22. december 2024
Ligestilling Kvinderne skal tage mere magt i Ghana. Med både pisk og gulerod.
Ghanas kvinder fylder ikke nok i det ghanesiske parlament. En ny lov vil derfor gøre op med sexisme i politik.
En ny ligestillingslov skal få flere kvinder for bordenden i Ghana. Foto: iStock
Det er ikke mange uger siden, valgkampen var på sit højeste i Ghana. Overalt på både lygtepæle og træer tronede politikeransigter og partilogoer over vejene. Men en ting gik igen på størstedelen af plakaterne – det var mænd. Det skal en ny ligestillingslov nu lave om på.
Efter valget den 7. december udgør kvinder kun 15 procent af parlamentet i Ghana. Selvom det har udviklet sig fra otte procent i 2012, så går udviklingen ifølge mange ghanesere for langsomt.
“Hvis vi som kvinder ikke er repræsenteret, så bliver vores stemmer ikke hørt og vores ønsker ikke opfyldt,” forklarer Yakubu Wumpini.
Selv sidder hun dagligt til bords som eneste kvinde blandt 22 mænd, når hun diskuterer politik i Malshegus byråd i det nordlige Ghana. Men fremover bliver de politiske partier forpligtet til at gøre målene om kønsbalance til en del af deres vedtægter og valgprogram. Hvis ikke de dokumenterer deres indsats over for valgkommissionen, kan de modtage sanktioner eller blive skåret i statsstøtte.
Den nye ligestillingslov har sat et mål om 30 procent repræsentation af kvinder i politik, forvaltning og den private sektor allerede inden 2026. Inden 2030 skal det tal så være steget til 50 procent inspireret af FN´s ligestillingsmål.
Udover at stille krav til de politiske partier vil ghaneserne forsøge at komme i mål ved at reservere specifikke pladser til kvinder i offentlige embeder og i ministerier. Og så kommer loven med en gulerod til virksomhederne, der kan få skattefordele og komme foran i køen til offentlige kontrakter, hvis de opfylder målene.
På den måde følger Ghana i fodsporene på lande som Uganda og Mozambique, der med lignende lovgivning i midten af nullerne opnåede en kvinderepræsentation på over 30 procent.
Et opgør med fortiden
Det er stadig op til vælgerne, hvem der skal have hvilke pladser i parlamentet. Men ved at påvirke kønsbalancen i de politiske partier, håber mange ghanesere, at der på sigt vil komme flere kvindelige toppolitikere.
Men som det er nu, er synet på kvindelige politikere stadig kraftigt præget af gamle stereotyper. Det oplevede Yakubu Wumpini under sin første valgkamp. Her blev hun anklaget af sine mandlige modkandidater for at være økonomisk uansvarlig, fordi hun i en alder af 35 år endnu var ugift.
●Den 31. juli 2024 vedtog det ghanesiske parlament ligestillingsloven med navnet “Affirmative Action Act 2024”. Loven indeholder forskellige delmål om 30 procents repræsentation inden 2026, 35 procent inden 2028 og til sidst 50 procents repræsentation i 2030.
Yakubu Wumpini er ene kvinde i byrådet i Malshegu. Foto: Sofie Stendell Milde
Yakubu Wumpini ser det som et eksempel på, at selvom de sociokulturelle normer i Ghana er under forandring, har de stadig dybe rødder i konservative kønsroller.
“Der er en klar kulturel opfattelse af, hvordan kvinder skal være og gøre, og kvinder skal ikke træffe beslutninger for mænd”.
Derudover er det dyrt at føre valgkamp, og kløften mellem kønnene er til at få øje på i både økonomi og uddannelse.
“De andre havde økonomiske muskler til at promovere dem selv politisk. Jeg havde ingen sponsorer. Jeg var afhængig af støtte fra familie og venner,” fortæller Wumpini.
På trods af det blev Yakubu Wumpini i 2019 valgt ind i byrådet. I 2023 blev hun genvalgt.
Loven skal bekæmpe seksuel chikane
Avoka Alberta Wuntima er også en af de kvindelige politikere, der håber på snart at se flere kønsfæller i beslutningsrummene. Hun har selv været politisk aktiv siden gymnasiet, og senere blev hun den første kvindelige elevrådsformand på University for Development Studies.
I dag er hun talsperson for kvindefløjen i det ene af landets to dominerende partier, New Patriotic Party. Og Avoka Wuntima peger særligt på seksuel afpresning som et gennemgående problem for kvinder med politiske ambitioner.
“Selv efter alt det, jeg har udrettet politisk, så forventer nogle mænd kropslig betaling, før at jeg eksempelvis får mulighed for at udtale mig i TV. Dét er det hårdeste”.
Det gør ifølge Avoka Wuntima, at flere kvinder føler sig fangede i deres politiske karriere, fordi de mænd, der har magten til at forfremme kvinder som Avoka, også har magten til at holde dem tilbage, hvis kvinderne siger fra.
111. pladsen
Avoka Alberta Wuntima ser den nye lov som et stort fremskridt. Mændene bliver nødt til at dele magten, om de vil det eller ej, siger hun. Foto: Sofie Stendell Milde
Avoka Wuntima ser det derfor som et stort fremskridt, at den nye lov er blevet vedtaget – noget, hun selv har kæmpet for længe i en koalition med andre kvinder.
“Den nye lov gør, at de magtfulde mænd i politik – om de vil det eller ej – bliver nødt til at ansætte flere kvinder at dele deres magt med,” siger hun.
Den nye lov kan straffe både personer, partier og virksomheder for kønsdiskrimination med bøde, sanktioner og endda fængselsstraffe på op til tolv måneder i de værste tilfælde.
Men selvom det på papiret tyder på forandring, møder loven også kritik for ikke at være vidtgående nok. Kritikere peger på, at mange af lovkravene til særligt de politiske partier er svære at håndhæve, og derfor måske ikke vil have den ønskede effekt.
Hvert skridt er fremskridt
Der har lige været valg i Ghana. Den 7. december skulle både præsidenten og de 275 medlemmer af parlamentet vælges på ny. Den nye ligestillingslov træder først i kraft i 2025, så Avoka Wuntima og Yakubu Wumpini forventede ikke en snuptagsløsning på problemet allerede ved det nylige valg. Der har da også kun været en minimal stigning fra 40 til 41 kvindelige parlamentsmedlemmer i denne omgang, hvilket blot understreger nødvendigheden af loven for begge kvinder.
Til gengæld får Ghana med Jane Opoku-Agyemang sin første kvindelige vicepræsident nogensinde, efter oppositionspartiet National Democratic Congress vandt valget. Efter resultatet gik tusindvis af kvinder på gaden for at fejre valgsejren med stolte sange om deres kønsfælle og nu nye vicepræsident. Det skaber håb i Ghana, at hun nu skal være med til at skabe den forandring mellem kønnene, som loven også skal sætte gang i.
“I 2028 er jeg meget overbevist om, at vi vil have mange flere kvinder i parlamentet og andre vigtige steder i samfundet. Nu har vi en lov, der kan hjælpe os i den kamp for indflydelse, der allerede er begyndt,” siger Avoka Wuntima.
Verdens Bedste Nyheder var i Ghana med støtte fra GLOBUS-puljen under Udenrigsministeriet.
●Den 7. december blev der afholdt valg i Ghana. Her måtte Nana Akufo-Addo fra New Patriotic Party afgive magten til John Mahama fra det andet dominerende parti, National Democratic Congress, som vandt med 54 procent af stemmerne.
●Lande som Rwanda, Uganda, Burundi og Mozambique har lignende love, der på samme vis sigter efter at skabe en bedre kønsbalance i samfundet. Det er lande, hvis Global Gender Gap-index ligger højere end Ghanas. Ghana ligger på en 21. plads i rapporten ud af de 36 afrikanske lande syd for Sahara.
