokser. Desuden viser undersøgelser ifølge WWF, at der også bliver beskyttet mange andre dyr, når man beskytter pandaens levesteder. Der lever nemlig 565 fugle, 81 krybdyr, 179 pattedyr, 132 fisk og 92 padder i pandaens skove. Nogle af de dyr er også truede, blandt andet blåfår, aben gylden marekat og fuglen japansk ibis.

Og så er det en klimagevinst, at pandaernes levesteder er blevet beskyttede, forklarer Mette Boye.

”Klima og biodiversitet hænger sammen. Et stabilt økosystem er bedre til at optage og lagre CO2, og dyrene kan bedre tilpasse sig klimaforandringer.”

Hør lidt mere om pandaens spisevaner i klippet herunder.