Analyse: Mad nok til alle, når verdens befolkning topper

De seneste halvtreds år er verdens befolkning fordoblet. I 1970 var der 3,6 milliarder mennesker på kloden, men vi er nu oppe på 7,7 milliarder.

Selvom folk i stigende grad bor tættere sammen i byerne, hvor høje huse gør det muligt at bo mange på meget lidt plads, lægger de mange nye mennesker alligevel beslag på mere og mere af jordens overflade. Det skyldes, at der for hver person er nødt til at være et areal landbrugsjord, hvor der kan dyrkes de nødvendige fødevarer. Planeten har den samme størrelse, som den altid har haft, og det er kun en del af den, hvor det overhovedet er muligt at dyrke jorden.

Derfor er det et meget vigtigt spørgsmål, hvor mange mennesker, vores planet er i stand til at brødføde. Og spørgsmålet bliver kun mere og mere vigtigt, i takt med, at jordens befolkning fortsætter med at vokse. Selvom verdens befolkning nu vokser langsommere end tidligere, takket være bedre leveforhold i mange lande, er vi stadig på vej mod 9,7 milliarder mennesker i 2050, hvorefter tallet forventes at flade ud, viser seneste nye estimat fra FN.

Men selv til den tid vil det være muligt at producere mad nok til alle. Det viser et nyt studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability. Studiets forfattere har regnet på, hvordan verden kan brødføde alle uden at overskride fire af planetens grænser for bæredygtighed.

I dag overskrider næsten halvdelen af verdens fødevareproduktion en eller flere af planetens grænser. Det kan for eksempel være, hvis produktionen kun kan opretholdes ved at overfiske, blive ved med at fælde skov, eller hvis der pumpes mere grundvand op, end regnen kan erstatte. Hvis alle verdens lande i morgen bestemte sig til at overholde alle disse grænser, ville vi kun kunne producere mad nok til 3,4 milliarder mennesker med vores nuværende forbrugsmønstre. Det vil sige, at halvdelen af verdens befolkning i dag lever på overtræk af naturens ressourcer.

Alligevel mener studiets forfattere, at verden vil være i stand til at producere nok mad til de næsten 10 milliarder, vi forventes at blive i 2050 – og endda uden at overskride de fire grænser. Det kommer dog til at kræve store omlægninger og ændringer af vores vaner.

Verdens landmænd skal blive bedre til dyrke jorden på en effektiv og hensigtsmæssig måde, og madspildet skal ned. En tredjedel af al mad går i dag til spilde, og det er ikke kun den enkelte forbrugers skyld. En stor del af madspildet sker også under dyrkningen og transporten, og ikke mindst i supermarkederne. Derfor er der et kæmpe potentiale for at mætte langt flere mennesker med mad, som vi allerede har, men ikke bruger. Og sidst men ikke mindst foreslår forskerne, at vi også bliver nødt til at ændre spisevaner. Kød kræver større areal, og store skovområder er blevet ryddet for at give plads til sojaproduktion som foder til svin, eller for at lave græsningsarealer for kvæg.

Samtidig kan nye landbrugsmetoder og teknologi hjælpe med at producere mere mad på mindre plads. Et eksempel på det finder man 33 meter under Londons gader.

Her ligger en gammel bunker fra Anden Verdenskrig, som to entreprenører nu har omdannet til verdens første underjordiske landbrug. I bunkerens lange gange står række efter række af hylder med bakker, der alle er fyldt med små planter.

Radiser, ærter og rucola er bare nogle af de mange grøntsager, som bliver dyrket i bunkerens bakker, hvor de vokser uden jord, men har rødderne plantet i genbrugte gulvtæpper, der er vandet med alle de nødvendige næringsstoffer og mineraler. Lyset kommer fra strømbesparende LED-pærer, og da bunkeren er isoleret fra jordoverfladen, behøves ingen sprøjtemidler mod insekter. Da forholdene er optimale, og der kan dyrkes i flere lag, kan nogle af bunkerens grøntsager høstes 60 gange om året.

Selvom det langt fra er alle afgrøder, der kan dyrkes på den måde, kan lignende farme under eller over jorden måske være en del af løsningen på at producere mere mad på mindre plads. Men det kan næppe blive nogen mirakelløsning, for bunkerfarmen kan kun løbe rundt, fordi kiloprisen på friske krydderurter og salatblade er forholdsvist høj. De helt store løsninger er fortsat dem, forskerne i studiet peger på: Mindre madspild, bedre brug af jorden og vandet, og mindre kød i kosten. Så er der mad nok til alle i 2050.