Kvinderettighedsbølge i Brasilien: Nu kan voldsramte igen tale med en kvindelig betjent

Siden præsident Luiz Inácio da Silva – Lula i folkemunde – tiltrådte i januar har flere end ni nye love set dagens lys, som styrker kvinders rettigheder på forskellige måder. Allerede under sin valgkamp gjorde Lula ligestilling til en central politisk målsætning.

Han begyndte sin nye regeringstid med at oprette et ministerie for kvinders rettigheder. Derefter indsatte han 11 kvindelige ministre i sin regering, ud af 37 ministre i alt, som er det højeste antal kvindelige ministre i Brasiliens historie.

Siden har hans regering vedtaget en række love, som forbedrer kvinders rettigheder indenfor både ligeløn for lige arbejde, mere beskyttelse af kvinder, der oplever vold i hjemmet, men også forebyggelse af chikane i den offentlige forvaltning og kvinders ret til brystimplantater efter brystkræft.

”Lula har en helt anden vision for kvinder og ligestilling, end de tidligere regeringer havde, som kommer til udtryk i de mange nye tiltag til kvinder,” siger Marie Kolling.

Hun er antropolog og seniorforsker for bæredygtig udvikling og regeringsførelse med fokus på Brasilien på Dansk Institut for Internationale Studier i København.

Forebyggelse af vold mod kvinder

En af de mest kritiske udfordringer, når der kommer til ligestilling i Brasilien, er vold mod kvinder. I 2022 oplevede 4,2 millioner brasilianske kvinder fysisk vold som spark og slag ifølge Brazilian Public Security Forum, der er en nonprofitorganisation, som arbejder for offentlig sikkerhed i Brasilien.

Undersøgelsen viser, at 18,6 millioner kvinder var ofre for vold sidste år, når psykisk og seksuel vold tælles med. Det svarer til næsten 29 procent af hele den kvindelig befolkning i landet, og er en stigning på fire procent på bare ét år.

”Det har været et problem i årevis, men der har igennem tiden været rigtig mange initiativer for at komme vold i hjemmet til livs,” siger Marie Kolling.

Allerede tilbage i 1985 indførte landet politistationer målrettet kvinder, hvor betjentene også udelukkende er kvinder. Formålet er, at kvinder skal føle sig trygge og blive mødt af kvinder, hvis de er ofre for vold i hjemmet. Det gjorde Brasilien som det første land i verden, og siden har modellen bredt sig til at andre lande.

I 2006 vedtog Brasiliens regering, dengang også med Lulas ledelse, den afgørende Maria da Penha-lov, som adresserer fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold mod kvinder. Loven er opkaldt efter Maria da Penha Maia Fernandes, som er en brasiliansk kvinde, der var offer for gentagende voldshandlinger fra sin mand igennem to årtier. Det indebar to mordforsøg, og det sidste gjorde hende lam fra nakken og ned.

”Det var en ret banebrydende lov, fordi den netop satte fokus på vold mod kvinder. Den ændrede det juridiske til at sætte offeret i centrum,” siger Marie Kolling. Og med loven fulgte krisecentre i hele landet.

Men de seneste fire år under den tidligere præsident Jair Bolsonaros regering blev budgetterne til at drive krisecentre, en national hotline og andre forebyggende indsatser skåret med 90 procent. Det betød, at mange tilbud ikke var mulige at drive i perioden, og det er ifølge flere eksperter en del af årsagen til, at antallet af voldsepisoder mod kvinder er steget.

”Oveni det kom coronapandemien, som betød, at landet lukkede ned, og mange familier gik derhjemme og dermed mistede deres indtægt. Det gik hårdt ud over kvinder, og derfor er der nu et stort efterslæb for at hjælpe voldsramte kvinder i Brasilien,” siger Marie Kolling.

Men nu har Lulas regering igen afsat penge til bekæmpelse og forebyggelse af vold mod kvinder. Der skal åbne 40 nye krisecentre, gives flere midler til kvindepolitistationerne, der fremover skal holde åbent 24 timer i døgnet og også tilbyde psykologisk og juridisk hjælp.

Grøn bølge over Sydamerika

På kort tid er der sket flere både større og mindre tiltag for ligestilling i Brasilien, og det er en tendens, der ses over meget af Sydamerika ifølge Marie Kolling.

De seneste år har lande som Colombia og Argentina legaliseret abort, og overalt på kontinentet er grønne tørklæder blevet et symbol på kvinde- og abortrettigheder.  Nu er den grønne bølge også nået til Brasilien, hvor retten til abort diskuteres i Brasiliens højesteret. I dag er abort ulovligt i landet og kan straffes med op til fire års fængsel, medmindre det skyldes incest, voldtægt, eller hvis kvindens liv er i fare.

”Der en form for momentum på kontinentet i disse år,” siger Marie Kolling. ”Og Brasiliens nye regering er med til at holde fokus på ligestilling.”