Kødforbruget falder i Tyskland, men er stagneret i Danmark. 44 procent af tyskerne kalder sig nu ”flexitarer”

Trenden i Tyskland går faktisk mod tendensen mange andre steder på kloden. Her taler vi for eksempel om borgere fra fattige lande, der tilføjer en smule mere kød til kosten, fordi landet bliver rigere.

Det anslås, at danskere spiser 52 kg årligt i gennemsnit (ifølge de seneste tal fra DTU Fødesvareinstituttet), hvilket er lavere end gennemsnittet i Tyskland.  Men til gengæld har det gennemsnitlige kødforbrug pr. dansker ligget nogenlunde stabilt i de seneste femten år, fortæller Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, som ser en “stor kontrast” mellem, hvad danskerne siger i forbrugerundersøgelser om deres vilje til at spise mindre kød, og hvad de rent faktisk gør i supermarkederne:

“Henover de seneste femten år er der i hele detailhandlen sket et fald på 6 pct. i kødsalget. Det er et fald, men det er et meget lille fald. Og set på en graf ligner det mere en stagnation.”

Hvad er Tysklands hemmelighed?

Peter Rixon er international PR-chef for den prisvindende organisation ProVeg, der arbejder for at transformere det globale madlandskab i en bæredygtig retning.

Ifølge ham er udviklingen i Tyskland ikke drevet af politiske nytiltag eller en voldsom vækst i mængden af vegetarer og veganere:

”I Tyskland drives udviklingen af flexitarer. 44 procent af den tyske befolkning fortæller i dag, at de følger en flexitarisk diæt. Det vil sige mennesker, der ikke helt fjerner kød fra deres kost, men som bevidst reducerer det,” fortæller Peter Rixon.

Tallet stammer fra en stor tysk forbrugerundersøgelse fra 2022, lavet af det tyske ministerium for ernæring og landbrug. Undersøgelsen viser desuden, at yderligere 7 procent af tyskerne spiser vegetarisk og 1 procent spiser vegansk. Det vil altså sige, at op mod halvdelen af tyskerne aktivt sænker deres kødforbrug.

Ændringerne i forbrugsvaner er særligt udpræget hos den yngre del af befolkningen.

Øget fokus på klima og sundhed

Ifølge Peter Rixon er antallet af flexitarer voksende, fordi der er en øget bevidsthed i Tyskland om både de miljømæssige og sundhedsmæssigt konsekvenser af at spise kød:

”Tyskerne er meget bekymrede over klimaforandringer, og de vil aktivt gerne tage del i at tackle problemet. Det er begyndt at blive almen viden, at reduktion af kødforbruget er en af de bedste måder, hvorpå enkeltpersoner kan bidrage til at reducere CO2-fodaftrykket.”

Rixons vurdering bakkes forbrugerundersøgelsen:

75 procent svarer, at ”nysgerrighed” er en grund til, at de køber mere plantebaseret kost. 71 procent nævner ”dyrevelfærd. 64 procent ”smag”. 64 procent svarer ”klima og kloden”. Og for 47 procent er ”sundhed” en drivkræft.

Desuden er markedet for plantebaserede produkter i rivende udvikling. Henover de senere år er der kommet en kæmpe vifte af gode, plantebaserede alternativer til traditionelle kødprodukter i tyske supermarkeder, fortæller Rixon:

”Det betyder, at tyske forbrugere kan købe deres favorit-paté, -pølse eller –burger i velsmagende plantebaseret form.”

Rixon tror ”helt klart”, at den grønne trend vil fortsætte i Tyskland, hvorfor endnu flere vil blive flexitarer eller vegetarer fremadrettet:  

”Der bringes et stigende antal plantebaserede produkter på markedet i Tyskland, der tilbyder meget lignende smags- og teksturalternativer til kødprodukter. ProVeg er aktivt involveret, gennem sit Incubator-program, i at accelerere plantebaserede startup-firmaer markedsdebut ved at tilbyde uddannelse, strategirådgivning og finansiering. Vi ved, at der ikke er et svigt i den plantebaserede sektors opfindsomhed,” fortæller han.

Briterne skærer også i kødforbruget

Tyskerne er ikke alene. Henover det seneste årti har briterne sænket deres kødforbrug med 17 procent, skriver The Guardian.

Forskning fra Oxford University har estimeret, at hastigheden hvormed briterne nu sænker deres kødforbrug stadig skal fordobles for at nå 2030-målet. Men selvom der stadig skal ske store forandringer i kostvanerne, så har forskerne regnet sig frem til, at det nuværende fald i kødforbrug på 17 procent allerede har skabt nævneværdige forandringer:

En 35 procent reduktion i ​​benyttede jordarealer, 23 procent reduktion i mængden af ​​ ferskvand (der er bruges til at opretholde kvægbestande), 28 procent reduktion i drivhusgasemissioner fra landbruget generelt.

Peter Rixon, PR-ansvarlig hos ProVeg International, vurderer, at miljøbekymring er en væsentlig årsag til briternes mindskede kødforbrug:

”Der er en øget bevidsthed om klimaforandringer i Storbritannien. Men det er også interessant, at der under COVID-pandemien var et signifikant antal mennesker, der skiftede til en mere plantebaseret kostplan, som de holdt fast i, da pandemien aftog.” (læs mere om briternes skift til plantebaseret kost under pandemien her).

Strukturelle forandringer er nødvendige

Professor Matin Qaim, leder af Center for Udviklingsforskning (ZEF) ved Bonn Universitetet i Tyskland, anbefaler, at verdens rige lande reducerer deres kødforbrug drastisk. Men han tror langtfra, at det er nok, at individer blot spiser mindre kød, for udviklingen mod en mere plantebaseret kost går for langsomt. Derfor anbefaler han også strukturelle forandringer, f.eks. at flere lande indfører højere skatter på kød:

“Det er bestemt upopulært (at indføre skatter på kød, red.), især da et ti- eller tyveprocents tillæg nok ikke ville være nok, hvis det skal have en styrende effekt (…). Kød har dog en høj miljøomkostning, som ikke afspejles i de nuværende priser. Det ville være helt og aldeles rimeligt, at forbrugerne deler flere af disse omkostninger,” udtaler han i en pressemeddelelse fra Bonn Universitetet.