Klyngebomber er blevet en dårlig forretning

Stadig flere lande forbyder at producere og bruge bomber, der spreder en sværm af mindre bomber over et stort område. Det skyldes både, at de oftest rammer uskyldige, og at en stor del af ofrene er børn, der samler ’fusere’ op.  Mange af småbomberne forbliver livsfarlige, selvom krigen for længst er slut.

Den stigende globale modstand viser sig nu også ved, at store banker, pensionskasser og investeringsfonde i høj grad dropper at investere i de firmaer, der fremstiller de problematiske våben. Det viser en ny rapport fra den hollandske fredsorganisation PAX, der specialiserer sig i at følge med i, hvem der producerer bomberne, og hvem der investerer i dem.

Rapporten viser, at investeringerne i klyngebomber siden sidste år er faldet fra 31 milliarder dollars til lidt under ni milliarder.

Det store fald skyldes blandt andet, at to amerikanske våbenproducenter, Textron og Orbital ATK, har opgivet at fremstille klyngevåben. Det var blandt andet Textron, der solgte de klyngebomber, som Saudi-Arabien har brugt i Yemen siden 2015, og som har kostet mange civile livet.

Producenterne er pressede, fordi mange store investorer har mistet appetitten på klyngebomber. Det skyldes især folkelig og politisk modstand mod våbnene. I alt 120 lande har nu skrevet under på et fælles forbud, og på verdensplan er kun 12 lande nu hjemsted for alle store klyngebombe-investorer. Langt de fleste ligger i Kina, USA og Sydkorea, der ikke har underskrevet aftalen.

I 2017 blev mindst 289 civile slået ihjel af klyngebomber. Det er det laveste tal siden 2012, men det er svært at vide, om der er en nedadgående trend, da antallet svinger meget fra år til år, og da mange ofre ikke bliver registreret.