Kinesisk luft får historisk løft: ”Der er virkelig noget at fejre!”

Fem spørgsmål til professoren

For at blive klogere på det grå forureningstæppe, der i disse år letter over Kina og kinesiske megabyer som Beijing, så har Verdens Bedste Nyheder taget en luftig snak med professor Ole Hertel, der gennem en lang årrække har forsket i effekter af luftforurening, bl.a. set på kinesernes luftforurening, og som i dag er leder af Institut of Ecoscience ved Aarhus Universitet.

På omtrent 14 år er luftforureningen i Kina blevet noget nær halveret. Er der grund til at fejre?

Der er virkelig noget at fejre! Også selvom udmeldinger af denne type kan være svære at fortolke, for der er jo næppe tale om en halvering af alle forureningsparametre. Men det er markant, når man tænker på Kinas udgangspunkt, før landet i 2014 påbegyndte den grønne omstilling og indledte den såkaldte ”krig mod forurening”. Dengang levede kineserne under forureningsniveauer, som havde meget betydelige helbredsmæssige konsekvenser. Niveauerne er fortsat betydelige, men reduktionen er markant.”

Hvad gør de rigtigt i Kina?

”Krigen mod forurening” markerede et skift i Kina, hvor økonomisk vækst i mange år blev prioriteret over miljømæssige bekymringer. Går man tilbage til før 2015, så fik Kina det meste af sin energi fra kulkraftværker. I 00’erne byggede de et kulkraftværk om måneden i Kina! Der var praktisk talt ingen alternativ energiproduktion. Men så besluttede de sig for at satse på vind og sol, og i løbet af et par år, så var Kina verdens største vindenergiproducent. Landets topstyring gør det samtidig muligt at lave store forandringer på kort tid. De har dog måttet skrue på nogle hårde tommeskruer for at lykkes med reduktionerne. I kinesiske storbyer har borgmestre bl.a. været kontraktforpligtet til at sænke luftforureningen, hvis de da ikke ville fyres. Der er også indført stramme kontroller af alle små virksomheder og stram regulering af det trafikale område. F.eks. skal knallerter være eldrevne, og borgere skal have tilladelse fra myndighederne for at få lov til at købe en bil.”

AQLI estimerer, at den gennemsnitlige kineser kan forvente at leve to år længere, mens borgere i Beijing kan forvente at leve fire år længere, hvis reduktionerne varer ved – kan det passe?

”Tallene lyder ikke urimelige. I Danmark har vi tidligere sagt, at det gennemsnitlige menneske reducerer sit liv med tre måneder ved at bo i København frem for provinsen. Selv i Danmark, hvor vi regner luften for relativt ren, har vi ca. 4000 for tidlige dødsfald årligt pga. luftforening. Hvis du så forestiller dig, at vi i Kina før i tiden snakkede om en luftforurening, der er 15-20 gange større end her, så er det klart, at de helbredsmæssige konsekvenser af en stigning eller et fald er tilsvarende større.”

Skal vi nu vænne os til ikke længere at associere Beijing med apokalyptisk grå smog?

”Jeg vil tro, at folk i Beijing kan se og mærke stor forskel allerede nu. At himlen er klarere og luften er renere. Det er ikke længere at sammenligne med New Delhi, hvor man allerede før landingen i flyvemaskinen kan smage svovl og sod på tungen. Jeg har været i Beijing en del gange, mens landet var meget luftforurenet. Dengang kunne man kun se himlen efter regnvejrsperioder, der resulterede i en time eller to med blå himmel, før forureningen tog over igen. Det er partikelforureningen og bl.a. de såkaldte kvælstofoxider, der stammer fra bytrafikken, som resulterer i såkaldt fotokemisk smog (smog stammer fra kombinationen af de engelske ord ”smoke” (røg) og ”fog” (tåge)). Kvælstofoxider er gasser, som er med til at give himlen en brunlig misfarvning.”

Kan vi tillade os at være optimistiske i forhold til bekæmpelsen af luftforurening globalt set?

”Jeg synes, at der er grund til optimisme. Luftforureningen i Danmark er faldet gennem de seneste mange år, selvom mange nok har den modsatte oplevelse. Nøglen til det hele er overgangen fra fossile brændsler til alternativ energi. Det vil skabe en win-win-situation, fordi vi både får en bedring på klimaeffekten og på helbredet.”