For første gang nogensinde er der kvinder i alle parlamenter i verden

Det er over 100 år siden, der for første gang blev stemt kvinder ind i vores parlament i Danmark. 

I 1918 trådte ni kvinder indenfor på Christiansborg som medlemmer af Folketinget og det daværende Landsting. Det var en historisk milepæl i dansk historie – og nu er vi nået en international milepæl for kvinder i politik.  

Ifølge en rapport fra Den Interparlamentariske Union, IPU, er der nemlig for første gang nogensinde minimum én kvinde i samtlige fungerende parlamenter i verden.

Det bør være en selvfølge, at kvinder er en del af beslutningsprocesserne i hele verden. Det mener den nordiske direktør for FN’s ligestillingsorganisation, UN Women, Caroline Rusten.  

“De personer, der sidder i parlamenterne og er med til at træffe beslutninger, bliver nødt til at være repræsentative – og halvdelen af verdens befolkning er kvinder, så de bør også repræsentere halvdelen af beslutningstagerne,” siger hun. 

Kvoter kan hjælpe

Det er valgene i Papua Ny Guinea og den lille øgruppe Vanuatu i 2022, som er en del af årsagen til, at vi er nået milepælen. Her er der nemlig blevet valgt henholdsvis to og én kvinde ind i parlamenterne, som før udelukkende bestod af mænd. Men det er ikke i alle dele af verden, det går fremad – i Afghanistan har kvinder eksempelvis fået frataget sine rettigheder. 

Kun seks lande i verden har enten en lige fordeling eller flere kvinder end mænd i deres parlamenter. Det er Cuba, Mexico, Nicaragua, Rwanda, De Forenede Arabiske Emirater og nu også New Zealand.  

Flere af de seks lande har kønskvoter. I Mexico for eksempel er der et krav om, at halvdelen af de 500 parlamentsmedlemmer er kvinder og den anden halvdel mænd. 

“Der er mange lande, som har kvoter, og det hjælper helt sikkert,” siger Caroline Rusten fra UN Women. “Når en kvote fører til, at der er 50 procent kvinder i parlamentet, er det også oplagt at have bestyrelser med 50 procent kvinder, og efter et stykke tid er der muligvis slet ikke brug for kvoter længere – for så bliver det helt naturligt med kvindelig repræsentation.” 

Caroline Rusten peger på, at der generelt er kommet større opmærksomhed i de politiske partier om, at deres opstillede kandidater bliver nødt til at afspejle samfundet omkring dem.  

“I mange lande og politiske partier ville det slet ikke være acceptabelt at have en liste udelukkende med mænd,” siger hun. 

80 år til ligestilling

I alt er cirka en fjerdedel af alle parlamentsmedlemmer i verden kvinder – men udviklingen går langsomt. Andelen af kvinder på beslutningsposterne er nemlig kun steget med 0,4 procentpoint fra året før, og det er den mindste udvikling i seks år. Hvis den udvikling fortsætter, så går der ifølge IPU cirka 80 år, før der er opnået ligestilling mellem mænd og kvinder i parlamenterne. 

Men selvom stigningen går langsomt, er kurven over kvindelige parlamentsmedlemmer ifølge Verdensbanken kun gået op. Over de seneste 25 år er der sket en stigning fra 13 procent til, at kvinder nu udgør cirka 26 procent af verdens parlamenter.

Alligevel er der stadig stor mangel på kvinder på topposterne i politik. Kun 28 lande har et kvindeligt statsoverhoved, og det er mindre end én ud af fire ministre, som er kvinder. 

Ifølge UN Women er der barrierer, som er med til at spænde ben for flere kvinder i politik, blandt andet kønsbaseret vold, chikane på sociale medier især imod unge kvinder og stereotyper om, at kvinder er mindre egnede til at varetage politisk lederskab. 

“Når der er skadelige normer og online, kønsbaseret chikane, så mindsker man mulighed for, at flere forskellige stemmer kan blive hørt,” siger Caroline Rusten. “Det er noget, alle parlamenter og parlamentsmedlemmer bør tage seriøst.” 

Tilbagegang i dele af verden

I nogle dele af verden er der slet ikke sket en fremgang for kvinders rettigheder. I Afghanistan for eksempel har kvinder ikke længere politiske indflydelse. 

I 2021 overtog Taliban magten i landet. Inden da bestod Afghanistans parlament ifølge IPU af 27 procent kvinder, men da USA og de allieredes styrker trak sig ud af landet, overtog Taliban kort tid efter magten, afskaffede parlamentet og indsatte i stedet en regering uden folkevalgte medlemmer. 

IPU har suspenderet både Afghanistan, Myanmar og Sudan, efter deres parlamenter er blevet overtaget eller væltet af ikke-folkevalgte magter – og derfor tæller de altså ikke med i IPUs opgørelse. 

Til gengæld er der ifølge IPU kommet større diversitet i politik verden over. 

I Brasilien stillede rekordmange kvinder, der identificerer sig selv som sorte, op til valget i oktober, og i USA var der flere ikke-hvide kvinder, som stillede op til midtvejsvalget i november, end nogensinde før. I Columbia er der tre gange så mange medlemmer af kongressen, som er LGBTQI+-personer – det er steget fra to til seks – og i Frankrig er der nu rekordmange personer med minoritetsbaggrund i nationalforsamlingen.